Det er meget forskelligt, hvordan man udfører glatførebekæmpelse rundt om i verden. Vejrforholdene gør, at man mange steder slet ikke har behov for at udføre glatførebekæmpelse, mens man andre steder har så strenge vintre, at det er omsonst at bekæmpe isen. I nogle lande med vejrforhold, der er sammenligelige med Danmark, har man valgt ikke at udføre glatførebekæmpelse. Sådan er det heldigvis ikke herhjemme. Her sørger myndighederne for, i videst mulig omfang, at holde større veje sikre i vinterhalvåret med saltning af veje efter behov. Ligeledes har borgerne, såvel private som virksomheder, pligt til at glatførebekæmpe på egne arealer, så der er sikkert at færdes.Både offentlig og privat glatførebekæmpelse er med til at holde antallet af personskader på et minimum, men sikkerheden har desværre en pris: Saltning af vejene er nemlig skadelig for miljøet.
Fordele og ulemper ved vejsalt
Fordelene ved vejsalt er til at få øje på: Det er yderst effektivt, og det er billigt. Det er to solide argumenter, som enhver kan forholde sig til. Disse to fordele er da også den altovervejene årsag til, at salt er det foretrukne tømiddel, og vi er tilbøjelige til at vende ”det blinde øje” til miljøpåvirkningerne. Men de er der, og de er ret alvorlige.Vejsalt forurener nemlig grundvandet, og forårsager desuden alvorlige skader på planterne i nærmiljøet. Salt består af natrium og klorid, og ved saltning af vejene udledes disse to stoffer i miljøet. Når det regner eller isen smelter, trænger stofferne ned i jorden. Her er natrium blandt andet med til at forringe jordens næringsværdi ved at fortrænge vigtige næringsstoffer. Kloriden optages i planterne via rødderne, og den er med til at udtørre plantecellerne indefra.Salt skader også omgivelserne. De fleste er klar over, at salt får metal og dermed biler til at ruste, men salt påvirker og skader også andre typer af overflader, såsom murværk og vejbelægninger. De fleste kæledyrsejere, og ikke mindst kæledyrene selv, er desuden klar over, at saltet er med til at udtørre huden under dyrenes poter med stort ubehag til følge.
Spar på saltet
Både ud fra økonomiske og miljømæssige betragtninger er der god grund til at spare på saltet, hvor det er muligt. Når kommunerne eksempelvis salter vejene, bruger de fleste i dag en opblanding af salt og vand i forholdet 1:4. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt til det relativt milde vinterklima i Danmark, og det giver sig direkte udslag i en gennemsnitlig saltbesparelse på op mod 40%.Også de førende private snerydningsfirmaer har fokus på saltmængden. Her tager man eksempelvis flere steder GPS-styring og videoovervågning i brug med henblik på at styre saltspredningen optimalt og minimere, hvor det er muligt. Når du som forbruger skal købe snerydning og glatførebekæmpelse, bør du derfor stille krav til din leverandør i den henseende. Dels bliver din regning billigere, og dels gør du også dit til, at miljøet ikke påvirkes mere end højst nødvendigt.
Hvordan ser fremtiden ud?
Der findes faktisk udmærkede alternativer til saltning af veje med henblik på glatførebekæmpelse, og flere førende leverandører kan også tilbyde dette. Salt er dog i øjeblikket den billigste løsning, så det kræver en holdningsændring hos forbrugerne, hvis alternativerne for alvor skal i spil. Men umuligt er det ikke. Vi har set det med eksempelvis økologiske varer, buræg og meget andet. Desto flere, der vælger med fornuften frem for pengepungen, desto før kommer vi til at se en bedring på miljøfronten. Efterhånden som alternativerne bliver mere udbredte, vil prisen også komme ned i et mere acceptabelt leje, hvilket yderligere vi accelerere den positive udvikling.
Der er stor forskel på, hvordan man glatførebekæmper rundt om i verden. Nogle lande har selvsagt slet ikke behov for at tænke i de baner, hvor man andre steder i verden har mere eller mindre permanente vinterforhold, som ikke lader sig bekæmpe. I Danmark skifter vejret som bekendt, og derfor er det rigtig farligt, hvis vejen pludselig er glat. I øjeblikket bruger vi primært salt på vejene som glatførebekæmpelse, og det fungerer ganske godt. Saltspredningen har dog desværre også nogle negative miljømæssige konsekvenser.
