Autostol, netværk, salgsmøde og 350 faktura | Afsnit 55 |
Kan du sende en faktura, når du har lavet fejl?
I dagens afsnit af Sneuniverset sker der rigtig meget. Vi har blandt andet en autostol og varmepumpe på vores to-do liste. Men, i dagens blogindlæg vil vores fokus dog være et andet sted. Da jeg er ude og køre, er jeg nemlig på telefon med Christian. Christian er en af vores leverandører, og desværre havde der været en påkørsel af bil mens vi havde været ude og salte. Det vigtigste i disse tilfælde er opfølgning. Én ting er, at der bliver lavet en fejl under kørsel. Det sker for alle, da vi trods alt er mennesker. Men det andet er dog, at det er vigtigt at få lavet de korrekte opfølgninger, således kunden føler sig hørt og behandlet godt. Heldigvis, i dette tilfælde, mener kunden at vi har klaret det rigtig godt. Det er jeg jo meget lettet over, især når man føler man har grebet det meget professionelt ad. Fejl sker, men vi skal ikke miste kunder på baggrund af det. Så for at besvare spørgsmålet: Ja, du kan godt sende en faktura når du har lavet fejl. Men, du skal ligeledes selv være indstillet på at arbejde hårdt den anden vej, således kunden føler sig behandlet godt.