Gå til hovedindhold

MØD MORTEN!

Lær’ Morten bedre at kende!

Vidste du, at Morten gerne vil til middag med Bill Gates og Einstein? Hvis du ikke vidste det, så kan du nu lære ham endnu bedre at kende. I videoen ovenover kan du se et interview med Morten, der blev udført før Corona. Nedenunder er der et lidt nyere interview med ham. Måske du allerede har været i kontakt med Morten, og derfor synes det kunne være sjovt at lære ham lidt bedre at kende. Vi synes i hvert fald, at han er en skøn fyr og vi håber at i synes det samme 🤩

Interview med Morten

  • Hvorfor har du valgt at arbejde for Snevagten?
“Helt basalt, så manglede jeg et relevant studiejob. Jeg så på sociale medier, at Christoffer manglede en medarbejder og synes at det lød spændende. Grunden til at jeg synes det lød spændende var fordi, at det lød til, at vi fik meget frihed under eget ansvar. Frihed under eget ansvar kan jeg godt lide og værdsætter meget. Jeg kunne derudover også godt lide, at man kunne strukturere sine arbejdstider ift. studie. Det gjorde det nemmere at strukturere sine egne dage, sådan så man ikke følte sig nødsaget til at pjække fra skole. Så lød det selvfølgelig også som om, at man fik mange forskellige opgaver, som jeg synes var rigtig fede”. 
  • Hvad er dine ambitioner den kommende tid?
“Jeg vil rigtig gerne være iværksætter, hvilket også udgjorde det perfekte match ift. job i Snevagten. Snevagten kunne lære mig en masse ting omkring forskellige faktorer i en virksomhed, f.eks. det logistiske, forhandlinger, udkald mv., hvilket jeg synes er super interessant, og noget jeg gerne vil lære mere om. At lære at drifte, skal derfor give mig større indsigt i min iværksætteridrøm”.  
  • Hvad er dine styrker? 
“Jeg synes selv, at jeg har et godt overblik over opgaver. Jeg er god til at tage ansvar, og jeg har altid styr på de opgaver jeg varetager. Jeg kan sagtens sidde med forskellige opgaver, men samtidig aflevere alt til en deadline. Jeg synes i hvert fald selv, at jeg er meget arbejdsom. Om jeg er, må Christoffer nok selv bedømme haha”. 
  • Hvis du havde alle muligheder i hele verden, hvem ville du så have en privat middag med, og hvorfor?
Der er to personer, som jeg gerne ville have en middag med: Bill Gates og Einstein. Bill Gates kunne være interessant, fordi det han har opnået er utroligt fascinerende. Ham tror jeg, at jeg kunne lære meget af. Hvis det skulle være Einstein, ville det være for at høre, hvordan han er kommet frem til hans mange teorier. Men altså, jeg ved selvfølgelig ikke om jeg ville kunne forstå ham. 

BANKEN SKAL TÆTTERE PÅ OS

HVORFOR SKAL BANKEN DET?

Når man som firma skal lægge en masse penge ud, kræver det en stor sum penge. Desværre har Snevagten ikke selv den slags store summer, og derfor har vi også brug for hjælp fra banken. I dagens afsnit af Sneuniverset skal vi derfor til møde med Sparekassen Kronjylland og snakke om kreditforhold. Hvad er kreditforhold? Når Snevagten, f.eks. i forbindelse med en hård vinter, skal lægge en masse penge ud i forhold til udgifter som løn, salt og maskinkørsel, kræver det en del millioner kroner at lægge ud for. Da kunderne som regel har 30 dages betalingsbetingelser får Snevagten ikke deres penge, før regningerne skal være betalte. Af samme grund har Snevagten brug for kreditter, således vi har muligheden for, i en kort periode, at bruge den slags penge (da vi med sikkerhed ved, at vi får pengene tilbage i forbindelse med kundebetalinger). På nuværende tidspunkt er mødet planlagt rigtig godt, da vi har en rigtig god historik som vi kan trække på. I bankernes øjne ser det nemlig altid bedre ud, at bede om penge når det går godt, frem for når det hele brænder på 😉 Vil du se hvordan mødet er forløbet, så klik “afspil” i videoen oven over, og få svaret!

