Gå til hovedindhold

MØD NATHALIE!

Lær’ Nathalie bedre at kende!

I modsætningen til de sidste tre præsentationer, tror jeg du kender Nathalie. Hvis ikke, så har du i hvert fald muligheden nu! Nathalie er den kollega, der har været ansat i firmaet længst tid. Hun har vokset med firmaet, og varetager derfor ligeledes den daglige ‘drift’ på kontoret og koordinering af diverse gøremål. Nathalie har altid mulighed for at hjælpe til, og kommer gerne med inputs til forskellige udfordringer. Vi er meget glade for at Nathalie er en del af teamet, og hun bidrager til det gode arbejdsmiljø på mange mulige måder. I videoen ovenover, kan du se et interview med Nathalie, der blev udført før Corona lagde Danmark ned. Nedenunder er der et lidt nyere interview. Uanset hvilket du ønsker at se eller læse, så håber vi, at du synes om hende 🤩

Interview med Nathalie

  • Hvorfor har du valgt at arbejde for Snevagten?
Det skete, da jeg blev kærester med Christoffer. Til at starte med, var det et in-between-job, hvor jeg troede jeg kun skulle være her et par måneder. Jeg står her dog stadig, 7,5 år efter. Det var jo ikke meningen at jeg skulle blive, men jeg kom mere ind i det og virksomheden. Til at starte med var det okay, og det var nemt fordi vi eksempelvis kunne følges på arbejde. Da jeg så havde været der i noget tid, så fik jeg mere ansvar og ansvarsfølelsen blev større, og så havde jeg ikke lyst til at skride. Har jo været med i både gode og dårlige tider, så det er også mit hjertebarn“.
  • Hvad er dine ambitioner den kommende tid?
“Ønsket er, at stedet (Snevagten) kører uden at vi nødvendigvis er her, selvom vi jo gerne vil være her. Det skal være sådan, at “alle kan skiftes ud”, og at dem på kontoret kan fortsætte arbejdet, selvom vi ikke er der. Selvom det lyder som om, at vi ikke vil være her, så vil vi jo gerne. Men det er da klart en ambition, at alle har kompetencerne til, at vi alle kan supplere hinanden på kryds og tværs. Så skal vi ikke være bange for, at stedet ikke kører, hvis der sker os noget. På den måde, er vi ikke være afhængige af bestemte personer”.
  • Hvad er dine styrker? Hvad kan du bidrage med?
Jeg er god til at holde overblik og er god til at gå i dybden med bestemte ting, som ikke stemmer. Der synes jeg selv, at jeg har været god i årenes løb og synes det er noget jeg bidrager positivt med“.
  • Dit hus er i brand. Du har allerede reddet alle dine dyr og dine kæreste. Du har mulighed for at nå ind og tage én ting. Hvad ville du tage, og hvorfor?
“Engang ville jeg have svaret “hele mit klædeskab”. Idag ville jeg dog mene, at jeg prioriterer jeg anderledes. Men øhm.. Ej, jeg synes det er svært at svare på. Jeg har en kasse med gamle personlige ting som ikke kan erstattes. Ting fra skoleperioder, til første kærestebreve og ting Nessa har lavet i dagpleje. Det havde jeg nok valgt“.

MØD LINE!

Lær’ Line bedre at kende!

Kender du ikke Line? Så er det godt, at du har muligheden for det nu! Line har kun været ansat i Snevagten i et par måneder, men har allerede sat sit præg i virksomheden. Line er lige nu igang med at studere Film og Medievidenskab på KU, og kendes teoretiske baggrund bidrager positivt til Snevagtens marketingsudfoldelse. Line har mange kreative indspark, og har via sit tidligere arbejde mange erfaringer at trække på. Vi ser frem til at se, hvordan marketingsteamet kan udvikle Snevagten ud fra et marketingsperspektiv – ind til videre ser det fremragende ud! I videoen ovenover, kan du se et interview med Line, der blev udført post-Corona. Nedenunder er der et lidt nyere interview. Uanset hvilket du ønsker at se eller læse, så håber vi, at du synes om hende 🤩