Hvordan virker vejsalt?
Rent kemisk betegnes vejsalt (som er helt almindeligt salt) som natriumklorid, og det virker smeltende på is og sne. Årsagen er, at vands frysepunkt sænkes, når der er salt i vandet. Vi kender det fra verdenshavene, der som bekendt er salte. Her kan vandet være meget underafkølet uden at fryse til is. Med det rigtige blandingsforhold kan man faktisk sænke vandets frysepunkt helt ned til minus 15 grader, og så hård frost oplever vi sjældent i Danmark.Når myndighederne spreder salt på vejene, er der i de fleste tilfælde derfor ikke tale om rent salt, men derimod salt, der er blandet op med vand, typisk i forholdet 1:4. Det giver en gennemsnitlig saltbesparelse på 40%, og det er naturligvis væsentligt af økonomiske årsager. Iflg. tal fra forskningscenteret ”Skov og Landskab” bruges der nemlig årligt 1-2 kilo salt pr. kvadratmeter vej, så det er enorme mængder salt, der skal til, for at kunne dække det omfattende danske vejnet. Salt er ganske vist billigt, men i de mængder har selv en lille besparelse stor betydning.Vejsalt er både billigt og effektivt, men det er desværre ikke godt for miljøet. Det ser vi nærmere på i næste afsnit.
Salt skader både naturen og omgivelserne
Desværre bliver saltet ikke på vejene. Man regner med, at en tredjedel bliver ”kørt ud” i rabatten efter ganske kort tid, og den resterende del følger naturligvis efter, når det regner eller smeltevandet løber af vejen. Herefter siver det ned i jorden, og kan i nogle tilfælde forurene grundvandet. Selv hvis saltet forbliver i de øvre jordlag, forvolder det stadig stor skade på plantevæksten i området. Natrium-komponenten fortrænger vigtige næringsstoffer, og udpiner dermed jorden. Klorid-komponenten optages i planterne via rødderne. Den udtørrer planternes celler og ødelægger deres stofskifte. Resultatet er afsvedne planter langs vejene.Salt virker også udtørrende på huden, og når der ligger salt på vejene, kan det derfor skabe problemer for dyrene, der som bekendt går barfodede omkring. Vi oplever det især i forbindelse med hunde og andre kæledyr, men det er selvsagt også et problem for naturens vilde dyrebestand.Salt forårsager også en del materiel skade. Det gælder først og fremmest bilerne, som ruster mere og hurtigere, når der kommer salt på metallet. Salt ødelægger dog også vejbelægningen, og kan desuden virke nedbrydende på murværk og andre flader.
Minimer forbruget af vejsalt
Myndighederne er meget opmærksomme på problemerne med salt på vejene, og har heldigvis også et økonomisk incitament til at minimere forbruget mest muligt. Som privatpersoner kan vi dog have en tilbøjelighed til at fråse med det, da prisen for saltning af trappe og fortov ikke er alarmerende. Men tænk på naturen og dyrene, og brug ikke mere salt en nødvendigt.Hører du til de mange, der køber snerydning og saltning som en service udefra, kan du også være med til at minimere saltforbruget. Stil krav til din leverandør om stram styring af saltforbruget. Mange snerydningsfirmaer har et overforbrug af salt, fordi de så slipper for at salte så ofte. Resultatet er desværre, at naturen modtager langt mere salt. Heldigvis findes der også en del moderne snerydningsvirksomheder, som har stor fokus på at regulere den udlagte saltmængder optimalt.
Som regel drysser man ikke salt på sin vaffelis om sommeren, og hele ideen med at salte isen kan måske synes absurd. Men om vinteren giver det faktisk rigtig god mening, når isen på vejbanerne skal fjernes for at skabe de helt rigtige og sikre færdselsforhold. Salt har nemlig den helt særlige effekt, at det smelter isen under de fleste forhold. Læs med her, og bliv klogere på fænomenet.
I Danmark bruger vi i stor stil vejsalt til bekæmpelse af glatføre. Rent sikkerhedsmæssigt er det en god ting, for alt peger på, at antallet af glatføreulykker er væsentlig lavere, end det ville være tilfældet uden saltning. Bagsiden af medaljen er dog, at saltet skader nærmiljøet, herunder også vejtræerne og den øvrige bevoksning.