STØRSTE MINUS PÅ KONTOEN?

Hvordan ser kontoen ud?

Der har engang stået minus 1.500.000 kr. på kontoen. En mindre sjov oplevelse, som jeg samtidig ikke ville være foruden. Eller… Det ville jeg måske godt 😆
 
Men hvad har egentlig været det største plus på kontoen, og hvad er den største løn jeg nogensinde har fået? Kommunikationsafdelingen satte sig for, at stille 30 spørgsmål på 3 minutter. Spørgsmålene omhandlede alt mellem himmel og jord, og afklarede blandt andet hvad der var min største fiasko som CEO af Snevagten 😬
 
Kunne du tænke dig at vide, hvad min største fiasko var? Eller måske du egentlig er mere interesseret i at vide, om jeg foretrækker cykel eller bil? Uanset hvad du kunne tænke dig at få svar på, er din gyldne mulighed hermed kommet: 3 minutter i den varme stol! 😜
 
Videoen har inspiration fra Vogues populære videoer: “73 questions answered by your favorite celebs”. Selvom Vogue umiddelbart ikke er alles foretrukne medie, er øvelsen god til at starte en tankeproces. Man tvinges til at overveje forskellige situationer, og genoverveje hvorfor man svarer som man gør 🤷🏼‍♀️
 
Du behøver ikke at filme det, men prøv selv at overvej nogle af spørgsmålene fra dagens video. Hvad ville du svare?

❝DET BURDE HAVE VÆRET I STARTEN AF VIDEOEN❞

HVAD SKAL VI BRUGE VIDEOEN TIL?

Corona-tiderne efterlader mange med ubesvaret spørgsmål. Hvordan skal man bibeholde kontakten med sine kollegaer, hvordan afholder man planlagte møder og hvordan fungerer hjælpepakkerne? 🤷🏼‍♀️
 
Som ejer af en mindre snerydningsvirksomhed, er det begrænset hvor meget jeg kan bidrage med i disse kritiske tider. Derfor har jeg valgt at lave dette indlæg, i forhåbningen om, at kunne inspirere andre til at få en lettere arbejdsdag. Jeg vil derfor besvare ovenstående spørgsmål, og dele ud af min erfaring 🙌🏼
 
Hvordan bibeholder man kontakten med sine kollegaer?
For at kunne holde kontakten til mine medarbejdere, har jeg valgt at tilgå platformen “Microsoft Teams”. Her har jeg tilføjet hele teamet, hvor vi har mulighed for at chatte, snakke og se hinanden i øjnene via webcam. Vi kan dele filer, dele kalender og aftale fællesmøder. En platform jeg synes fungerer godt, i disse tider hvor fysisk kontakt skal holdes til et minimum 👥
 
Hvordan afholder man planlagte møder?
Det mest interessante ved disse tider er, at folk kommer ud af deres ‘comfort’-zone. Jeg har brugt mange spildte timer i bilen, hvor det viste sig, at mødet sagtens kunne have foregået over bl.a. Skype, hvor vi kunne have kigget hinanden i øjnene gennem webcam. Jeg tror, at det i fremtiden bliver nemmere at foreslå disse former for møder, nu folk har været tvunget til at prøve det 🏆
 
Hvordan fungerer hjælpepakkerne?
Her må jeg faktisk melde pas.
MEN så er det godt, at jeg kender andre der har godt styr på det. Mit revisorhus, PWC, har oprettet en gratis hotline, hvor man kan ringe ind og få gratis, professionel hjælp, til at forstå og bruge de omtalte hjælpepakker. Uanset hvilken slags erhvervsdrivende du er, vil de meget gerne hjælp dig med, at komme igennem denne svære tid 🥇
Læs selv mere information på følgende link 🖥: https://www.pwc.dk/da/artikler/2020/03/covid-19–hjaelpepakkerne—gratis-hotline.html
 
Hvad gør I, i disse Corona-tider? 🤔

UPDATE PÅ OFFICEFIT!

