Skip to main content

Vejsalt har både fordele og ulemper

Selv om Danmark måske ikke hører til de hårdest ramte lande med hensyn til snefald og isdannelse, så  fortæller statistikken trods alt, at vi gennemsnit kan påregne 10 snerydninger og 20 vejsaltninger pr. sæson. DMIs langtidsprognoser forudsiger desuden, at vi i fremtiden må påregne en del mere snefald, end vi er vant til i øjeblikket. Ud over sneplovene er vejsalt et af de vigtigste værktøjer i den danske glatførebekæmpelse, og det er både godt og skidt. Det er godt, fordi vejsalt er et billigt og effektivt middel, men det er samtidig skidt, fordi saltet skader miljøet.

Hvordan virker vejsalt?

Når saltet spredes på vejen, opløses natriumkloriden og fordeler sig på overfladen som en saltlage. Saltlagen har den fordel, at den først fryser til is ved minus 6-8 grader, mens almindeligt vand som bekendt allerede fryser ved 0 grader. Hvis vejsaltet på forhånd er opløst i vand, kan man faktisk opnå en blanding, som holder overfladen frostfri helt ned til minus 15 grader. Det er samme princip der gør, at det salte vand i havene kun fryser til is ved ekstreme frostgrader. I dag er det derfor normalt at sprede en saltlage i stedet for rent vejsalt. De fleste kommuner blander lagen med salt og vand i forholdet 1:4, som er et passende kompromis mellem effektivitet og saltbesparelse. I modsætning til eksempelvis grus og lecaskaller har saltet også den fordel, at det opløses helt og dermed ikke medvirker til tilstopning af afløb og kloaker. Da vi i Danmark sjældent oplever streng frost, er salt på mange måder ideelt, for blot et enkelt gram salt kan smelte næsten 30 gram is, hvis temperaturen ikke ligger ret langt under frysepunktet. Da vejsalt samtidig hører til de billigste tø-midler overhovedet, er det ikke så overraskende, at det har vundet indpas som det foretrukne middel til bekæmpelse af glatte veje. Imidlertid er salt ikke godt for miljøet, hvilket vi ser lidt nærmere på i næste afsnit.

Saltningen skader miljøet

Rent kemisk betegnes vejsalt som natriumklorid. Klorid har den kedelige egenskab, at den udtørrer planternes celler og dermed ødelægger stofskiftet, når den suges op gennem plantens rødder. Natrium virker samtidig ødelæggende på jorden, da den fortrænger vigtige næringsstoffer. Resultatet er derfor afsvedne blade og visne planter i omgivelserne, hvor der har været saltet i større stil. Vejsaltet kan også i nogle tilfælde trænge længere ned i jorden og dermed forurene grundvandet. Vejsalt forårsager også i høj grad rustdannelse på metaller, herunder bilerne. De færreste biler er beregnede til at kunne modstå salt, da det ikke bruges i så udbredt grad i resten af verden. Saltning af vejene påfører med andre ord danske bilejere forholdsvis store ekstraomkostninger. Salt angriber også andre typer af overflader og belægninger, og er også med til at svække vejbelægningen. De fleste hundeejere ved, at salt desuden er skadeligt for hundens poter. Huden udtørres simpelthen. Det gælder i øvrigt også for katte og andre dyr, der færdes på de saltede områder.

Alternativer til vejsalt

Da salt er både billigt og effektivt, foretrækker mange denne løsning, og i det hele taget er de færreste klar over, at der faktisk findes alternativer, som er langt mere miljøvenlige. Det gælder blandt andet calciumklorid, magnesiumklorid, CMA og kaliumformiat samt flere andre. I denne korte artikel er der ikke plads til at gå i dybden med disse stoffer, men fælles for dem alle er, at de er mere skånsomme for miljøet. Desværre er et andet fællestræk, at de også er dyrere at anvende. I betragtning af, hvor miljøskadeligt almindeligt vejsalt rent faktisk er, bør vi dog blive bedre til at overveje alternativerne og være parate til at betale en merpris. Som i mange andre situationer er det os som forbrugere, der er nødt til at efterspørge alternativerne og ”tvinge” dem igennem. Stil krav til din leverandør af snerydning – de førende leverandører har teknologien klar til dem, der vil gå foran med et godt eksempel og få ”skuden vendt”.