Interview med Line

  • Hvorfor har du valgt at arbejde for Snevagten?
“interessen for Snevagten kom i kølvandet af, at jeg gerne ville have et relevant studiejob. For mig handlede det om, at jeg gerne ville være i et firma, hvor jeg kunne få erhvervserfaring og bruge min viden fra studiet. Af samme grund blev Snevagten en oplagt muligt”.
  • Hvad er dine ambitioner den kommende tid?
“Uha. Jeg har mange ambitioner. Også mange forskellige. Først og fremmest, så vil jeg gerne prøve kræfter med noget grafisk design. Jeg synes det kunne være meget sjovt, at prøve noget indenfor animation. Derudover vil gerne finpudse mine evner inden for kameraoperationer”.
  • Hvad er dine styrker? Hvad kan du bidrage med?
“Generelt ville jeg da mene, at jeg er positivt indstillet og kommer på arbejde med et smil på læben og er klar. Forhåbentlig har jeg også nogle kreative evner som kan bidrage til marketingafdelingen med”.
  • Hvis du fik af vide, at du levede indtil du var 90 år gammel, ville du så have en krop eller et sind som en 30-årig, de sidste 60 år af dit liv?
“Hvis jeg skulle svare med få ord: Solskin, hundehvalpe, min familie og kæreste. Det jeg mener, er nok bare, at hvis mig, min familie og kæreste var i sommerhus og der var en masse hundehvalpe, så var det nok den perfekte dag“.

MØD EMILIE!

Lær’ Emilie bedre at kende!

Ved du ikke hvem Emilie er? Nå, det er jo ikke en overraskelse. Emilie er nemlig hende der får alt til at se godt ud på videoer. Hun har været en del af Snevagten i næsten 6 år, men i meget lange off-perioder. Emilie er lige blevet færdig med sin bachelor i Kommunikation og Digitale Medier på Aalborg Universitet og glæder sig til at bruge dine kompetencer i virksomheden. Førhen har hun været en stor del af TV-branchen, så Emilie har styr på sit **** og har prøvet en del større produktioner! Vi glæder os til at se, hvordan Emilie kommer til at udfolde sig i Snevagten. I videoen ovenover, kan du se et interview med Emilie, der blev udført post-Corona. Nedenunder er der et lidt nyere interview. Uanset hvilket du ønsker at se eller læse, så håber vi, at du synes om hende 🤩

Interview med Emilie

  • Hvorfor har du valgt at arbejde for Snevagten?
“Jeg har valgt at arbejde for Snevagten fordi, at jeg ser stort potentiale i forhold til, at jeg kan udvikle og udfolde mig kreativt. I Snevagten får jeg frie tøjler til at prøve nogle nye ting af, hvilket jeg har haft lidt svært ved i TV-branchen. Så på den måde glæder jeg mig til at prøve noget ‘nyt'”.
  • Hvad er dine ambitioner den kommende tid?
“Hmm. Jeg har mange ambitioner. På nuværende tidspunkt, har jeg dog stort fokus på, at finde en god balance mellem mit arbejde og studieliv. Jeg har tidligere haft et liv, hvor det hele går op i én ting. Jeg vil gerne åbne op for muligheden, for at kunne jonglere flere opgaver på samme tid, og eksekvere opgaverne lige godt, trods flere opgaver”.
  • Hvad er dine styrker? Hvad kan du bidrage med?
“Åh, jeg hader at lave salgstaler om mig selv, haha. men min største styrke, er nok mit flair for at se et godt narrativ. Desuden føler jeg selv, at jeg får eksekveret hurtigt på nogle opgaver og får sat hjulet i gang. Jeg er ikke god til at sidde stille, så jeg får igangsat en masse ting – det er fedt!”.
  • Hvis du fik af vide, at du levede indtil du var 90 år gammel, ville du så have en krop eller et sind som en 30-årig, de sidste 60 år af dit liv?
“Jeg har jo ikke været over 30 endnu, så jeg synes det er lidt svært at vurdere hvorvidt det ene eller andet er det fedeste. Umiddelbart kan ikke se fordelene ved at have en 30 årig krop. Åh.. Jeg vil altid have et ungt sind, så måske jeg egentlig bare skal tage kroppen? Folk siger dog samtidig at jeg er en gammel sjæl. Ih, jeg synes den er svær. Jeg føler jeg tænker ungt, men at jeg har en gammel sjæl. Ej, jeg ville vælge kroppen fordi, jeg tror at mit sind forbliver som en 24-årig for evigt”.

