Skip to main content

Forfatter: admin

Investering i udstyr til snerydning

Alt afhængig af indstilling og humør kan snerydning enten opfattes som hyggelig vintermotion eller en irriterende uforudsigelig ekstra arbejdsopgave, der har det med at dukke op på de mest ubelejlige tidspunkter. Hører du til den første gruppe, er den traditionelle sneskovl og kost i princippet udmærkede motionsredskaber. De fleste hører dog i større eller mindre grad til den sidstnævnte gruppe, og her kan man være fristet til at se på mulighederne for at lette arbejdet med forskelligt motoriseret udstyr til snerydning. Ser man til nabolandet Norge, har de fleste husstande enten sneslynge, fejemaskine eller lignende, men her får man så også en del mere sne end vi gør i herhjemme. I Danmark regner man ikke med mere end 10-20 dage om året, hvor snerydning og/eller saltning er nødvendig. Og det er et dilemma, for det er lige i underkanten, hvis det skal kunne betale sig at investere tungt i snerydningsudstyr

Køb ikke snerydnings-udstyret for billigt

Holder man sig til snerydningsudstyr med elmotor, er det ikke så svært at finde sneslynger og fejemaskiner til få tusinde kroner. I praksis er de bare ikke kraftige nok, når vinteren virkelig lægger fra land – og det er jo netop her, man i særlig grad har brug for hjælpemidlerne. Meningen er jo, at det skal gå nemt og smertefrit, og at det ikke skal være nødvendigt at skulle ud med skovlen alligevel. Det eneste udstyr til snerydning der rigtig kan flytte sne, er benzindrevet udstyr. Det samme gælder i øvrigt plæneklippere, buskryddere og lignende. Til småopgaver er elmotorerne perfekte, men til de grovere kraftfulde manøvrer skal der ekstra hestekræfter til. Desværre er benzinmotoren markant dyrere, så her skal man forvente, at der skal trækkes adskillige ekstra tusinde ud fra kontoen. Dertil kommer, at en benzinmotor kræver løbende vedligehold og service, og er man ikke selv dygtig til at ”makke” med maskiner, bør der budgetteres med en betydelig ekstraudgift år efter år. Og her er vi så tilbage til dilemmaet med pris kontra behov. Regner man lidt nærmere på det, kommer de fleste frem til, at investeringen i potent udstyr til snerydning ganske enkelt ikke kan betale sig

Nye løsningsmuligheder er dukket op

De senere år er der heldigvis dukket en ny trend op, som kan vise sig at blive din redning. Flere og flere er nemlig begyndt at købe sig til snerydningen i stedet, og her slår man adskillige fluer med et smæk. For det første er man helt fri for at bruge tid og energi på arbejdet selv, og der er heller ikke behov for store investeringer i snerydnings-udstyr. Tendensen kendes også fra rengøring, havearbejde, vinduespudsning og meget andet, hvor det i dag er helt normalt at betale sig fra opgaverne, så der er mere tid til alt det sjove. Snerydning som serviceydelse udbydes efter flere forskellige modeller. Den nyeste trend er, at man ganske enkelt tegner et abonnement med en fast pris pr. måned eller sæson, og så ellers lader snerydningsfirmaet om at holde øje med vejrudsigten og sørge for, at der altid er ryddet og saltet efter forskrifterne.

Kan investering i snerydningsmaskiner betale sig?

Hører du til dem, der ser snerydningen som en hyggelig beskæftigelse med mulighed for masser af frisk luft og motion, kan du måske overveje at gøre det til en levevej. Der er nemlig ikke mange af din slags. De fleste synes tværtimod, at snerydning er en sur pligt, som har det med at presse sig på, når det er allermindst belejligt. Hører du til gengæld til sidstnævnte gruppe, har du garanteret overvejet, om ikke en snerydningsmaskine kunne være en løsning. Den slags er meget udbredt i eksempelvis Norge, hvor næsten hver husstand har enten fejemaskine, sneslynge eller måske endda begge dele. Forskellen er imidlertid, at de i Norge får væsentlig mere sne, end vi gør herhjemme. I Danmark regner man med 10-20 dage om året, hvor snerydning og/eller saltning er nødvendig.

