SNERYDNING ROSKILDE
Når tagene på Roskilde Domkirke skifter farve fra patineret kobber til englehvid, er det et sikkert tegn på, at det er tid til at få sneskovlen fundet frem fra gemmerne. Heldigvis regner man som tommelfingerregel med, at det gennemsnitligt kun er nødvendigt at foretage snerydning omkring 10 gange hver vinter, men bøvlet – det er det. Drejer det sig blot om en trappe eller en lille stump gangsti, går det selvfølgelig nok endda, men har du større arealer at skulle holde, kan snerydning og saltning være tidskrævende. Når det gælder offentlig snerydning i Roskilde, er det naturligvis kommunen, der tager over. Her har man et godt beredskab, som både står klar med sneplove og saltspredere, når vejret fordrer det. Ofte vil du opleve, at de allerede er ude på vejene inden det overhovedet begynder at sne elle ise til. Hemmeligheden er ”den danske glatføremodel”, som vi ser nærmere på i næste afsnit.
DEN DANSKE GLATFØREMODEL
DMI har udviklet en avanceret computermodel, der simulerer og forudsiger forholdene i vintertrafikken. Modellen kaldes ”den danske glatføremodel”, og den er overraskende præcis. Odense kommune og alle andre instanser, der beskæftiger sig med snerydning, kan herfra trække realtidsdata, som gør det muligt at foretage gode forebyggende saltninger og rykke ud med sneplovene, hvor behovet er størst. Ud over at bruge de almindelige metrologiske data, som også anvendes til udarbejdelse af vejrudsigter, trækker modellen desuden data ind fra en række målestationer. Der er faktisk 400 stationer placeret rundt om i landet, og de måler vejtemperaturer, skyggeforhold, vejfugtighed og en lang række andre parametre.
Formålet med reglerne er naturligvis at forebygge, at nogen falder og kommer til skade. Hvis det sker, risikerer du faktisk at blive gjort erstatningsansvarlig, og foruden at skulle betale for svie og smerte kan det også indebære erstatning for tabt førlighed og måske deraf følgende tabt arbejdsfortjeneste.