MØD ISABEL!

Lær’ Isabel bedre at kende!

Mød Isabel – hende bag tasterne. Isabel har i tidernes morgen stået for arbejdsopgaver som tilbud og kundeservice, men er senere rykket mere mod marketing. Isabel studerer til dagligt erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, og har derfor meget teoretisk viden indenfor marketing. Da Isabel samtidig synes det var interessant at skubbe sin karrierer i den retning, blev det et naturligt skridt i samarbejdet. Det har hun derfor gjort fast i 1,5 år nu. I videoen ovenover, kan du se et interview med Isabel, der blev udført før Corona. Nedenunder er der et lidt nyere interview. Uanset hvilket du ønsker at se eller læse, så håber vi, at du synes om hende 🤩

Interview med Isabel

  • Hvorfor har du valgt at arbejde for Snevagten?
“Snevagten endte faktisk som et meget tilfældigt studiejob. Inden sommerferien startede i 2018 vidste jeg, at jeg skulle finde et studiejob, fordi det nok ville blive umuligt at få et vikarjob til at fungere, samtidig med et studie. Tilfældigvis kendte jeg hende, som Christoffer havde sat på opgaven til at finde en ny studentermedarbejder. Da hun vidste, at jeg manglede et job efter sommerferien blev Christoffer og jeg sat op sammen. 14 dage efter startede jeg i Snevagten.”
  • Hvad er dine ambitioner den kommende tid?
“Jeg har altid en kontinuerlig ambition om at blive bedre. Jeg er en kæmpe nørd i skolen, og jeg er meget perfektionistisk på arbejdet. Jeg stiller mig aldrig tilfreds med noget, og indgår kun i ting, som jeg efterfølgende kan lægge navn til. På et eller andet tidspunkt vil jeg bruge disse ambitioner, til at blive en god leder i fremtiden”.
  • Hvad er dine styrker? Hvad kan du bidrage med?
“Det er altid svært at svare på sådan et spørgsmål. Fagligt tror jeg, at jeg bidrager med en generel god forståelse inden for området “marketing”. Jeg har i mange år interesseret mig meget inden for området og har derigennem skabt mig mange erfaringer. Det tror jeg, gør det nemmere for mit team og mig selv at gennemskue hvad der fungerer for Snevagten. Personligt håber jeg da, at mine kollegaer opfatter mig som en åben og smilende pige, som altid er klar til at hjælpe til”.
  • Hvad er det største du har opnået i dit liv ind til videre?
“Det største jeg har oplevet, er nok at være en del af det kvindelige landshold i volleyball. Vi har virkelig spillet nogle fede kampe for hjemmepublikummet i Danmark, men også nogle ekstremt store kampe i udlandet. Jeg lægger meget ære i at repræsentere Danmark, og det er jo ikke alle der får lov til at gøre det. Her har jeg fået muligheden for at komme til lande jeg nok aldrig havde besøgt ellers, og opleve nogle helt andre sportskulturer end i Danmark. Så det er nok det, som jeg ind til videre er mest stolt af, at have opnået”.

DRENG ELLER PIGE?

Hvad tror du: Dreng eller pige?

I sidste uge teasede vi med familieforøgelse. I har alle taget så pænt imod det, og tak for alle søde beskeder til mig og min familie. I dag har vi fået produceret en video der viser, hvorvidt vi venter en dreng eller en pige. Havde du ret i din forudsigelse sidste uge?

Hvad mangler vi?

