Skip to main content

MØD NATHALIE!

Lær’ Nathalie bedre at kende!

I modsætningen til de sidste tre præsentationer, tror jeg du kender Nathalie. Hvis ikke, så har du i hvert fald muligheden nu! Nathalie er den kollega, der har været ansat i firmaet længst tid. Hun har vokset med firmaet, og varetager derfor ligeledes den daglige ‘drift’ på kontoret og koordinering af diverse gøremål. Nathalie har altid mulighed for at hjælpe til, og kommer gerne med inputs til forskellige udfordringer. Vi er meget glade for at Nathalie er en del af teamet, og hun bidrager til det gode arbejdsmiljø på mange mulige måder. I videoen ovenover, kan du se et interview med Nathalie, der blev udført før Corona lagde Danmark ned. Nedenunder er der et lidt nyere interview. Uanset hvilket du ønsker at se eller læse, så håber vi, at du synes om hende 🤩

Interview med Nathalie

  • Hvorfor har du valgt at arbejde for Snevagten?
Det skete, da jeg blev kærester med Christoffer. Til at starte med, var det et in-between-job, hvor jeg troede jeg kun skulle være her et par måneder. Jeg står her dog stadig, 7,5 år efter. Det var jo ikke meningen at jeg skulle blive, men jeg kom mere ind i det og virksomheden. Til at starte med var det okay, og det var nemt fordi vi eksempelvis kunne følges på arbejde. Da jeg så havde været der i noget tid, så fik jeg mere ansvar og ansvarsfølelsen blev større, og så havde jeg ikke lyst til at skride. Har jo været med i både gode og dårlige tider, så det er også mit hjertebarn“.
  • Hvad er dine ambitioner den kommende tid?
“Ønsket er, at stedet (Snevagten) kører uden at vi nødvendigvis er her, selvom vi jo gerne vil være her. Det skal være sådan, at “alle kan skiftes ud”, og at dem på kontoret kan fortsætte arbejdet, selvom vi ikke er der. Selvom det lyder som om, at vi ikke vil være her, så vil vi jo gerne. Men det er da klart en ambition, at alle har kompetencerne til, at vi alle kan supplere hinanden på kryds og tværs. Så skal vi ikke være bange for, at stedet ikke kører, hvis der sker os noget. På den måde, er vi ikke være afhængige af bestemte personer”.
  • Hvad er dine styrker? Hvad kan du bidrage med?
Jeg er god til at holde overblik og er god til at gå i dybden med bestemte ting, som ikke stemmer. Der synes jeg selv, at jeg har været god i årenes løb og synes det er noget jeg bidrager positivt med“.
  • Dit hus er i brand. Du har allerede reddet alle dine dyr og dine kæreste. Du har mulighed for at nå ind og tage én ting. Hvad ville du tage, og hvorfor?
“Engang ville jeg have svaret “hele mit klædeskab”. Idag ville jeg dog mene, at jeg prioriterer jeg anderledes. Men øhm.. Ej, jeg synes det er svært at svare på. Jeg har en kasse med gamle personlige ting som ikke kan erstattes. Ting fra skoleperioder, til første kærestebreve og ting Nessa har lavet i dagpleje. Det havde jeg nok valgt“.