Det billige snerydningsudstyr klarer ikke den tunge sne

I dag er det meget normalt med motoriserede maskiner til havearbejdet. De fleste har eksempelvis plæneklipper og buskrydder, og her er der grundlæggende to typer: Dem med elmotor, og dem med benzinmotor. Tendensen er gennemgående, at de eldrevne modeller er behagelige at arbejde med, men ikke har kræfter nok til de tungere opgaver. Derfor ses det typisk, at man til små haver kan nøjes med de eldrevne modeller, mens større havebrug og professionelle sværger til de benzindrevne modeller. Akkurat samme principper gør sig gældende, når det kommer til snerydningsmaskiner. De billige eldrevne kan sagtens hjælpe med en omgang let fygesne, men når der ligger 10 centimeter tung tøsne eller sammensunken sne, der er blevet hård som is, må de ganske enkelt give op. Og det er jo netop i disse situationer, at snerydningsmaskinen skulle komme til undsætning. Så hvis det for alvor skal kunne fungere, er der ingen vej uden om de benzindrevne snerydningsmaskiner. De koster så desværre adskillige tusinde ekstra, og dertil komme et løbende behov for vedligehold og service. Og den slags udgifter hænger ikke særlig godt sammen med behovet, når det trods alt er så begrænset og sporadisk, som det er i Danmark. Nogle vælger at gå flere sammen om at købe snerydningsudstyret. Det kræver dog, at nogen melder sig til at styre ”foreningen”, opkræve kontingent og ordne forsikringer og fordelingsnøgler, og den slags samarbejde er som oftest ikke helt uproblematisk

Køb snerydningsydelsen i stedet for snerydningsmaskinen

De professionelle snerydningsfirmaer har allerede købt udstyret hjem. Og her taler vi selvfølgelig langt bedre og mere miljørigtigt udstyr. Så hvorfor ikke købe ydelsen hos dem i stedet? I praksis er det i de fleste tilfælde billigere år for år, end hvis man selv investerer i middelmådigt snerydningsudstyr, og så er det jo samtidig også meget nemmere. Mange steder kan man i dag tegne en decideret snerydningskontrakt, hvor snerydningsfirmaet forpligter sig på til enhver tid at holde din matrikel i tip top stand rent snerydningsmæssigt – og til en fast pris, der er nem at budgettere med. Så behøver du ikke spekulere mere på bøvlet, men kan glæde dig over en indkørsel, der er pænt ryddet og saltet, når du kommer hjem fra job.

Vejsalt skader hundepoterne

De fleste af os sætter pris på, at veje og fortove er grundigt saltede i vinterperioden, så vi kan færdes uden at komme til skade. Desværre er det ikke lutter fryd og gammen for menneskets bedste ven, for hundens poter har bestemt ikke godt af vejsaltet. Så hvis Fido ikke virker lige så begejstret for gåturen som vanligt, kan det sagtens være vejsaltet, der er årsagen. Læs med, og blive lidt klogere på problematikken.

Hvad sker der med hundepoter, når de få vejsalt på sig?

Salt virker udtørrende på huden, og det kan gå hårdt ud over hundens trædepuder, hvis de så at sige er badet i salt gennem længere tid. Trædepuderne bliver helt tørre, og kan ofte også danne deciderede sprækker og måske endda åbne sår. Det kan være særdeles smertefuldt for hunden. Helt galt bliver det naturligvis, hvis den stakkels hund tvinges ud på det saltede fortov med sprækker og sår i trædepuderne. Så gnides der i bogstaveligste forstand salt i såret, hvilket som bekendt ikke er noget, man ønsker sig. De lave temperaturer betyder ofte også, at småsten og andre skarpe genstande er frosset fast i underlaget, og dermed er risikoen for at få rifter i trædepuderne også langt større i frostvejr, alt andet lige.

Hvordan forebygges saltrelaterede skader på hundepoter

Hunden har brug for frisk luft og motion, så det er ikke en løsning at blive hjemme i vinterhalvåret. Men på gåturen kan man gøre, hvad der er muligt, for at minimere kontakten med saltet. Lad ikke hunden gå på fortovet hele vejen, men lad den komme på græs og gennem snedriver, hvor det er muligt. Dels er der ikke saltpåvirkning her, og dels vil en del af vejsaltet på den måde også vaskes af undervejs. Efter gåturen er det også vigtigt at vaske hundens poter i lunkent vand og tørre med et håndklæde. Tjek samtidig for rifter, og smør dem i givet fald i potevoks. I det hele taget er potevoks også god at bruge forebyggende, både før og efter gåturen. Er hunden langhåret, kan det også hjælpe at trimme pelsen mellem trædepuderne, så saltet ikke har så mange steder at hænge fast. Hvis du opdager dybere sår, kan det være nødvendigt at kontakte dyrlægen. De skal håndteres hurtigt, hvis poterne skal hele pænt op, og der kan i yderste konsekvens være behov for en syning.