Som selvstændig er der mange ting man skal overveje. Sidste uge nævnte jeg nogle enkelte ting i forhold til barsel på arbejdspladsen. Her nævnte jeg blandt andet videregivning af arbejdsopgaver, hvad man er berettiget til og meget mere. Dog mangler jeg lige at nævne en ting: Hvordan må jeg, som far (og mor), arbejde under barsel? Dette er nemlig et meget vigtigt element, som ikke alle er klar over. Når jeg får barselspenge, som far til barnet, så må jeg under ingen omstændigheder arbejde under barsel. Ellers er jeg ikke berettiget til min kompensation. Det samme gør sig gældende for Nathalie, som heller ikke må arbejde. Vidste du det?

MØD MIE!

Lær’ Mie bedre at kende!

Mød Mie – the mastermind of economics. Mie er faldet godt ind sammen med det resterende team, og har styr på alt inden for bogholderi. Findes der andre som Mie? Nej, det tror jeg nok ikke. Vi vil nu give jer chancen for at lære Mie bedre at kende, for hvem elsker ikke et smilende menneske?. I videoen ovenover, kan du se et interview med Mie, der blev udført før Corona. Nedenunder er der et lidt nyere interview. Det kan være, at du allerede har haft kontakt med Mie før, eller måske har haft hende i røret i forbindelse med en manglende betaling? Uanset hvad, så håber vi, at i synes hun er mindst lige så skøn som vi synes 🤩

Interview med Mie

  • Hvorfor har du valgt at arbejde for Snevagten?
“Jeg kommer oprindeligt fra Sandgrav og har været tilknyttet som ekstern konsulent siden oktober 2018. Dog er jeg nu blevet tilbudt en fast stilling i Snevagten, som er gældende fra 1/9-2020, hvilket jeg er rigtig glad for. Grunden til, at Snevagten har fundet vejen til mit hjerte, bunder i selve virksomhedsånden, at der er frihed under ansvar, at man kan komme med ideer og at man faktisk er lydhør over for dette. Og så er det bare et godt sted at være, både med gode kollegaer og humor, men også fredagsbaren” 😆 
  • Hvad er dine ambitioner den kommende tid?
“Jamen jeg er jo sådan set uddannet bogholder, så ambitionen er måske lidt anderledes end de andre unge studerende. Mine ambitioner handler nemlig om, at jeg gerne vil lære fra mig, således studentermedarbejderne der har lyst, kan få noget “hands on”. På nuværende tidspunkt arbejder jeg meget med William ift. bogholderi, og er sikker på at der på længere sigt kommer endnu en. Det glæder jeg mig meget til”. 
  • Hvad er dine styrker? Hvad kan du bidrage med?
“Jamen jeg håber da, at min faglige viden og min person generelt kan bidrage med meget på en arbejdsplads. Derudover synes jeg også selv, at jeg fungerer som en god sparring med Christoffer, således begge parter kommer med inputs. Engang imellem ville det da også være fedt at kunne bidrage med lidt sjov, men det synes nu ikke at være et problem i disse omgivelser. Der bidrager vi alle lidt til den løse jargon. Jeg håber også, at mine kollegaer opfatter mig som fleksibel og imødekommende, hvor jeg gerne giver en ekstra hånd i situationer hvor der er brug for det”
  • Hvis en krystalkugle kunne fortælle sandheden om dig selv, dit liv, din fremtid eller noget andet, hvad ville du så gerne vide og hvorfor?
“Jeg ville da nok gerne vide, om mine børn får det godt. Bliver de glade på deres kommende arbejde, får de et godt liv og så videre. Det er jo en mors største “bekymring” i livet”. Derudover ville jeg da også gerne vide hvorvidt Snevagten bliver mit sidste arbejde. Forhåbentligt fortsætter samarbejdet i mange år, og som det ser ud nu, så håber jeg, at jeg bliver her ind til jeg bliver pensioneret”.

NÅR 3 BLIVER TIL 4…

HVAD GØR MAN VED FAMILIEFORØGELSE?

