MØD MIE!

Lær’ Mie bedre at kende!

Mød Mie – the mastermind of economics. Mie er faldet godt ind sammen med det resterende team, og har styr på alt inden for bogholderi. Findes der andre som Mie? Nej, det tror jeg nok ikke. Vi vil nu give jer chancen for at lære Mie bedre at kende, for hvem elsker ikke et smilende menneske?. I videoen ovenover, kan du se et interview med Mie, der blev udført før Corona. Nedenunder er der et lidt nyere interview. Det kan være, at du allerede har haft kontakt med Mie før, eller måske har haft hende i røret i forbindelse med en manglende betaling? Uanset hvad, så håber vi, at i synes hun er mindst lige så skøn som vi synes 🤩

Interview med Mie

  • Hvorfor har du valgt at arbejde for Snevagten?
“Jeg kommer oprindeligt fra Sandgrav og har været tilknyttet som ekstern konsulent siden oktober 2018. Dog er jeg nu blevet tilbudt en fast stilling i Snevagten, som er gældende fra 1/9-2020, hvilket jeg er rigtig glad for. Grunden til, at Snevagten har fundet vejen til mit hjerte, bunder i selve virksomhedsånden, at der er frihed under ansvar, at man kan komme med ideer og at man faktisk er lydhør over for dette. Og så er det bare et godt sted at være, både med gode kollegaer og humor, men også fredagsbaren” 😆 
  • Hvad er dine ambitioner den kommende tid?
“Jamen jeg er jo sådan set uddannet bogholder, så ambitionen er måske lidt anderledes end de andre unge studerende. Mine ambitioner handler nemlig om, at jeg gerne vil lære fra mig, således studentermedarbejderne der har lyst, kan få noget “hands on”. På nuværende tidspunkt arbejder jeg meget med William ift. bogholderi, og er sikker på at der på længere sigt kommer endnu en. Det glæder jeg mig meget til”. 
  • Hvad er dine styrker? Hvad kan du bidrage med?
“Jamen jeg håber da, at min faglige viden og min person generelt kan bidrage med meget på en arbejdsplads. Derudover synes jeg også selv, at jeg fungerer som en god sparring med Christoffer, således begge parter kommer med inputs. Engang imellem ville det da også være fedt at kunne bidrage med lidt sjov, men det synes nu ikke at være et problem i disse omgivelser. Der bidrager vi alle lidt til den løse jargon. Jeg håber også, at mine kollegaer opfatter mig som fleksibel og imødekommende, hvor jeg gerne giver en ekstra hånd i situationer hvor der er brug for det”
  • Hvis en krystalkugle kunne fortælle sandheden om dig selv, dit liv, din fremtid eller noget andet, hvad ville du så gerne vide og hvorfor?
“Jeg ville da nok gerne vide, om mine børn får det godt. Bliver de glade på deres kommende arbejde, får de et godt liv og så videre. Det er jo en mors største “bekymring” i livet”. Derudover ville jeg da også gerne vide hvorvidt Snevagten bliver mit sidste arbejde. Forhåbentligt fortsætter samarbejdet i mange år, og som det ser ud nu, så håber jeg, at jeg bliver her ind til jeg bliver pensioneret”.

Kontakt

Snevagten A/S
Brandstrupvej 10
2610 Rødovre

Telefon: 73 70 84 44
Email: cg@snevagten.dk

Seneste