Skip to main content

Snerydning efter timepris eller fastprisaftale

Fra myndighedernes side er der krav om, at private skal rydde sne på både matrikel og fortov fra tidlig morgen til sen aften. Det er for så vidt også meget rimeligt, men det kan være svært at leve op til kravene i en moderne tid, hvor dagen i forvejen er skemalagt og tiden er kostbar. Problemet er, at snerydningen ikke kan skemalægges. Den opstår som et akut behov, og man kan næsten have indtrykket af, at vejrguderne helt med vilje vælger at lade det sne, når det er mest ubelejligt.

Heldigvis er det de senere år blevet ret almindeligt, at man kan købe sig til snerydningen udefra. Vi er i forvejen vant til det i forhold til rengøring, vinduespudsning og havearbejde, så hvorfor ikke også med snerydning? I dag findes der masser af virksomheder, som primært beskæftiger sig med at rydde sne og glatførebekæmpe for andre. Tidligere var den slags services fortrinsvis forbeholdt de erhvervsdrivende, men i dag tilbyder de fleste snerydningsfirmaer også servicen til private, lige fra en simpel trappefejning til lidt mere omfattende rydningsopgaver af indkørsler, fortove og private veje.

Imidlertid er der mange måder, hvorpå du kan etablere et samarbejde med et snerydningsfirma. Det ser vi lidt nærmere på i de følgende afsnit.

Snerydning efter timepris

Mest ligetil er selvfølgelig ad hoc modellen, hvor du ringer efter hjælp, når det ”brænder på”, eller rettere sagt når snestormen raser. Her foregår snerydningen typisk efter timepris, og det er der i udgangspunktet intet i vejen med. Problemet kan dog i den sammenhæng være, at der i den slags krisesituationer ofte er rift om snerydningsservices, og at der ikke er garanti for at du er først i køen – eller ligger som nummer ti for den sags skyld.

Der er masser af eksempler på, at det i den slags situationer er dem, der råber højst (og betaler mest), der først får ryddet sne, og det er typisk de lidt større kunder, der først og fremmest prioriteres. Det er ret naturligt, men det betyder også, at du som mindre forbruger står tilbage med uforrettet sag. Derfor kan det ofte være en ide at overveje et mere fast samarbejde, hvor leveringssikkerheden er større, og hvor prisen som regel bliver mere attraktiv overordnet set

Snerydning efter faste aftaler

Som alle andre virksomheder, vil enhver snerydningsudbyder prioritere faste kunder over alle andre. Det er helt naturligt, og det bør du som privatkunde tage til efterretning. Der er stor forskel på, hvad de enkelte leverandører kan tilbyde af aftaler, men de senere år er især fastprisaftalerne blevet populære. En sådan aftale kan eksempelvis indebære, at der ryddes sne og glatførebekæmpes efter behov til en fast sæson-pris eller månedlig ydelse.

På mange måder minder det om traditionelle forsikringer. Det er nemt at budgettere med den faste udgift, og selv om ”uheldet” er ude, og det bliver snestorm 2 uger i træk, koster det ikke ekstra. En sådan aftale er overlegen i forhold til snerydning efter timepris, når der er tale om strenge vintre, mens den selvsagt kan risikere at blive en smule dyrere, hvis vinteren viser sig fra sin milde side.