Nathalie og jeg, Christoffer, venter glædeligt en lille ny og dermed er der snart familieforøgelse. Trods det medbringer massere af kærlighed, er der også en masse praktiske ting der skal være på plads, inden en barsel træder i kraft. For det første er det besværligt som selvstændig. Ikke dét at være selvstændig. Men dét at jeg er selvstændig og at Nathalie samtidig arbejder det samme sted. Det kræver umenneskeligt meget koordinering, især op til sæsonstart. Nathalie er nemlig sat til at føde i november, hvilket er tæt op ad den hårde vinter. På samme måde kan jeg ikke undværes, fordi det er mig der koordinerer kørsel under sæsonen. Når det så er sagt, så er der selvfølgelig også andre, mere “almene” opgaver. Nathalie skal nemlig dele sine egne arbejdsopgaver ud til hendes kollegaer, således hendes arbejdsopgaver kan varetages i hendes fravær.

Regler:

I forhold til formelle regler, er der også nogle ting som vi skal tage os af som arbejdsplads. Vi skal som arbejdsplads vide, at man skal på barsel, og så er det op til arbejdsgiver at koordinere derfra. Ud fra informationer angående fødsel, går fødende 4 uger på barsel inden da. Derefter skal Nathalie give besked hvornår barnet er født, og derfra har mor 14 ugers barsel og far har 2 uger. Fordi vi selvfølgelig har lidt “insider information” i form af faren, har vi allerede på nuværende tidspunkt en barselsplan for Nathalie. Det har været nødvendigt, fordi vi ikke kan undvære Chris i den hårde vinterperiode. Af samme grund kan vi desværre ikke have ham til at tage et halvt års barsel. Ikke i denne omgang. Afslutningsvis er det spændende at spørge; bliver det en dreng eller pige?

MØD WILLIAM!

Lær’ William bedre at kende!

Snevagtens skønne William kan en hulens masse. Han er både en del af salgsafdelingen, men har samtidig også en masse opgaver i forbindelse med Snevagtens økonomi. Kunne man finde en bedre profil? Nej, det tror jeg nok ikke. Vi har i en længere periode tænkt, at vi synes det er synd at andre ikke kender William. Derfor vil vi nu give jer chancen for at lære ham bedre at kende. I videoen ovenover, kan du se et interview med William, der blev udført før Corona. Nedenunder er der et lidt nyere interview. Det kan være, at du allerede har haft kontakt med William før, eller måske har haft ham i røret? Uanset hvad, så håber vi, at i synes han er mindst lige så skøn som vi synes 🤩

Interview med William

    • Hvorfor har du valgt at arbejde for Snevagten?
    “Jeg ledte efter et relevant studiejob imens jeg var i gang med min bachelor, hvor jeg kunne få noget praktisk erfaring sideløbende med studiet.  Jeg så Snevagten havde slået en stilling op, og efter jeg havde undersøgt virksomheden nærmere, besluttede jeg mig for at søge jobbet. Jeg ville gerne arbejde hos Snevagten da det var en mindre virksomhed, hvor jeg kunne få flere forskellige slags arbejdsopgaver og derigennem få en masse erfaring. Derudover tilbød Snevagten en meget fleksible arbejdsuge, som jeg nemt kunne passe ind i min skolegang, hvilket er et vigtigt kriterie når man er studerende.”
    • Hvad er dine ambitioner den kommende tid?
    “Mine ambitioner den kommende tid er, at jeg fortsat vil udvikle mig og blive endnu dygtigere. Jeg har stadig massere at lære hos Snevagten. Arbejdsmæssigt vil jeg gerne nå i mål med vores salgsmål inden næste vinter. Det kræver noget arbejde, men jeg er motiveret. Som privatperson vil jeg gerne klare mig godt på min kandidat uddannelse, som jeg starter efter sommerferien.”
    • Hvad er dine styrker? Hvad kan du bidrage med?
    “Jeg synes selv, at jeg er god til at arbejde hårdt. Jeg er grundig og har styr på mine ting. Det gør det nemmere for mig selv og mine kollegaer, når der er struktur på ens arbejdsgange. Derudover mener jeg selv, at jeg arbejder godt sammen med mine gode kollegaer, hvilket vi gør ofte på vores arbejdsopgaver.”
    • Hvis du skulle være kendt, hvad ville du så gerne være kendt for, og hvorfor?
    “Hvis jeg skulle få æren af at være en kendt person, så ville jeg gerne være kendt for at have skabt noget der ville have skabt massere af glæde og værdi for en masse mennesker – det kunne være super fedt.”

