Kan investering i snerydningsmaskiner betale sig?
Hører du til dem, der ser snerydningen som en hyggelig beskæftigelse med mulighed for masser af frisk luft og motion, kan du måske overveje at gøre det til en levevej. Der er nemlig ikke mange af din slags. De fleste synes tværtimod, at snerydning er en sur pligt, som har det med at presse sig på, når det er allermindst belejligt.
Hører du til gengæld til sidstnævnte gruppe, har du garanteret overvejet, om ikke en snerydningsmaskine kunne være en løsning. Den slags er meget udbredt i eksempelvis Norge, hvor næsten hver husstand har enten fejemaskine, sneslynge eller måske endda begge dele. Forskellen er imidlertid, at de i Norge får væsentlig mere sne, end vi gør herhjemme. I Danmark regner man med 10-20 dage om året, hvor snerydning og/eller saltning er nødvendig.
I dag er det meget normalt med motoriserede maskiner til havearbejdet. De fleste har eksempelvis plæneklipper og buskrydder, og her er der grundlæggende to typer: Dem med elmotor, og dem med benzinmotor. Tendensen er gennemgående, at de eldrevne modeller er behagelige at arbejde med, men ikke har kræfter nok til de tungere opgaver. Derfor ses det typisk, at man til små haver kan nøjes med de eldrevne modeller, mens større havebrug og professionelle sværger til de benzindrevne modeller.
Akkurat samme principper gør sig gældende, når det kommer til snerydningsmaskiner. De billige eldrevne kan sagtens hjælpe med en omgang let fygesne, men når der ligger 10 centimeter tung tøsne eller sammensunken sne, der er blevet hård som is, må de ganske enkelt give op. Og det er jo netop i disse situationer, at snerydningsmaskinen skulle komme til undsætning.
Så hvis det for alvor skal kunne fungere, er der ingen vej uden om de benzindrevne snerydningsmaskiner. De koster så desværre adskillige tusinde ekstra, og dertil komme et løbende behov for vedligehold og service. Og den slags udgifter hænger ikke særlig godt sammen med behovet, når det trods alt er så begrænset og sporadisk, som det er i Danmark.
Nogle vælger at gå flere sammen om at købe snerydningsudstyret. Det kræver dog, at nogen melder sig til at styre ”foreningen”, opkræve kontingent og ordne forsikringer og fordelingsnøgler, og den slags samarbejde er som oftest ikke helt uproblematisk
Det billige snerydningsudstyr klarer ikke den tunge sne
I dag er det meget normalt med motoriserede maskiner til havearbejdet. De fleste har eksempelvis plæneklipper og buskrydder, og her er der grundlæggende to typer: Dem med elmotor, og dem med benzinmotor. Tendensen er gennemgående, at de eldrevne modeller er behagelige at arbejde med, men ikke har kræfter nok til de tungere opgaver. Derfor ses det typisk, at man til små haver kan nøjes med de eldrevne modeller, mens større havebrug og professionelle sværger til de benzindrevne modeller.
Akkurat samme principper gør sig gældende, når det kommer til snerydningsmaskiner. De billige eldrevne kan sagtens hjælpe med en omgang let fygesne, men når der ligger 10 centimeter tung tøsne eller sammensunken sne, der er blevet hård som is, må de ganske enkelt give op. Og det er jo netop i disse situationer, at snerydningsmaskinen skulle komme til undsætning.
Så hvis det for alvor skal kunne fungere, er der ingen vej uden om de benzindrevne snerydningsmaskiner. De koster så desværre adskillige tusinde ekstra, og dertil komme et løbende behov for vedligehold og service. Og den slags udgifter hænger ikke særlig godt sammen med behovet, når det trods alt er så begrænset og sporadisk, som det er i Danmark.
Nogle vælger at gå flere sammen om at købe snerydningsudstyret. Det kræver dog, at nogen melder sig til at styre ”foreningen”, opkræve kontingent og ordne forsikringer og fordelingsnøgler, og den slags samarbejde er som oftest ikke helt uproblematisk