Skip to main content

Få et tilbud på snerydning

Hvis du hører til de mange, der er trætte af at skulle danse efter vejrgudernes pibe (og stå ekstra tidligt op om morgenen), skal du måske lige læse med her. Snerydning er nemlig ved at blive en almindelig serviceydelse på linje med rengøring, vinduespudsning og havearbejde. Nu kan du også som privatperson få din helt egen snerydder, som kommer når det sner.

Hvorfor købe sig til snerydning?

Snerydning og glatførebekæmpelse er faktisk et lovkrav for dig som privatperson, og reglerne er ret strikse. Det forventes, at du holder din matrikel og tilstødende fortovsarealer ryddede og saltede fra tidlig morgen klokken syv og helt indtil sengetid klokken toogtyve. Dog skal det siges, at man har lov at passe jobbet med god samvittighed, selv om der falder sne i arbejdstiden. Men før du tager på arbejde skal det hele være i orden, og efter fyraften er det på med vanten igen. Hvis man kunne indrette kalenderen efter opgaven, ville det måske være til at have med at gøre, men sådan er det jo desværre ikke. Man kan næsten have fornemmelsen af, at vejrguderne med vilje kaster med sne på de mest ubelejlige tidspunkter. Står man op til en snedækket indkørsel, kan man ofte være nødt til at vælge, om man vil nå på arbejde til tiden og være kriminel, eller opfylde myndighedernes krav og få chefen på nakken. Det er meget langt fra at være en win/win-situation, og derfor er snerydning lidt af en hadeopgave for efterhånden rigtig mange fortravlede danskere.

Sanktioner ved manglende snerydning

Selv om mange i tidens løb er sluppet godt fra at sløse lidt med snerydningen, er det trods alt en lidt farlig vej at gå. Der er nemlig i princippet bødestraf, hvis reglerne ikke overholdes, og kommunen har også lovhjemmel til at lade snerydningen foretage på din regning, hvis der er tale om gentagelsestilfælde. Det værste er måske nok, at du står tilbage med ansvaret, hvis nogen skulle gå hen og skvatte på din matrikel eller fortovet foran. Som regel er den slags ret komisk, men desværre nøjes folk ikke altid med at pådrage sig lidt småknubs og hullede bukser. Hvert år er der mange erstatningssager, hvor skadeslidte kan dokumentere hjernerystelse, brækkede lemmer og måske endda tabt arbejdsevne, og så kan det hurtigt blive en rigtig dyr affære. Hvis du har sjusket med snerydning og glatførebekæmpelse, er det som regel ret let at bevise, og så hænger du på den.

Snerydning er billigere, end du måske tror

I takt med at det er stadig mere populært at købe sig til snerydningen, kommer der naturligvis flere udbydere på banen. Det presser selvsagt priserne, og det er godt nyt for dig. Som regel er det bedst at få flere tilbud på snerydning hjem, så de kan sammenlignes. Der kan nemlig være stor forskel på både priser og inkluderede services, og da branchen er ret ny, kan man sagtens blive taget ved næsen. Gå efter større velrenommerede udbydere, som har et godt ry at pleje. En snerydningsaftale kan laves på flere måder, men det er i stigende grad populært at tegne faste abonnementer, som næsten kan sammenlignes med en forsikring. Prisen er fast og nem at budgettere med, og snerydningsfirmaet forpligter sig helt enkelt til at komme og rydde efter behov og vejrlig.