ER DU SNEVAGTENS NYE BESTYRELSESMEDLEM?

HVAD SKAL JEG, SOM BESTYRELSESMEDLEM?

Da Snevagten er i rivende udvikling, søger vi nye kompetencer inden for IT og marketing i Snevagtens bestyrelse. Det er meget forskelligt hvad firmaer lægger vægt på i disse rekrutteringssituationer, og hvad du tidligere har oplevet i disse forbindelser, er ikke nødvendigvis tilfældet her. Af samme grund vil der være en mere uddybende forklaring af bestyrelsesposten, hvad Snevagten er som firma og hvordan samarbejdet vil fungere. Jeg håber at høre fra dig!

Bestyrelsesposten

Som nævnt på diverse sociale medier, skal Snevagtens nye bestyrelsesmedlem have overskriften “IT og marketing”. Her vil IT være det primære fokus, hvor du ville skulle kunne bidrage med gode inputs i forhold til IT-platforme. Du skal ikke se dette som værende en ansættelse, hvor du selv skal udvikle platformene, men ansættelsen er primært funderet i en forventning om, at vi ser en fremtid, hvor vi skal investere i flere IT-platforme. Det er i denne forbindelse, at du skal kunne bidrage med sparring, og komme med gode råd i forhold til hvad der ville fungere optimalt for Snevagten og hvilke løsninger der vil være de mest bæredygtige. Sekundært ville du også skulle spare med mig i forhold til marketing, hvor du skal udfordre mig i Snevagtens nuværende tiltag. Har du dog mere marketing end IT i din profil, så er det ikke dét der skal skille os ad! Jeg vil hellere høre fra dig, end ikke at høre fra dig. Den profil vi leder efter, er derfor ikke så fastlåst, som bestyrelsesstillinger kan være. Vi leder derfor  nødvendigvis ikke efter en med 20 års erfaring, eller en der har siddet i en høj ansættelsesstilling i flere år. Vi er meget åbne overfor profiler, som selv mener, at de kan bidrage med et “frisk pust” til virksomheden. At være bestyrelsesmedlem hos Snevagten er derfor relevant for dig som mener, at du sidder i en relevant stilling, og som synes dette er dit “naturlige næste skridt”. Det kan være dig som synes, at bestyrelsesarbejde generelt er rigtigt spændende. Men det KAN også være til dig, som har siddet CFO i 20 år. Hos os, er der intet rigtigt eller forkert, men erhvervserfaring tæller selvfølgelig med.   Bestyrelsesposten er desuden lønnet, men den nøjagtige løn aftales nærmere længere inde i processen.

Samarbejde

Som bestyrelsesmedlem i Snevagten forventes det, at du kan deltage i årets cirka 5-6 møder. Møderne vil være lokaliseret i Rødovre, hvor Snevagten har hovedkontor. Allerede d. 18.-19. august vil der være et større strategiplanlægningsmøde, som jeg godt kunne tænke mig, at du deltog i. Dette vil foregå på Kragerup Gods i Ruds-Vedby, hvor vi ville sige farvel efter frokost d. 19.. En hurtig ansættelse er derfor at foretrække, men vi venter selvfølgelig på den rigtige kandidat.

