Gå til hovedindhold

SNEVAGTEN FLYTTER LOKALER, IGEN!

Hvilke lokaler, rykker Snevagten nu til?

Når Corona-situationen tillader det, inviterer Snevagten derfor til den helt store housewarming og drinks i lange baner!

Eller… Måske ikke – vi udvider faktisk bare vores allerede eksisterende lokaler. Men det er vel egentlig også et fejringsgrundlag? Måske vi dog bare holder det internt, i denne omgang.

Grunden til, at vi udvider, er faktisk fordi vi bliver flere og flere på kontoret. I har måske lagt mærke til, at jeg har søgt flere handelsøkonom praktikanter og en sælger? Det betyder derfor også, at vi ikke kan være på kontoret længere, alle sammen på samme tid.

Det er faktisk noget der allerede på nuværende tidspunkt er et problem. Heldigvis har flere af medarbejderne en bærbar computer, som giver dem mulighed for at rykke ind i eksempelvis mødelokalet eller lign. 

Det er dog ikke optimalt, at vi i ‘værste tilfælde’, må bede folk om at rykke sig væk fra deres afdeling, eller deres kolleger. DERFOR udvider vi nu lokalerne, og du kan derfor høre mere om, hvilke planer jeg har for udvidelsen i dagens video!

Hvad synes du, om mine idéer?

“DU ER HELDIG – DU ER UHELDIG”

Føler du dig heldig eller uheldig i dag?

Når man får mange ansøgere til en stilling og man ikke orker at kigge dem alle igennem, er der kun én ting at gøre. Man deler ansøger-bunken op i to, og den ene halvdel er heldig, mens den anden er uheldig…

Okay, måske det ikke er sådan det fungerer i Snevagten – men det vakte din opmærksomhed, ikke?

Hos os er det trods alt lidt anderledes. Vi kigger alle ansøgninger igennem, og forsøger at finde den bedste kandidat til stillingen. I dagens video, er det Snevagtens kommende Handelsøkonom praktikant, som vi forsøger at finde. En stilling vi glæder os til at få besat, og som over tiden er revideret.

Oprindeligt søgte vi to praktikanter, men har nu ændret antallet af stillinger – faktisk kun fordi, at vi har modtaget så mange kompetente ansøgere. Når jeg sidder og kigger ansøgere gennem – særligt til en praktikantstilling – så kigger jeg meget efter arbejdserfaring. 

Erfaring på arbejdsmarkedet er vigtigt for mig, fordi det giver mig en god fornemmelse af, hvad jeg kan forvente. Har man arbejdet i et team før? Hvordan opfatter man mødepligt? Er man blevet mødt af forventninger før? Der er mange ting at tage stilling til, men heldigvis imødekommer mange af ansøgerne mange af mine forventninger.

Hvad kan jeg sige? Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

“DIN PAKKE ER PÅ VEJ”

– Er nok en sætning som mange i Corona-tiden har oplevet

I Snevagten er vores pakke nu ankommet, og vi har derfor modtaget klasse to beklædning til alle vores mænd ude i felten! Nu kan næste vinter-sæson bare komme an!

Helt grundlæggende, har jeg i en længere periode overvejet at gøre os selv mere synlige blandt kunderne. Vi har flere gange i løbet af sæsonen oplevet, at vores kunder “ikke har set os”. Selvom det kan være svært, når vi som oftest arbejder i natte-timerne, så vil vi forsøge at imødekomme problematikken!

Det handler naturligvis også om, at vi gerne vil bidrage til en sikker kørsel. Én ting er, at vores mænd sidder i store maskiner. En anden ting er, når disse skal ud og lave håndarbejde udenfor. Der er selvfølgelig en større risiko for påkørsler, især hvis man ikke er synlig.

Selvom det ikke er alle på kontoret der synes den er lige charmerende, så synes jeg selv at den er blevet helt perfekt. Det var lige den farve jeg ville have, og Snevagtens logo er broderet flot ind.

Som tidligere skrevet; Nu kan næste vinter-sæson bare komme an!

Hvilken pakke har du været gladest for, i denne Corona tid?

SALGSSTILLING I SNEVAGTEN!

VI MANGLER DIG!

Vil du være med til at indtage B2B markedet for snerydning i hele Danmark og kan du se dig selv være en del af en virksomhed i rivende udvikling? Så har du nu muligheden.

Vi søger en sælger til at løfte salgsteamet, hvor du kommer til at stå for hele kunderejsen, og drive dine egne salg.

Slut med kedelige arbejdsdage

Snevagten har i lang tid leveret stabile resultater, men er nu klar til at afprøve nye vejbaner og tage forretningen til 6. gear. Salg er nerven i virksomheden og vi ønsker nu at skalere salgsteamet op, således vi får flere gode kollegaer til at få forretningen derhen, hvor kun drømme ellers kan.