De fleste er klar over, at isen forsvinder på havegangen eller vejen, hvis man strør salt ud over arealet. De færreste er dog klar over, hvorfor det egentlig virker så godt. Læs med, og få forklaringen – det kunne jo være et spørgsmål til et fremtidigt slag Bezzerwizzer.
I Danmark har vi valgt at bruge almindeligt salt til glatførebekæmpelsen i vintertrafikken, og det er helt enorme mængder salt, der rent faktisk bruges hvert år. På en gennemsnitlig vinter hælder vi 250.000 tons salt ud over vejnettet, og op mod det dobbelte, hvis vinteren er rigtig streng. Det svarer rundt regnet til et par kilo for hver kvadratmeter asfalt eller op mod 100 kilo for hver eneste dansker.
Vores service spiller, når vi udfører den, uden at nogen opdager det. Oftest sker dette i nattens mørkeste timer. Hvor de færreste står klar til at modtage os med varm kaffe og friskbagte morgenboller. Det eneste som de ser, er, om deres plads er is eller snefri.
Det er forventeligt at pladsen er sort, og derfor kan det godt være lidt svært at indhente trustpilot anmeldelser, når servicen bliver udført for en gruppe mennesker i et firma eller i en forening, som ikke ser det udført med egne øjne. Trustpilot er et dejligt sted, og jeg benytter det selv, når jeg skal vælge samarbejdspartnere eller se på nye produkter.
Det er vigtigt for mig, at det hele bare spiller og dette skal også reflekteres på vores trustpilot. Så selvfølgelig bliver jeg påvirket når jeg modtage 2 dårlige anmeldelser i den forgangne , fordi jeg ønsker det fikset hurtigst muligt for kunden. Selvom vi ligger med 4,1 stjerner, så ser jeg ingen grund til at vi ikke kan stile efter 5 stjerner.
For 6 år siden så det dog noget anderledes ud, med sne til omkring fødderne, og kontorstolen blev min seng tre dage i træk. Så man må sige den ser anderledes ud i år. Solen står højt selvom der var op til -5 grader nogle steder i landet.
Jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start. Jeg får rullet driften ind i en blød overgang, så potentielle snubletråde møder vi nu. Primært består arbejdet nu i at ændre kontaktperson, ændre nøgler og koder til porte der er blevet skiftet.
Jeg burde have haft haft i konfettikanonen, men den må vente til første snevejr 🎉
Forsyningskæden er bristet, og har ramt flere brancher, og vi er ikke blevet skånet. Jeg har haft udfordringer med at skaffe salt, og de fleste steder melder udsolgt. Så det har selvfølgelig givet mig en masse uro, for det er en NEED TO HAVE i min forretning.
Min mavefornemmelse er god til at guide mig i min forretning. Så kan jeg mærke at der er uro, så skal det løses med det samme. Jeg står til ansvar overfor mine kunder, og de har valgt mig til at løse deres udfordring med salt og snerydning.
Udfordringer er jo til for at blive løst. Så jeg har endelig fået de sidste forhandlinger på plads kl 04.35 i morges, så nu kan jeg forhåbentligt sove trygt om natten igen 💤
En travl vintersæson kan de fleste regne ud, at vi har haft. Jeg har været svær at få fat i, og har egentlig kun haft fokus på virksomheden og driften. Men hvor meget endte vi egentlig med at have kørt, og hvor meget salt spredte Snevagten på de danske veje, i løbet af sæson 2020/2021?
Først og fremmest, så har vintersæsonen resulteret i omkring 90.000 kørsler. Kørslerne er fordelt på hele Danmark, og alle kunder. Perioden er fra d. 15. oktober 2020 til d. 14. april 2021, men det er ingen hemmelighed, at langt de fleste kørsler er foregået i januar. I løbet af alle vores kørsler, har vi spredt 2.300 ton salt! Prøv lige at overveje, hvor meget det egentlig er.
Vores kørsler, har ligeledes resulteret i en omsætning på 37.000.000 kroner. Lad os lige tage den for Prins Knud: SYVOGTREDIVE MILLIONER KRONER!
Opsummerende må jeg altså konkludere, at Snevagten og vores mænd har haft møg travlt. Som jeg dog samtidig også må konkludere, har det jo været helt fantastisk. Vi har mange vintre i træk, ikke haft særlig meget gang i biksen, så det skal i aldrig høre mig klage over!