OFFICEFIT

For et par uger siden offentliggjorde jeg, at Snevagten blev en del af OfficeFit-holdet. Dertil har jeg fået en masse spørgsmål: Hvordan går det med OfficeFit, kan man bevæge sig og koncentrere sig på arbejdet samtidig & hvad synes medarbejderne om projektet? 🤷🏼‍♀️
 
Som videoen måske viser, så er jeg rimelig begejstret for projektet. Jeg mener jo, at det meste kan lade sig gøre imens man enten cykler, stepper eller går. At man tilmed kan gøre sig fortjent til chokoladetrekant, er blot en bonus 🥐
 
Hvis vi nu skal snakke lidt seriøst, så må jeg og mine medarbejdere faktisk rose konceptet rigtig meget. Flere medarbejdere roser OfficeFit, idet de får mulighed for at få bevægelse ind i deres travle hverdag, hvor der normalt ikke er tid til træningspas og løbeture 💪🏼
 
Udover at synes om de nye muligheder opleves der samtidig, at deres viden inden for bevægelse og sundhed er forøget. Både i forbindelse med introduktionsfordraget, men ligeså gennem deres app 😊
 
Jeg ville klart anbefale OfficeFit til andre organisationer, som mangler et frisk pust, som samtidig ønsker lidt mere bevægelse i en ellers stillesiddende hverdag 😎 Vi har på blot få uger oplevet gode resultater, hvor vi har fået mere overskud på arbejdet!
 
Kunne det være noget for dig?

DET VAR MÅSKE IKKE SÅ TÆT PÅ ALLIGEVEL?

HVAD ER “TÆT PÅ”?

Selvom mine medarbejdere har arbejdet for Snevagten i lang tid, så kan de stadig ikke gennemskue afstande*. Det er virkelig frustrerende, hvilket i dag udgør en diskussion med William 😣

Selvom jeg tvinges til at være en del af tilbudsprocessen, så er det selvfølgelig ikke noget jeg bliver sur over. Jeg synes blot det er sjovt at se, hvor forskellige opfattelser der er af begrebet “tæt på”. Som snerydder skal der nemlig ikke meget til, før det bliver en lang rute ❄️

“Årslev og Århus er da forholdsvis tæt på hinanden”, ville de fleste sige. Dog anses det ikke som værende sådan i snerydningsbranchen. Der er cirka 10 kilometer mellem de to byer, men afstanden ville være en rask gåtur for mændene i praksis 😳

Som studentermedarbejder i Snevagten, kender man ikke til ovenstående udfordringer som snerydder. Derfor hiver jeg William ind til en kort snak, så han kan prøve at danne sig et billede af ruten. Det viser sig også hurtigt, at han ikke selv ville være villig til at tage gåruten 🤪

Når du modtager en serviceydelse, som f.eks. snerydning, rengøring eller ejendomsservice, overvejer du nogensinde hvilke rammevilkår menneskerne der udfører arbejdet, arbejder under? 🤷🏼‍♀️

*Der skal stå Årslev i stedet for Mårslet i videoen.

INGEN MEDARBEJDERE? SÅ VILLE MAN TJENE PENGE!

JEG VIL GERNE TJENE PENGE

Når man forsøger at opstille en forecast model, så ligner medarbejderne blot udgifter. Derfor skal jeg kun fyre 2-3 stykker – og så passer budgettet 😉
 
Inden et nyt år starter, sidder jeg og laver et budget. Det realiserer vi hver måned ved drifter, og rapporterer på baggrund af det til interessenter i firmaet.
Når der er gået et halvt år, laver jeg et forecast for de resterende 6 måneder af regnskabsåret.
Der finder jeg så ud af, om jeg har budgetteret forkert, både i kost og i omsætning. Det kunne eksempelvis være, at jeg finder ud af, at jeg har budgetteret forkert i forhold til lønninger eller har vurderet sæsonen forkert. Efter et halvt år, er jeg derfor blevet meget klogere på resultatet, hvorfor jeg sidder med min bogholder og laver en forecast model. På den måde kan jeg bedst muligt forsøge at forudse fremtiden og det resultat vi ender på.
 