Vi har grundet sidste sæsons hårde vinter kun belæg for at tro, at der kommer endnu mere gang i virksomheden, og derfor søger vi en teamplayer til vores vinderhold.

Hvilken rolle får du?

Du bliver en del af et stærkt salgsteam, som udover dig vil komme til at indbefatte 4 dygtige salgskolleger.

Dine salgsmøder vil du selv have stort ansvar for at skulle etablere, men vi hjælper naturligvis hinanden! Vi kommer til at levere 5-15 møder fra eksternt call-center om måneden, som vil være med virksomheder af alle størrelser samt; andelsbolig og ejerforeninger, som tilvejebringer en bred  porteføjle af pladser og kapacitet. Kun dine ambitioner sætter grænsen, for et blot voksende marked!

Du får, som tidligere beskrevet, selvstændigt ansvar for at drive hele salgsprocessen fra lead til underskrevet kontrakt, herunder:

  • Afholde kundemøder (online og fysisk)
  • Etablere stærke relationer beslutningstagere i nogen af Danmarks største virksomheder
  • Udarbejde tilbud
  • Salgsopfølgning og pipelinestyring (vi bruger Pipedrive CRM)
  • Kontraktforhandling og -indgåelse
Hvilken profil søger vi?

Profilen vi søger, kender sig selv nok til at vide, at du aldrig lader dig begrænse. Du er opsøgende, viser interesse og evner at identificere nøglepersonerne i beslutningsprocessen i store og små virksomheder. Som person er du udadvendt, proaktiv og formår at inspirere og skabe værdifulde relationer blandt kolleger og kunder.

Derudover forventer vi at:

  • At du kan/ønsker at forstå data
  • At du kan/ønsker at mestre Pipedrive, IT og Office 365
  • Du er en holdspiller
  • Mødestabil
  • Du har en stærk forretningsforståelse
  • Du kan dokumentere gode salgsresultater
  • Du er særdeles god til at skabe relationer. Du opfattes naturligt som en troværdig rådgiver og er god til at afdække kundens behov – og matche dette med en værdiskabende løsning for kunden
  • Du har kørekort til personbil
Hvad kan vi tilbyde?

Du bliver en del af en spændende virksomhed i hastig vækst, hvor der er ultrakort fra tanke til handling. En af vores vigtigste værdier er, at alle skal elske at komme på arbejde. Vi holder derfor en masse sociale arrangementer og har en særdeles uformel kultur med masser af (dårlig) humor!

Derudover får du:

  • Gratis motion på arbejdspladsen
  • En lækker, betalt frokostordning
  • Kaffe, frugt, snacks og sodavand ad libitum (og ind i mellem en lille grøn)
  • Fredagsbar
  • Massageordning
  • Sociale arrangementer
  • En åben og flad kultur, hvor high-performance og høj trivsel går hånd i hånd
Praktiske informationer
Løn                                     : Fast grundløn + provision uden loft
Tiltrædelse                        : Hurtigst muligt
Arbejdssted                      : Brandstrupvej 10, 2610 Rødovre
Ansøgningsfrist               : Hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende.

Ansøgningsmail:              : cg@snevagten.dk

Telefon nr.:                       : +45 40138046

Om Snevagten

Snevagten er en national snerydningsvirksomhed, der siden 2010 har vokset og nu er en af Danmarks største inden for branchen.

Vores grundlæggende firmafilosofi er ordholdenhed og pålidelighed, og vi sætter en ære i at overholde enhver aftale til punkt og prikke, så vi kan beholde vores kunder i mange år. Vi ønsker at etablere en god kunderelation, da Snevagten tror på, at gode kunderelationer skaber en mere rentabel forretning.

På kontoret er vi nu 12 medarbejdere, som alle har været her i forskellige antal år. Lad dig dog ikke tro andet, end at vi arbejder som et team og flere gange mødet til diverse arrangementer. Vi er et forholdsvis ungt team med flere studentermedarbejdere, men dette bidrager blot til sjov og ballade, innovation og god kampgejst!

ER DU HANDELSØKONOM?

Vi mangler to praktikanter til august, 2021!

Dine arbejdsopgaver:

Hos Snevagten søger vi lige nu to handelsøkonom praktikanter, der kunne tænke sig at sidde med arbejdsopgaver inden for salg, drift og kundehåndtering. Her får du blandt andet muligheden for, at opbygge din egen kundeportefølje og ligeledes have ansvar for egen kundegruppe. En proces, som du får lov til at styre selv – selvfølgelig med assistance og sparring med resten af dit team. Eftersom Snevagten er en snerydningsvirksomhed, så kommer vi heller ikke udenom snevejret og de arbejdsopgaver der følger i den forbindelse. Derfor vil du, i løbet af vinteren, ligeledes have arbejdsopgaver indenfor samt lære hvordan vi håndterer national saltning og snerydning, blandt andet ved kundekontakt med de største kunder i landet.