Undgå vejsalt hjemme i haven

Du har af gode grunde ikke indflydelse på, hvorvidt andre bruger vejsalt som glatførebekæmpelse på gåruten, men hjemme på egen matrikel kan du i det mindste bruge alternativer som eksempelvis grus eller urea. Det gælder naturligvis især, hvis hunden har adgang til at løbe frit omkring i haven. Hvis du bruger grus, der er beregnet til glatførebekæmpelse, skal du være opmærksom på, at nogle producenter tilsætter vejsalt. De gør det selvfølgelig i bedste mening, men det kan din hund ikke bruge til noget. Som regel vil det fremgå af produktets label, så tjek inden du tager en pose med hjem.
Stor rød snerydder der laver snerydning i et industrikvarter

Vintertrafikken styres af vejret

Selv om menneskeheden langt hen ad vejen har formået at gøre sig til herre over naturen og dens ressourcer, er der nok lang vej igen, før vi får fuld kontrol over vejret og elementernes rasen. Her må vi bøje nakken og tilpasse os, så dagligdagen kan fungere bedst muligt. Et godt eksempel er vintervejret, som mere eller mindre kan sætte trafikken helt i stå, hvis det er i det humør. De fleste husker sikkert vinteren 2010, hvor store dele af landet mere eller mindre lukkede ned i dagevis. Generelt er det ofte Nordjylland, der for alvor må holde for på grund af sin gergrafiske placering, men ingen steder i landet kan vide sig sikre. Heldigvis får vi hjælp fra Golfstrømmens varme vand, for uden den ville problemet have været langt større. Danmark ligger jo på samme breddegrader som både Alaska og Rusland, så det kunne potentielt have været meget værre.

Den danske glatføremodel forudsiger trafik-vejret

Den bedste måde at takle vejret på, er at være forberedt og tage passende forholdsregler. Og det er en kunst vi mester i særklasse her i lille Danmark. DMI har nemlig udviklet ”den danske glatføremodel”, som er en avanceret computermodel, som er i stand til at forudsige vejret de kommende timer med utrolig stor præcision. Her er der ikke tale om de traditionelle vejrudsigter, som forsøger at spå om kommende dages vejr, men derimod meget kortsigtede prognoser, som til gengæld er langt mere præcise. Modellen bruges blandt andet af kommunernes beredskab, som på den måde kan gå i gang med saltning i timerne op til det tidspunkt, hvor vejbanen danner islag. Den danske glatføremodel har således stor betydning for optimal afvikling af vintertrafikken. Den avancerede computermodel tager udgangspunkt i de almindelige vejrprognoser, som kombineres med live-data fra 400 udvalgte strategiske lokationer rundt om i landet. Her har man opstillet vejrstationer, som overvåger parametre som vejbanens temperatur, fugtighed på vejbanen og i luften, vindstyrke, nedbørsintensitet og en lang række andre metrologiske faktorer. Datamodellen fodres med aktuelle målinger hvert femte minut, og udregner på den baggrund hele tiden aktuelle prognoser for vejret.

Fremtidens vejr bliver formentlig mere turbulent

Glatførebekæmpelse er en ting, som der er ganske godt styr på, og som til en vis grad kan imødegås på forhånd. Langt værre ser det ud for vintertrafikken, når himlen åbner sluserne for snefald i større stil. I sangens natur kan sneplovene ikke lave forebyggende arbejde, så de må stå standby indtil problemet allerede er i gang med at manifestere sig. Og desværre for trafikken tyder meget på, at problematikken kan forværres i de kommende årtier. Det er efterhånden et faktum, at de globale temperaturer er stigende på grund af drivhuseffekten. Her er det måske nærliggende at tro, at det kommer til at betyde mildere vintre og dermed færre problemer med vintertrafikken. Det forholder sig imidlertid lige omvendt. Ganske vist kommer middeltemperaturen til at stige i Danmark, men det medfører samtidig større mængder vanddamp i atmosfæren, og dermed også stigende mængder af nedbør. Forskerne forudsiger faktisk, at det først og fremmest er om vinteren, vi kan forvente stigende nedbørsmængder – og dermed naturligvis også mere slud og sne.

