Med sin placering lidt syd for Esbjerg har Varde lidt af det hele: Der er ikke langt til Vesterhavet, men samtidig byder byen også på Varde Å og generelt varieret natur. Op gennem historien har placeringen været optimal for handel, og Varde har da også traditionelt set sig selv som værende en købstad. De senere år er fokus dog i stigende grad drejet over på de mange muligheder for naturoplevelser, og byens nye fællesmotto er ”Vi i naturen”. Specielt om sommeren nyder vardenserne godt af turisterne, der ferierer talstærkt ved Vestkysten, men ved vintertide har indbyggere og gæster god tid til at nyde de mange områder med uberørt natur. Det bliver ikke meget smukkere, end når sneen lægger sig som et hvidt tæppe hen over landskabet. Her får den lov at ligge, men visse steder må man dog gå på kompromis. Infrastrukturen skal eksempelvis fungere, så vejene skal ryddes og glatførebekæmpes. Også husejerne må tage deres del af slæbet med at holde byen i gang, når vinteren truer med at sætte en kæp i hjulene.
Varde har fordelt arbejdsopgaverne med snerydning på samme måde som alle andre kommuner. Det kommunale beredskab tager sig af de offentlige veje og pladser, mens borgerne og de erhvervsdrivende tager sig af egne matrikler. Udgangspunktet er, at der skal være sikkert at færdes for alle. I praksis betyder det eksempelvis, at du som husejer ikke selv bestemmer, hvordan du håndterer sneen på dit eget domæne. I hvert fald skal du sikre, at gæster og eksempelvis postbud, skraldemand og andre med ærinde på stedet kan færdes sikkert. Der skal ryddes og saltes eller på anden måde glatførebekæmpes, og forholdene skal opretholdes fra 7 morgen til 22 aften. Det kan være lidt svært at rydde og salte, hvis man samtidig er på job, så i praksis ses der gennem fingre med forholdene i dette tidsrum. Dog skal alt være bragt i orden fra morgenstunden, og så snart du kommer hjem fra job, skal der vedligeholdes resten af dagen. Eventuelle fortovsstykker, der støder op til matriklen, skal holdes efter samme retningslinjer. Du har ansvar for op til 10 meter fortov på hver side af skel, samt naturligvis det stykke, der ligger langs grunden.
Formålet med reglerne er naturligvis at forebygge, at nogen falder og kommer til skade. Hvis det sker, risikerer du faktisk at blive gjort erstatningsansvarlig, og foruden at skulle betale for svie og smerte kan det også indebære erstatning for tabt førlighed og måske deraf følgende tabt arbejdsfortjeneste.
Har du spørgsmål om snerydning eller saltning af din virksomheds, boligforenings eller grundejerforenings udenomsarealer? Udfyld blot formularen med navn og telefonnummer – så ringer vi dig op. Du er naturligvis også velkommen til selv at kontakte os på tlf.