Hvilke tanker gør du dig, når du skal budgettere?

LIVSFORSIKRINGER ELLER HURTIGE BILER?

LIVSFORSIKRINGER

Jeg har tidligere haft svært ved at vælge, og nu bliver jeg konfronteret med mine valg…
 
Som selvstændig gennemgår jeg hvert år alle mine forsikringer – både privat og erhvervsmæssigt.
Årsagen er, at jeg ønsker min kone kan fortsætte sit liv uden de store ændringer, samtidig med, at mit firma kan forstætte.
 
Ved nærmere gennemgang, lægger jeg primært vægt på mine dækningssummer på hver forsikring, f.eks. min dødssum. Det jeg dernæst lægger mærke til, er priserne på de forskellige summer.
I år endte det med et skift på den private front, da jeg kunne tegne en højere sum, til en lavere pris, ved at skifte selskab.

Vinteren er slut :-( men bare rolig den kan være tilbage om 7 måneder | Afsnit 71 |

Udvikling af IT system, selvom vinteren er slut

I dagens afsnit af Sneuniverset, har jeg besøg af Snevagtens IT-udvikler. Jeg har i en længere periode kigget marked igennem, for at finde et system til at styrer mine abonnementer, og der er ikke et. Jeg har brug for et system, der lettere kan håndtere komplekse opstartsperioder, underlige udløbsdatoer og priser. Jeg kan konkludere, at det er bedst for Snevagten, at udvikle et system selv. Kun på den måde får jeg det præcis som jeg vil have det. I videoen ser i funktionen i drift-systemet og allerede i denne uge går vi live.

Abonnements forretning

Hvorfor har jeg brug for et IT system, kun til mine abonnementskunder? Da abonnementskunder har en fast pris, uanset vinter, skal samme beløb betales hver måned. Fastprisen bliver altså lige fordelt mellem samtlige måneder, og faktureringen skal falde samme dag som ved pris pr. gang kunder. Af en eller anden grund, kan systemet ikke klare det. Der går altid noget galt, og det skal derfor fikses i en fart. Især når vinteren er slut, og alle nu skal have faktureringer. Jeg skal ikke påstå, at alle forretninger vil have godt af en abonnementsordning. I min branche følger der en risiko med, da man aldrig kan sige hvor stor udgiften bliver. Vinteren kan blive mild og vinteren kan blive hård. I år har det været mindre godt, at have en større portefølje på abonnement. Det var selvfølgelig forventet, men på den længere sigt, tror jeg på, at jeg har vundet. Det har over tid vist sig, at være en god styrke for forretningen. Selvom det har været en hård vinter, er jeg derfor ikke skræmt for at fortsætte.

8,5 mio kr i regninger og nyt grafisk design | Afsnit 70 |

Betaling af regninger

I dette afsnit ser vi på Snevagtens interne processer og hvordan jeg er ved at få nye logoer og andet grafisk materiale produceret. Til at starte med, går jeg i gang med at betale vores regninger. Det er første gang i mange år, at vores vinter har været så lang. Derfor har gutterne arbejdet hårdt og længe, hvilket selvfølgelig skal betales. Måden hvorpå jeg gør, er ved at afstemme at de regninger vi har fået, stemmer overens med de udkaldelser jeg har lavet. Hvis det stemmer overens, så kan jeg godkende. På nuværende tidspunkt skal jeg betale et beløb på 8.500.000,-, så det er bare at starte fra en ende af.

Fra regninger til grafisk design

Når pengepungen har været under et stort pres, går vi nu videre til noget andet sjov. Snevagtens grafiske designer, Mette, har nemlig tilsendt mig Snevagtens nye logoer og “nye identitet”. I en længere periode har vi været i tæt dialog, i et forsøg på at kunne indkapsle hvad Snevagten skal stå for. Her får jeg flere muligheder i diverse kontekster og forskellige farver og nuancer at lege med. Hvis du er interesseret i at vide hvordan sådan en samtale fungerer, så kan jeg anbefale at se dagens video, hvor du får et godt indblik.