At spare penge på sin bygningsdrift | Afsnit 64 |

Hvordan kan kan spare penge?

Jeg har i mine mange år i branchen oplevet, at kunder tror det vigtigste er den billigste aftale. Dette er ikke tilfældet, og nu skal jeg fortælle hvorfor. Først og fremmest, kan man være sikker på, at alle involverede parter ikke bliver behandlet godt. Jeg har eksempelvis leverandør-politikker, og for mig er det vigtigt at mine mænd arbejder under ordentlige vilkår. Hvis jeg giver et for billigt tilbud, er dette ikke muligt for dem. Mange kunder tror, at den billigste pris kommer af, at gå i udbud. På den måde vil alle leverandører give den laveste pris, således de vinder kontrakten. Dette koncept er så misforstået, som noget overhovedet kan være. Her skal man f.eks. være opmærksom på “ekstra-regninger”, der pludselig bliver meget dyre. Derudover er det højst sandsynligt, at samarbejdet stopper forholdsvist hurtigt, da forretningen ikke giver mening for udbyder. Presser man altid sine leverandører, så vil han eller hun nok ikke gøre meget godt for en. Det er trods alt i alles interesse, at samarbejdet fortsætter. Se dagens video, for at se hvordan jeg forsøger at hjælpe kunder der ønsker en billigere kontrakt.

Vi fik 168 nye kunder ind i 2017 og det styrer jeg jo også i et system | Afsnit 63 |

Sådan fungerer vores system:

I dagen video af Sneuniverset, går vi i dybden med Snevagtens CRM-system. Det CRM-system som vi kører med kaldes for 360 Business Tools, og fungerer fuldstændig fantastisk. Her er der styr på salg og marketing og overblik over hvilke leads der er i pipelinen. I vores system er der en overskuelig oversigt over sagen og kunden: Hvem er kontaktperson, hvor stort et tilbud handler det om, adressen, processens status og meget mere. På den måde er det rimelig nemt for os, at få et overblik over den sag man eventuelt sidder med. Systemet fungerer især godt, fordi:
  • Husker mig på, at lave opfølgninger på diverse tilbud
  • Giver mig et overblik over, hvorfor en kunde er blevet til en kunde, eller hvorfor de ikke er: Er det priserne? Er jeg for langsom til at sende tilbuddet? For langsom til at opfølge?
CSR-systemet i Snevagten optimerer altså salgsprocessen, og bidrager til at få flere tilbud gennem pipelinen. Hvordan gør du i dagligdagen?

At uddelegere arbejde i større omfang | Afsnit 62 |

Hvem skal lave mit arbejde?

Som selvstændig kan det være svært at fralægge sig ansvar. Man vil gerne selv, og føler at man burde være inde over samtlige opgaver. Det er dog ikke altid muligt, og den tanke er man nødt til at acceptere. Af samme grund skal man kunne uddelegere opgaverne, således firmaet fortsat ruller, trods man ikke selv er fysisk til stede. Det er i hvert fald sådan jeg har valgt at tackle min nuværende situation (som nybagt far). Måden hvorpå jeg har grebet det an er ved, at jeg arbejder i korte perioder. I disse perioder prioriterer jeg mine egne arbejdsopgaver (f.eks. større kunder), mens alle andre opgaver bliver uddelt mellem medarbejderne. At arbejde på denne måde er dog ikke helt risikofrit. Det koster, for det første, nogle penge, fordi medarbejderne skal arbejde mere. Det vil automatisk give en højere løn. For det andet kan de beslutninger der bliver truffet være af dårligere kvalitet, fordi man ikke selv er inde over 100%. Dog føler jeg, at det er det hele værd. Mit gode råde er: “Accepter den situation du står i – du kan ikke klare alt 100%, alle steder du er”.