Hvem er du:

Som person, ønsker vi at du er interesseret i både salg og kundehåndtering, eftersom arbejdsopgaverne kommer til at befinde sig inden for dette felt.
Når det så er sagt, så søger vi ligeledes en person der har karisma, er udadvendt og pligtopfyldende. Du kommer til at arbejde i et ungt team på 7 mennesker, og det er derfor også vigtigt at du fungerer godt i et team og både kan håndtere feedback, men også selv bidrage til dialogerne i og omkring teamet. Hvis du afslutningsvis ser dig selv som værende mål- og detaljeorienteret og generelt have gåpåmod og dit eget ’drive’, så er du helt sikkert noget for os!

Hvad tilbyder vi:

Først og fremmest vil Snevagten tilbyde en grundig oplæring og god velkomst til holdet. Vi ønsker ikke at sætte folk i en position, hvor de ikke er komfortable, og vores primære opgave vil derfor bestå af at tage godt imod dig. Praktikken vil naturligvis være lønnet, og lønnen aftales nærmere ved en eventuel samtale. Hertil vil der være mulighed for bonusordning i forhold til det salgsarbejde der tidligere er beskrevet. Der er ingen faste arbejdstider, og du har derfor mulighed for at gå tidligt eller møde sent. Det medfølger selvfølgelig en masse ansvar, men som ved slut af praktikken kun vil tilegne dig stor viden inden for salg, kundehåndtering og generel virksomhedsdrift. Der er højt til loftet, og din udvikling vil kun være begrænset af dine egne ambitioner. Vi har kun et ønske om, at gøre dig bedre! På kontoret vil der være betalt frokostordning, betalt massageordning, motion via OfficeFit og massere af sociale arrangementer. Det vil være muligt at blive ansat efter praktikperioden.

Snevagten:

Snevagten har i mange år været i fremdrift, og har de seneste år ekspanderet rigtig meget. Vi er derfor i rivende udvikling, og forventer at få mere og mere at se til det næste stykke tid. Hver dag går på at udvikle, drive og arbejde med firmaet – og jeg glæder mig til, at du bliver en del af dette! Vil du læse mere om os, kan du finde flere informationer på www.snevagten.dk eller www.sneuniverset.dk.

Ansøgning:

Mail: cg@snevagten.dk

Telefon nr.: +45 40138046

LOKALE VIDEOER

Forebyggelse via lokale videoer

Der er nok kedelige e-mails derude. Forhåbentlig kan jeg med min video, få en lang email kogt ned på 1 minuts audiovisuel formidling!

Jeg har prøvet noget nyt af med mine videoer. Jeg har nemlig lige sendt en lokal video ud til mine kunder. Med en lokal video mener jeg, at når jeg står op (inden fanden får sko på), tjekker jeg vejrudsigten og sender en specificeret video ud til de kunder, som er i det område der kræver ekstra opmærksomhed.  

Som den garvede seer nok har bemærket, så elsker jeg at lave medieret indhold i form af videoer. Jeg har i stedet for en klassisk email derfor forsøgt at tale direkte til kunden, og samtidig vise en vejrudsigt og give mit perspektiv på dagen der kommer. 

En anden grund til jeg gør det, er at jeg kan komme endnu tættere på kunderne. Når de tjekker deres mail om morgenen kan de få en lokal forventning til dagen fra mig. Derudover kan de (forhåbentlig) få svar på en masse spørgsmål, inden de når at spørger om dem. Jeg synes selv det er en pisse fed ide, nu afventer jeg bare feedback fra kunderne, om de også synes det er en ligeså god måde at formidle dagens program. 

EFFEKTIVISERING ER ALFA OMEGA

Hvad er dit alfa omega?

I torsdags var der ekstra gang i Fyn. Det sneede helt vildt og fortsatte længe. Samtidig var vi også ramt af meget kolde frostgrader, hvilket selvfølgelig ikke hjalp situationen. Så hvad gør Snevagten, for at bibeholde den gode service?

I torsdags, hvor det primært var Odense der var ramt, sendte vi “overskydende” folk til Fyn. Det gjorde vi, for at effektivisere kørslerne, således arbejdskraften blev brugt bedst muligt.

Måden hvorpå vi valgte at køre maskinerne, var at få mændene til at “overlappe” hinandens ruter. Ved vedvarende snevejr, kan der desværre hurtigt opstå situationer, hvor kunderne tvivler på hvorvidt vi har været på pladsen. Sneen kan nemlig nemt dække de skrabede arealer, og det vil vi selvfølgelig gerne undgå. 

