FAQ

I Danmark har vi valgt at bruge almindeligt salt til glatførebekæmpelsen i vintertrafikken, og det er helt enorme mængder salt, der rent faktisk bruges. En gennemsnitlig vinter hælder vi 250.000 tons salt ud over vejnettet, og op mod det dobbelte, hvis vinteren er rigtig streng. Det svarer rundt regnet til et par kilo for hver kvadratmeter asfalt eller op mod 100 kilo for hver eneste dansker.

Hvert år sker der en del faldulykker i Danmark på grund af glat føre. Som regel ser det komisk ud, og hvis resultatet blot er en forskrækkelse og lidt lettere knubs, kan man grine ad det bagefter – måske. Desværre går det også af og til grueligt galt, og brækkede lemmer og hjernerystelse er ikke noget særsyn. Derfor er det vigtigt, at den enkelte borger giver sit bidrag til den fælles sikkerhed i form af samvittighedsfuld snerydning og glatførebekæmpelse på eget domæne.

Mange tror, at man som privatperson mere eller mindre er fritstillet med hensyn til snerydning. For man er vel selv herre over, hvordan man gebærder sig på egen matrikel? Sådan er det ganske vist med mange ting, men ikke når det gælder snerydning. Havde du været helt alene, havde det sikket været en anden sag, men der kommer jo dagligt både postbude, skraldemænd, gæster og potentielt andre typer af besøgende, som du som grundejer også bærer et ansvar overfor.

Mange har kun en vag fornemmelse for, hvad der helt præcis kræves af en grundejer med hensyn til snerydning. Imidlertid kan manglende snerydning eller mangel på forsvarlig glatførebekæmpelse blandt andet medføre bødestraf, så det er måske værd at sætte sig ind i reglerne. Læs med her, og få overblik over reglerne samt de sanktioner manglende snerydning kan medføre.

De fleste er godt klar over, at der er privatretlige regler om snerydning og saltning, men mange udfører først og fremmest rydningen efter forgodtbefindende og når der lige er tid. Imidlertid er reglerne ret strikse, og der er potentielt både bødestraf og andre sanktioner til de, der sløser for meget med opgaven. Hører du til den del af befolkningen, skal du måske læse med her.

De fleste er godt klar over, at man som privatperson har visse pligter i forhold til snerydning og glatførebekæmpelse, men mange kender ikke reglerne mere præcist, og nøjes med at gøre som naboen. Som regel går det godt, men det kan være lidt farligt at operere i uvindehed. Opfyldes snerydningspligten ikke efter bogen, kan der nemlig vanke bødestraf. Er du ikke helt sikker på reglerne, får du lige en opsummering her.

Der findes mange forskellige holdninger til vintervejret i Danmark. De fleste børn elsker vinteren, forudsat naturligvis, at der kommer sne. Mange voksne har nok et lidt mere komplekst forhold til vinteren. På sin vis er det smukt med snedækkede landskaber, og frosten er også med til at holde insekter og utøj i ave. På den anden side er vinteren ofte med til at besværliggøre hverdagen, ikke mindst i forhold til transport, hvor snefald kan forårsage forsinkelser og øgede risici.

Vi kender vel alle situationen. Morgenen er presset som altid, men så viser det sig, at det så også har sneet i løbet af natten. Ifølge reglerne skal der være ryddet og glatførebekæmpet før man tager på arbejde, så der er udsigt til en særdeles stresset morgen. Det er nok en af grundene til, at flere og flere i dag vælger at købe sig til snerydningen. Læs med og blive lidt klogere på, hvordan du kan gribe det an, hvis du selv går i de samme tanker.

De fleste er godt klar over, at man som privatperson har visse pligter i forhold til snerydning og glatførebekæmpelse, men mange kender ikke reglerne mere præcist, og nøjes med at gøre som naboen. Som regel går det godt, men det kan være lidt farligt at operere i uvindehed. Opfyldes snerydningspligten ikke efter bogen, kan der nemlig vanke bødestraf. Er du ikke helt sikker på reglerne, får du lige en opsummering her.

Måske hører du til de mange, der ikke bryder sig om at skulle have hjælp. Det ligger dybt i os alle, at vi gerne vil kunne klare os selv, men tiderne skifter. I dag er det for eksempel ret almindeligt, at man køber sig til rengøringshjælp, børnepasning eller eksempelvis snerydning – pensionist eller ej. Nogle vælger denne løsning på grund travlhed, andre vil bare hellere bruge tiden på noget andet og atter andre vælger at lægge opgaverne ud til andre, fordi kroppen ikke længere kan klare belastningen. Er du pensionist og oplever, at helbredet måske ikke tillader helt de samme udfoldelser med sneskovlen som tidligere, er der derfor intet som helst odiøst i at betale andre for at klare opgaven, så du kan nyde dit otium. Læs med her, og få et par tips til, hvordan du kan gribe det an.

Som regel drysser man ikke salt på sin vaffel-is om sommeren, og hele ideen med at salte isen kan måske synes absurd. Men om vinteren giver det faktisk rigtig god mening, når isen på vejbanerne skal fjernes for at skabe sikre færdselsforhold. Salt har nemlig den særlige effekt, at det smelter isen under de fleste forhold. Læs med, og bliv klogere på fænomenet.

