At uddelegere arbejde i større omfang | Afsnit 62 |

Hvem skal lave mit arbejde?

Som selvstændig kan det være svært at fralægge sig ansvar. Man vil gerne selv, og føler at man burde være inde over samtlige opgaver. Det er dog ikke altid muligt, og den tanke er man nødt til at acceptere. Af samme grund skal man kunne uddelegere opgaverne, således firmaet fortsat ruller, trods man ikke selv er fysisk til stede. Det er i hvert fald sådan jeg har valgt at tackle min nuværende situation (som nybagt far). Måden hvorpå jeg har grebet det an er ved, at jeg arbejder i korte perioder. I disse perioder prioriterer jeg mine egne arbejdsopgaver (f.eks. større kunder), mens alle andre opgaver bliver uddelt mellem medarbejderne. At arbejde på denne måde er dog ikke helt risikofrit. Det koster, for det første, nogle penge, fordi medarbejderne skal arbejde mere. Det vil automatisk give en højere løn. For det andet kan de beslutninger der bliver truffet være af dårligere kvalitet, fordi man ikke selv er inde over 100%. Dog føler jeg, at det er det hele værd. Mit gode råde er: “Accepter den situation du står i – du kan ikke klare alt 100%, alle steder du er”.