Firmaet kan simpelthen ikke køre uden et par skønne kolleger | Afsnit 60 |

Firmaets kolleger

I dagens afsnit af Sneuniverset introducerer vi Snevagtens ansatte. I dag handler det om Diana, Charlotte og Pernille, der har været her alt mellem 1 år og 3 måneder. Charlotte er studentermedarbejder, Diana er på kontoret fuldtid og Pernille er tilknyttet revisor. Pernille og Charlotte er her altså derfor kun deltid, og Diana er her fuldtid. De tanker jeg gør mig i forhold til mine skønne kolleger er, at vi alle skal kunne en masse ting og derigennem hjælpe hinanden. Hvis én er syg, nytter det ikke noget at vi ikke kan varetage hinandens opgaver. Samfundet kører trods alt stadig rundt, trods der opstår sygdom. Disse ting er derfor vigtige at have med i tankerne, når man oplærer nye medarbejdere.

Det er pisse surt at være selvstændig engang i mellem | Afsnit 58|

Der findes også dårlige dage som selvstændig

Som selvstændig er der flere gange, hvor man ærger sig. Nogle ting som måske rammer lidt ekstra, fordi man er selvstændig og fordi ens firma er ens “ekstra barn”. Jeg har listet et par af dem længere nede – måske du kan genkende et par?
  • En af de mest hyppige: Når man taber tilbud. Jeg havde engang afleveret et tilbud på 4,1 millioner, som jeg selvfølglig gerne vil have hjem. Desværre taber jeg det offentlige bud grundet pris. En af mine konkollegaer havde nemlig smidt et bud på halvdelen af den pris som jeg havde sendt. Selvom jeg gerne ville have vundet udbuddet, går jeg ikke på kompromis med for lave priser. Jeg vil ikke lave noget arbejde, hvor jeg på forhånd kan regne ud, at det bliver en underskudsforretning. Alle skal have det godt, både leverandører, kunder og Snevagten. Afleverer man lignende tilbud i mange tilfælde, kan man være tvunget til at trække på kassekreditten. Det er en meget speciel følelse, også en som jeg gerne vil undgå at opleve (igen).
  • En anden meget ærgerlig ting som selvstændig, er hvis man har kunder der hverken vil eller kan betale sine regninger. Det kan være de er tæt på at gå konkurs eller ikke vil af andre grunde. Uanset hvad, er det mega irriterende at mangle penge, som man havde regnet med og har budgetteret ud fra.
  • En af de ting der heldigvis ikke sker så ofte, men som faktisk gør mest ondt, er når mulige kunder vender på et sølvfad. Engang var jeg i dialog med en mulig kunde, hvor jeg var overbevist om, at vi skulle indgå i samarbejde. Jeg havde virkelig kæmpet meget for kunden og havde virkelig skåret i prisen så meget som muligt, og pludselig vender de på et sølvfad. Kunden valgte at gå i offentligt udbud “5 minutter i lukketid”, trods vores tætte dialog. Af samme grund havde jeg pludselig ikke en kunde, trods jeg havde regnet med det. Det kunne jeg godt mærke, at jeg tog meget personligt.

Vinteren er her og hvad er min rolle i firmaet | Afsnit 57|

Har jeg overhovedet en rolle?

Når Snevagten får kunder ind, er der måske nogle der kan undrer sig over, hvad Snevagtens rolle overhovedet er? Vi ejer ikke selv maskinerne og skal ikke selv ud og køre pladserne. Tvært imod kan vi betragtes som værende et slags “mellemled” mellem kunderne og leverandørerne. “Et mellemled” bliver ofte set ilde på, men den indbildning vil jeg gerne forsøge at ødelægge og erstatte med et mere positivt syn. Sagen er nemlig den, at der er rigtig meget kontorarbejde i forbindelse med snerydning. Tilbud der skal sendes, salgsmøder der skal afholdes, besigtigelser af diverse pladser, og ikke mindst driften. Der skal meldes udkørsler kl. 02.30 om natten, nøgler skal passe, driften skal kunne gå op i en højere enhed og meget mere. Ikke at snakke om diverse reklamationer og generel kundepleje. Alle disse ting, er ting som Snevagten tager sig af. Det er ekstremt tidskrævende, og kræver høj koncentration og overblik når hjulene kører. Mandag morgen, tidsrummet mellem 08.00-10.00, er den tid hvor vi har mest travlt. Alle kunder er vågne, myldretrafikken er indtruffet og telefonen ringer. Måske dette blogindlæg kunne give et bedre indblik i, hvad et firma som Snevagten laver.