Skip to main content

Vinteren er her og hvad er min rolle i firmaet | Afsnit 57|

Har jeg overhovedet en rolle?

Når Snevagten får kunder ind, er der måske nogle der kan undrer sig over, hvad Snevagtens rolle overhovedet er? Vi ejer ikke selv maskinerne og skal ikke selv ud og køre pladserne. Tvært imod kan vi betragtes som værende et slags “mellemled” mellem kunderne og leverandørerne. “Et mellemled” bliver ofte set ilde på, men den indbildning vil jeg gerne forsøge at ødelægge og erstatte med et mere positivt syn. Sagen er nemlig den, at der er rigtig meget kontorarbejde i forbindelse med snerydning. Tilbud der skal sendes, salgsmøder der skal afholdes, besigtigelser af diverse pladser, og ikke mindst driften. Der skal meldes udkørsler kl. 02.30 om natten, nøgler skal passe, driften skal kunne gå op i en højere enhed og meget mere. Ikke at snakke om diverse reklamationer og generel kundepleje. Alle disse ting, er ting som Snevagten tager sig af. Det er ekstremt tidskrævende, og kræver høj koncentration og overblik når hjulene kører. Mandag morgen, tidsrummet mellem 08.00-10.00, er den tid hvor vi har mest travlt. Alle kunder er vågne, myldretrafikken er indtruffet og telefonen ringer. Måske dette blogindlæg kunne give et bedre indblik i, hvad et firma som Snevagten laver.