Snevagten

Da et samarbejde altid kræver god kemi, er det også vigtigt at du kender til Snevagten, firmaets kerneværdier og hvert enkelt bestyrelsesmedlem. I Snevagten har vi nemlig altid kunden i centrum og forsøger altid at tænke arbejdsprocesser og kunderejse. Snevagten rydder sne i hele Danmark, og har derfor kunder i alle landets egne. Kunderne består dog udelukkende af erhvervsvirksomheder, boligforeninger og grundejerforeninger, hvilket gør servicen til B2B-handel. I Snevagten er vi i alt 5 bestyrelsesmedlemmer, inklusivt mig selv (Christoffer Gade). Da jeg netop ved hvor vigtigt kemi kan være i et samarbejde, har jeg nedenunder linket til deres individuelle LinkedIn profiler, samt linket til nogle andre bestyrelsesvideoer jeg har lavet gennem tiden. Dette vil give dig en bedre mulighed for, at få din egen forståelse af de personer du kommer til at arbejde tæt sammen med. Bestyrelsesmedlemmer: Andre bestyrelsesvideoer:
Min bestyrelse afspejler mine mangler | Afsnit 186 |

Ansøgning

Tænker du, at positionen er dig, og at du gerne vil med på rejsen sammen med resten af teamet, er du velkommen til at sende en ansøgning min vej. Din ansøgning må meget gerne være kort og præcis, og derefter kan det være, at det giver mening for os at tage en snak over en kop kaffe. Jeg ser frem til at høre fra dig på:
  • Mail: cg@snevagten.dk, eller
  • Mobil nr.: 40138046

MØD HENNING EMIL!

Lær’ Henning Emil bedre at kende!

Vidste du, at Henning Emil gerne vil redde hele verden? Hvis ikke Henning Emil kunne det, så ville han gerne blive bedre til at dele ud af erfaringer. Hvis du ikke vidste nogen af disse ting, så kan du nu lære ham endnu bedre at kende. I videoen ovenover kan du se et interview med Henning Emil, der blev udført før Corona. Nedenunder er der et lidt nyere interview. Måske du allerede har været i kontakt med ham, og derfor synes det kunne være sjovt at lære ham lidt bedre at kende. Vi håber i hvert fald, at i efterlades med samme positive syn, som vi har 🤩

Interview med Henning Emil

  • Hvorfor har du valgt at arbejde for Snevagten?“Det var faktisk ikke mig der valgte det. Christoffer og jeg var til et netværksarrangement, hvor jeg tilbød mig selv som arbejdsressource. Jeg havde længe fulgt med online, og omsætningsmæssigt og størrelsesmæssigt passede det godt til den slags salg jeg godt kan lide. Jeg har tidligere arbejdet i mange forskellige brancher, men der skal også være en kapacitet til at effektivisere mål. Det var jeg glad for, at jeg fik muligheden for i Snevagten. Da jeg havde 90 timer i overskud i måneden, blev det derfor til en deltidsstilling.”
  • Hvad er dine ambitioner den kommende tid?“Jeg har store ambitioner for salgsteamet i Snevagten. Umiddelbart lyder forventninger på, at vi skal sælge markant mere, end budgettet siger. Personligt har jeg selvfølgelig også nogle mål. Jeg vil eksempelvis gerne finde 10 store kunder, som jeg personligt kan kalde mine “egne”. Det betyder, at jeg selv har fundet dem, kørt igennem hele salgsprocessen og fået ordren. Altså nogle, som man ikke har betalt for at få ind i biksen”.
  • Hvad er dine styrker? Hvad kan du bidrage med?“Hvis du spørger mine arbejdskolleger, så er jeg god til at rydde op 😉 Ej, jeg synes selv, at jeg er god til at gennemskue arbejdsflowet i en virksomhed. På den måde finder jeg hurtigt en rækkefølge, som jeg får mest ud af. Det betyder altså, at jeg ret ofte formår at effektivisere arbejdsprocesser. Derudover ville jeg da også selv mene, at jeg er god til at snakke med kunder”. 
  • Hvis du vågnede op i morgen, og på magisk vis havde fået en kvalitet eller en evne, hvad ville du så ønske det var, og hvorfor?“Hvis jeg frit kunne vælge, så vil jeg gerne skabe fred på jorden. Må jeg ikke vælge den “cliché”, så vil jeg gerne være bedre til at give mere af mig selv erfaringsmæssigt. Ofte holder jeg mig tilbage med at dele ud af min erfaring, fordi jeg ikke tænker, at det er “godt nok”. Men det er noget jeg arbejder meget på, og allerede nu er blevet bedre!”