Prisen på snerydning er for nedadgående
Det har sin pris at stå for snerydningen selv
Målt direkte i kroner og ører, er det selvfølgelig altid billigst at gøre tingene selv. Men snerydning er ikke helt så nem at danse med som andre gøremål i hjemmet. Problemet er jo, at det er en akut arbejdsopgave, som ikke kan planlægges på forhånd. Her er det vejrguderne, der styrer, og de har en særlig evne til at kaste med sne på de mest ubelejlige tidspunkter. Kravene er jo, at sneen skal være ryddet allerede fra tidlig morgen, og de færreste har en dagsrytme på den tid af dagen, som giver plads til en halv times ekstra snerydning og saltning. Det betyder, at man påfører sig selv yderligere stress og måske også dårlig samvittighed, hvis det fra tid til anden kan være nødvendigt at sløse lidt og dermed i princippet være ”kriminel”. Snerydningen tager også kostbar tid ud af kalenderen, som måske bedre kunne være brugt sammen med familien, til rekreative sysler eller til at komme til bunds i bunken af mange andre presserende gøremål.Hvordan ligger priserne på snerydning?
Af gode grunde er det ret svært at give en retvisende generel prisindikation, idet der er mange faktorer, der spiller ind. De generelle priser på serviceydelser svinger en del fra landsdel til landsdel, og prisen afhænger jo også meget grundlæggende af det nødvendige tidsforbrug, som igen afhænger af arealets størrelse og kompleksitet, adgangsforholdene og meget andet. Heldigvis vil de fleste leverandører allerede ud fra din beskrivelse af arealerne kunne give en vejledende pris, så du kan ret hurtigt skaffe dig en indikation. Nogle snerydningsfirmaer har også vejledende priser tilgængelige på deres website, eller kan beregne prisen realtime online på baggrund af de data, du indtaster.Billigste pris er ikke altid det bedste køb
Som med alt andet gælder det med snerydning om at finde det bedste tilbud i forhold til pris/kvalitet. Det billigste tilbud er ikke altid det bedste, men omvendt følges pris og kvalitet ikke altid ad i branchen. Priserne kan svinge rigtig meget fra leverandør til leverandør, og er du grundig i din research, kan du være heldig at finde en god leverandør, hvor du får rigtig meget for pengene. Ofte er det de større leverandører, der er mest skarpe. De har mange kunder på ruten, og kan derfor udnytte mandskab og materiel optimalt, uden alt for meget spildtid til transport mellem de enkelte arbejdssteder.Snerydning på fortov, hvordan er reglerne?
Få et tilbud på snerydning
Hvorfor købe sig til snerydning?
Snerydning og glatførebekæmpelse er faktisk et lovkrav for dig som privatperson, og reglerne er ret strikse. Det forventes, at du holder din matrikel og tilstødende fortovsarealer ryddede og saltede fra tidlig morgen klokken syv og helt indtil sengetid klokken toogtyve. Dog skal det siges, at man har lov at passe jobbet med god samvittighed, selv om der falder sne i arbejdstiden. Men før du tager på arbejde skal det hele være i orden, og efter fyraften er det på med vanten igen. Hvis man kunne indrette kalenderen efter opgaven, ville det måske være til at have med at gøre, men sådan er det jo desværre ikke. Man kan næsten have fornemmelsen af, at vejrguderne med vilje kaster med sne på de mest ubelejlige tidspunkter. Står man op til en snedækket indkørsel, kan man ofte være nødt til at vælge, om man vil nå på arbejde til tiden og være kriminel, eller opfylde myndighedernes krav og få chefen på nakken. Det er meget langt fra at være en win/win-situation, og derfor er snerydning lidt af en hadeopgave for efterhånden rigtig mange fortravlede danskere.Sanktioner ved manglende snerydning