Snerydning er ikke lige populært hos alle, men det er et vilkår, som alle grundejere (og en del lejere) ligger under for. I denne miniartikel kommer vi lidt rundt om emnet og giver et par tips til, hvordan du bedst kan gå til opgaven med at rydde sne.

Som bekendt er det kommunen, der har ansvar for rydning af offentlige veje og arealer, men private borgere skal bære deres del af byrden. Derfor er der særlige regler for blandt andet rydning af fortove, og det kan du læse mere om i det følgende.

Som udgangspunkt gælder de samme regler for snerydning i København som for resten af landet, men detaljerne kan være en smule mere komplicerede, når det gælder tæt bymæssig bebyggelse. Læs med og få din viden opdateret, hvis du er i tvivl om snerydnings-reglerne.

Det bliver i dag mere og mere almindeligt at købe sig til snerydningen, og det forstår man i grunden godt. Et tænkt eksempel fra en typisk vintermorgen kunne være følgende: Du står op, og går straks i gang med madpakkesmøringen. Ungerne skal med bussen om tre kvarter, så du må med vold og magt trække dem ud af fjerene med den ene hånd, mens du med den anden smører madpakker og mentalt forbereder morgenmødet på arbejdet. Tidsplanen er presset, men du har styr på det, og det plejer sagtens at kunne lykkes. MEN så ser du, at der er faldet sne i løbet af natten. Nu vælter læsset, for ifølge reglerne skal der ryddes og saltes før klokken 7.

I Danmark er snerydningen organiseret på en sådan måde, at det offentlige tager sig af rydning og saltning af offentlige veje og anlæg, mens de private borgere hver især må sørge for rydning og glatførebekæmpelse på ”egen banehalvdel”. Læs med og bliv lidt klogere på kravene til snerydning og mulighederne for at få opgaven løst tilfredsstillende.

I Danmark bruger vi i stor stil vejsalt til bekæmpelse af glatføre. Rent sikkerhedsmæssigt er det en god ting, for alt peger på, at antallet af glatføreulykker er væsentlig lavere, end det ville være tilfældet uden saltning. Bagsiden af medaljen er dog, at saltet skader nærmiljøet, herunder også vejtræerne og den øvrige bevoksning.

De fleste er klar over, at isen forsvinder på havegangen eller vejen, hvis man strør salt ud over arealet. De færreste er dog klar over, hvorfor det egentlig virker så godt. Læs med, og få forklaringen.

Det er som regel et af de første spørgsmål, der falder os ind, når vi hører, at vinteren har vist sig fra sin hvide side. Børnene spørger, fordi større mængder sne giver bedre muligheder for at udfolde sig på kælkebakken eller med snemandsbygning. Og måske kan der endda være chancer for skolefri. Vi voksne spørger nok mest med henblik på, hvor megen ravage sneen nu vil kunne afstedkomme i denne omgang.

Mange er frustrerede over de travle vintermorgener, hvor det pludselig viser sig, at der er faldet sne i løbet af natten, og at der derfor også lige skal presse en snerydning og saltning ind i programmet. I den situation er det meget naturligt at spørge sig selv, hvad snerydning mon egentlig koster. Spørgsmålet er nemt at stille, men en anelse sværere at besvare. Der er jo selvsagt stor forskel på, om der skal ryddes en fodboldbane eller et frimærke. Men går du i overvejelser om at lægge opgaven ud til en professionel leverandør og dermed få en mindre stressende hverdag, kan du læse med her og få lidt flere input.

Mange tror, at professionelle leverandører af snerydning kun er interesserede i store snerydningsopgaver for erhvervslivet. Sådan var det muligvis også førhen, men i dag skelner de fleste snerydningsfirmaer ikke mellem opgaverne på samme måde, og servicerer også gerne private, uanset opgavens størrelse. Du har derfor i dag rig mulighed for at få hjælp til din snerydning, hvis du af den ene eller den anden årsag hellere vil bruge din tid på noget mere meningsfyldt.

I Danmark er vi så heldige at have et af verdens bedste varslingssystemer, og myndighederne udfører på den baggrund også målrettet glatførebekæmpelse i vinterhalvåret. Det er godt for trafiksikkerheden, men det kan også blive en sovepude. Vi er blevet vant til, at vejene som oftest er sikre at køre på, men sker der pludselige skift i vejret, hjælper selv de bedste varslingssystemer ikke.

Der kan sagtens være situationer, hvor man kan komme i tvivl om, hvem der egentlig har ansvaret for snerydningen det pågældende sted. Som udgangspunkt er det kommunen, der tager sig af offentlige veje og områder, mens private har ansvar for egne områder. Helt så enkelt er det dog ikke, for selv om fortovet eksempelvis er kommunalt ejet, kan ansvaret for snerydningen alligevel ligge hos borgeren, hvis denne har bopæl ud til fortovet. Læs med og bliv lidt klogere på reglerne omkring snerydning og ansvar.

Almindeligt vejsalt er det suverænt mest populære valg som middel til glatførebekæmpelse herhjemme. Årsagen er naturligvis, at saltning er en både nem og ikke mindst billig metode. Bagsiden af medaljen er imidlertid, at saltet har en række kedelige bivirkninger, herunder negative miljøpåvirkninger og stærkt korroderende egenskaber. Det er dog ikke umuligt at finde et passende alternativ til vejsalt, men som regel vil det være en dyrere løsning. Læs med, og få lidt mere info om mulighederne.