Jeg oplevede f.eks. at en af mændene var ude og rydde en plads, hvor der allerede en time efter var 6 cm sne på pladsen. Det gør det umuligt at udføre “det perfekte stykke arbejde”, særligt hvis kunderne ikke ved, at realiteten ser således ud.

Desværre har vi ikke mandskab nok til at have en mand stående på hver plads, og køre i døgndrift. Mændene har ruter som de kører, hvilket desværre betyder at pladserne har perioder, hvor der ikke er en mand ude og køre. I torsdags forsøgte vi dog at imødekomme ovenstående problem. Vi prøver bedst muligt, at løse de udfordringer vejret giver os.

Ovenstående er uden tvivl vores alfa omega!

KIGGER DU PÅ ANMELDELSER?

Anmeldelser og kommentarer:

Når man skal købe nyt tøj, en service, elektronik eller lign., hos en leverandør man ikke tidligere har hørt om, kan man så være sikker på, at man faktisk får leveret det man ønsker og har betalt for?

Svaret er nej. Du kan aldrig vide, hvad du får. Jeg kender det jo selv, og kan se at min kone er på samme måde. Hun er mest tilbøjelig til at købe tøj fra f.eks. ASOS eller Nelly, fordi hun har gjort det mange gange og ved hvad hun får. Samtidig bliver hun også skeptisk, hvis hun bliver eksponeret for en reklame for en ny tøj-side. 

Så hvad gør man? Hvad jeg selv har gjort, og hvad jeg også oplever at andre gør, er at bruge Trustpilot. Alternativt kan man også tjekke anmeldelser på blandt andet Facebook. 

Det er blevet bevist flere gange, at mund-til-mund anbefalinger giver størst tryghed, og det er netop dette man forsøger at imødekomme ved at bruge disse features. 

Personligt har jeg også selv oplevet, at Snevagten er blevet valgt til/fra af selvsamme grund. I dag står Snevagten med en rigtig pæn Trustpilot score: 4,7 ud af 5 mulige stjerner. En score vi længe har kæmpet om at få op, og endelig er lykkedes os at få. Det er i hvert fald gået op for mig, hvor vigtigt det er, at dine kunder har noget pænt at sige om dig. 

Se vores anmeldelser og svar på disse her: https://dk.trustpilot.com/review/snevagten.dk   

Har du gjort dig lignende overvejelser, om dit firma?

KAN DU GRINE MED DINE MEDARBEJDERE?

Jeg forsøger at skabe et bånd til mine medarbejdere

Jeg tror, og har altid troet på, at det er vigtigt at kunne have det sjovt med sine medarbejdere. Jeg har aldrig troet på diktatur, ignorante ledere eller andre former for ledelse, hvor man selv er sat på en piedestal.

Hvis man ikke kan ‘snakke samme sprog’ som sine medarbejdere, drille hinanden og lave sjov på tværs af afdelingerne… Er man så virkelig en chef?

Jeg er med på, at man selvfølgelig er nødt til at have en form for integritet og autoritet. På den måde herskes der ikke tvivl om, hvem der naturligvis har det sidste ord. Men når det nu er sagt… Så synes jeg ikke, at der er en undskyldning for, at man skal føle sig hævet over nogen (som leder eller medarbejder).

Derfor kan jeg selvfølgelig godt joke lidt rundt med Isabel, som efterhånden har været hos mig i et par år. Vi kan sagtens grine af hinanden, og forstår samtidig også når noget er sarkastisk.

Det er disse små ting der bringer os tættere sammen på kontoret – også selvom det så gør, at det tager længere tid for os at filme dagens video.

VI KAN SAGTENS FOKUSERE PÅ FEJLEN, MEN..

Fokuserer du på fejlen?

.. Hvad får vi egentlig ud af det?

Som erhvervsdrivende i servicebranchen, kan man nemt finde fejlen. Manglende arbejde, utilstrækkelig saltning, og utilfredsstillende placering af snebunker, er blot nogle af de mest gængse reklamationer vi får. 

Selvom reklamationer aldrig er sjove, og selvfølgelig altid skal fikses, så er man dog også nødt til at fokusere på det positive. Mange andre ting fungerer jo super fint, og faktisk til decideret perfektion.

Hvis man ikke skal blive et decideret negativt menneske, er det også vigtigt, at man kan snakke om de positive ting. Ellers bliver andre omkring dig trætte, og til sidst bliver du sikkert også træt af dig selv.

Jeg ved ikke om du kender følelsen af, at 1 dårlig kommentar eller oplevelse, faktisk kan ødelægge 20 andre oplevelser eller kommentarer? Jeg vil i hvert fald meget gerne gøre op med denne følelse, og forsøge ikke at lade dette ødelægge hele dagen!

Hvordan griber du lignende situationer an?