Selv om mange i tidens løb er sluppet godt fra at sløse lidt med snerydningen, er det trods alt en lidt farlig vej at gå. Der er nemlig i princippet bødestraf, hvis reglerne ikke overholdes, og kommunen har også lovhjemmel til at lade snerydningen foretage på din regning, hvis der er tale om gentagelsestilfælde. Det værste er måske nok, at du står tilbage med ansvaret, hvis nogen skulle gå hen og skvatte på din matrikel eller fortovet foran. Som regel er den slags ret komisk, men desværre nøjes folk ikke altid med at pådrage sig lidt småknubs og hullede bukser. Hvert år er der mange erstatningssager, hvor skadeslidte kan dokumentere hjernerystelse, brækkede lemmer og måske endda tabt arbejdsevne, og så kan det hurtigt blive en rigtig dyr affære. Hvis du har sjusket med snerydning og glatførebekæmpelse, er det som regel ret let at bevise, og så hænger du på den.Snerydning er billigere, end du måske tror
I takt med at det er stadig mere populært at købe sig til snerydningen, kommer der naturligvis flere udbydere på banen. Det presser selvsagt priserne, og det er godt nyt for dig. Som regel er det bedst at få flere tilbud på snerydning hjem, så de kan sammenlignes. Der kan nemlig være stor forskel på både priser og inkluderede services, og da branchen er ret ny, kan man sagtens blive taget ved næsen. Gå efter større velrenommerede udbydere, som har et godt ry at pleje. En snerydningsaftale kan laves på flere måder, men det er i stigende grad populært at tegne faste abonnementer, som næsten kan sammenlignes med en forsikring. Prisen er fast og nem at budgettere med, og snerydningsfirmaet forpligter sig helt enkelt til at komme og rydde efter behov og vejrlig.Snerydning efter timepris eller fastprisaftale
Fra myndighedernes side er der krav om, at private skal rydde sne på både matrikel og fortov fra tidlig morgen til sen aften. Det er for så vidt også meget rimeligt, men det kan være svært at leve op til kravene i en moderne tid, hvor dagen i forvejen er skemalagt og tiden er kostbar. Problemet er, at snerydningen ikke kan skemalægges. Den opstår som et akut behov, og man kan næsten have indtrykket af, at vejrguderne helt med vilje vælger at lade det sne, når det er mest ubelejligt.
Heldigvis er det de senere år blevet ret almindeligt, at man kan købe sig til snerydningen udefra. Vi er i forvejen vant til det i forhold til rengøring, vinduespudsning og havearbejde, så hvorfor ikke også med snerydning? I dag findes der masser af virksomheder, som primært beskæftiger sig med at rydde sne og glatførebekæmpe for andre. Tidligere var den slags services fortrinsvis forbeholdt de erhvervsdrivende, men i dag tilbyder de fleste snerydningsfirmaer også servicen til private, lige fra en simpel trappefejning til lidt mere omfattende rydningsopgaver af indkørsler, fortove og private veje.
Imidlertid er der mange måder, hvorpå du kan etablere et samarbejde med et snerydningsfirma. Det ser vi lidt nærmere på i de følgende afsnit.
Snerydning efter timepris
Mest ligetil er selvfølgelig ad hoc modellen, hvor du ringer efter hjælp, når det ”brænder på”, eller rettere sagt når snestormen raser. Her foregår snerydningen typisk efter timepris, og det er der i udgangspunktet intet i vejen med. Problemet kan dog i den sammenhæng være, at der i den slags krisesituationer ofte er rift om snerydningsservices, og at der ikke er garanti for at du er først i køen – eller ligger som nummer ti for den sags skyld.
Der er masser af eksempler på, at det i den slags situationer er dem, der råber højst (og betaler mest), der først får ryddet sne, og det er typisk de lidt større kunder, der først og fremmest prioriteres. Det er ret naturligt, men det betyder også, at du som mindre forbruger står tilbage med uforrettet sag. Derfor kan det ofte være en ide at overveje et mere fast samarbejde, hvor leveringssikkerheden er større, og hvor prisen som regel bliver mere attraktiv overordnet set
Snerydning efter faste aftaler
Som alle andre virksomheder, vil enhver snerydningsudbyder prioritere faste kunder over alle andre. Det er helt naturligt, og det bør du som privatkunde tage til efterretning. Der er stor forskel på, hvad de enkelte leverandører kan tilbyde af aftaler, men de senere år er især fastprisaftalerne blevet populære. En sådan aftale kan eksempelvis indebære, at der ryddes sne og glatførebekæmpes efter behov til en fast sæson-pris eller månedlig ydelse.
