Når vinteren for alvor melder sin ankomst med sne og frost, er det tid til snerydning. Større veje er relativt simple at gå til, mens de små hyggelige og krogede veje i visse dele af Odense kan kræve en ekstra indsats. Her er det ikke altid, at sneploven kan komme til, og så må der tages fejemaskiner og andre hjælpemidler i brug. Gader og veje er først og fremmest Odense kommunes ansvar, men den enkelte borger slipper dog heller ikke for at skulle ud med kost og skovl, når det gælder trapper, havegange og fortovsstykker. Her er det nemlig grundejeren selv, der har ansvaret for rydning og saltning. Det gælder i øvrigt også små fællesveje og private veje.
De fleste er klar over, at snerydning er et fælles anliggende, som man selvfølgelig bør tage sin del af, men der er faktisk også helt klare regler på området. Fra 7 morgen til 22 aften skal der i princippet være ryddet og glatførebekæmpet alle steder, hvor der kan tænkes at komme forbipasserende. På privat grund handler det eksempelvis om at gøre området farbart for postbuddet og skraldemanden. Efterlever du ikke reglerne, har politiet i princippet lovhjemmel til at udstede bøder, og i gentagelsestilfælde kan der også blive bestilt ekstern snerydning på din regning. Det mest alvorlige er dog, at du kan blive holdt ansvarlig for eventuelle ulykker, der måtte ske som følge af manglende snerydning. Falder postbuddet eksempelvis og brækker benet, kan du blive erstatningsansvarlig for ødelagt tøj og udstyr, svie og smerte og måske endda tabt arbejdsevne og arbejdsfortjeneste.
I Norge kommer der en del mere sne end herhjemme, og der er der faktisk meget almindeligt, at den enkelte husstand har motoriseret sneslynge eller fejemaskine. I Danmark regner man som tommelfingerregel ikke med, at der er mere end 10 snerydningsdage på et år. Derfor bør man tænke sig godt om, før der investeres alt for meget i dyrt udstyr, som dels kommer til at stå hen i garagen hovedparten af året, og som dels skal serviceres med jævne mellemrum. I dag vælger flere og flere i stedet at købe sig til ydelsen fra professionelle snerydningsfirmaer. Dem er der en del af i Odense, og de fleste af dem kan tilbyde en fair pris. Som altid er det en god ide at indhente og sammenligne flere tilbud. Bemærk, at der kan være store forskelle på, hvad et tilbud inkluderer i forhold til eksempelvis saltning og rydningshyppighed.
Formålet med reglerne er naturligvis at forebygge, at nogen falder og kommer til skade. Hvis det sker, risikerer du faktisk at blive gjort erstatningsansvarlig, og foruden at skulle betale for svie og smerte kan det også indebære erstatning for tabt førlighed og måske deraf følgende tabt arbejdsfortjeneste.