På mange måder minder det om traditionelle forsikringer. Det er nemt at budgettere med den faste udgift, og selv om ”uheldet” er ude, og det bliver snestorm 2 uger i træk, koster det ikke ekstra. En sådan aftale er overlegen i forhold til snerydning efter timepris, når der er tale om strenge vintre, mens den selvsagt kan risikere at blive en smule dyrere, hvis vinteren viser sig fra sin milde side.
At uddelegere arbejde i større omfang | Afsnit 62 |
Hvem skal lave mit arbejde?
Som selvstændig kan det være svært at fralægge sig ansvar. Man vil gerne selv, og føler at man burde være inde over samtlige opgaver. Det er dog ikke altid muligt, og den tanke er man nødt til at acceptere. Af samme grund skal man kunne uddelegere opgaverne, således firmaet fortsat ruller, trods man ikke selv er fysisk til stede. Det er i hvert fald sådan jeg har valgt at tackle min nuværende situation (som nybagt far). Måden hvorpå jeg har grebet det an er ved, at jeg arbejder i korte perioder. I disse perioder prioriterer jeg mine egne arbejdsopgaver (f.eks. større kunder), mens alle andre opgaver bliver uddelt mellem medarbejderne. At arbejde på denne måde er dog ikke helt risikofrit. Det koster, for det første, nogle penge, fordi medarbejderne skal arbejde mere. Det vil automatisk give en højere løn. For det andet kan de beslutninger der bliver truffet være af dårligere kvalitet, fordi man ikke selv er inde over 100%. Dog føler jeg, at det er det hele værd. Mit gode råde er: “Accepter den situation du står i – du kan ikke klare alt 100%, alle steder du er”.Det er pisse surt at være selvstændig engang i mellem | Afsnit 58|
Der findes også dårlige dage som selvstændig
Som selvstændig er der flere gange, hvor man ærger sig. Nogle ting som måske rammer lidt ekstra, fordi man er selvstændig og fordi ens firma er ens “ekstra barn”. Jeg har listet et par af dem længere nede – måske du kan genkende et par?- En af de mest hyppige: Når man taber tilbud. Jeg havde engang afleveret et tilbud på 4,1 millioner, som jeg selvfølglig gerne vil have hjem. Desværre taber jeg det offentlige bud grundet pris. En af mine konkollegaer havde nemlig smidt et bud på halvdelen af den pris som jeg havde sendt. Selvom jeg gerne ville have vundet udbuddet, går jeg ikke på kompromis med for lave priser. Jeg vil ikke lave noget arbejde, hvor jeg på forhånd kan regne ud, at det bliver en underskudsforretning. Alle skal have det godt, både leverandører, kunder og Snevagten. Afleverer man lignende tilbud i mange tilfælde, kan man være tvunget til at trække på kassekreditten. Det er en meget speciel følelse, også en som jeg gerne vil undgå at opleve (igen).
- En anden meget ærgerlig ting som selvstændig, er hvis man har kunder der hverken vil eller kan betale sine regninger. Det kan være de er tæt på at gå konkurs eller ikke vil af andre grunde. Uanset hvad, er det mega irriterende at mangle penge, som man havde regnet med og har budgetteret ud fra.
- En af de ting der heldigvis ikke sker så ofte, men som faktisk gør mest ondt, er når mulige kunder vender på et sølvfad. Engang var jeg i dialog med en mulig kunde, hvor jeg var overbevist om, at vi skulle indgå i samarbejde. Jeg havde virkelig kæmpet meget for kunden og havde virkelig skåret i prisen så meget som muligt, og pludselig vender de på et sølvfad. Kunden valgte at gå i offentligt udbud “5 minutter i lukketid”, trods vores tætte dialog. Af samme grund havde jeg pludselig ikke en kunde, trods jeg havde regnet med det. Det kunne jeg godt mærke, at jeg tog meget personligt.