Hvorfor tager vejtræer skade af for meget saltning om vinteren?

I Danmark bruger vi i stor stil vejsalt til bekæmpelse af glatføre. Rent sikkerhedsmæssigt er det en god ting, for alt peger på, at antallet af glatføreulykker er væsentlig lavere, end det ville være tilfældet uden saltning. Bagsiden af medaljen er dog, at saltet skader nærmiljøet, herunder også vejtræerne og den øvrige bevoksning.

Salt udtørrer planterne og ødelægger jord og grundvand

Når vi bruger vejsalt, er det på grund af saltets smeltende virkning på isen på vejen. En del af saltet køres dog af vejen, når bilerne suser forbi, mens resten sammen med smeltevandet løber ud i rabatten – enten umiddelbart eller senere, når det bliver tø- eller regnvejr. Med andre ord havner alt saltet i sidste ende i grøftekanten, hvor det siver ned i jorden sammen med vandet. Rent miljømæssigt er salt desværre ikke særlig hensigtsmæssig, når det befinder sig i jorden. Den kemiske betegnelse for vejsalt er natrium-klorid. Når natrium kommer i jorden, fortrænger den de vigtige næringsstoffer, som planterne skal leve af. Selve klorid-delen er dog om muligt endnu værre. Den suges nemlig op via planternes rødder, og ødelægger plantens stofskifte indefra. Derved tager vejtræer og andre planter i nærheden permanent skade, idet de ganske enkelt udtørres indefra. Resultatet er et trist syn med afsvedne brune planter og blade. I øvrigt kan salt også trænge ned i grundvandet og forurene dette. Der er nemlig tale om ganske store mængder salt, som hvert år køres ud på vejene. Der bruges faktisk årligt 1-2 kilo salt for hver kvadratmeter vej, og det er ganske meget. Forbruget kunne sagtens være endnu højere, men myndighederne har et stort fokus på at begrænse saltmængden mest muligt, både af økonomiske og miljømæssige hensyn. I praksis spreder man i dag ikke tørt salt som førhen, men opløser det typisk først i vand i forholdet 1:4. På den måde spares der op mod 40% på saltforbruget, uden at det går ud over effektiviteten.

Alternativer til glatførebekæmpelse med saltning

Ud over de nævnte miljømæssige belastninger fra salt er det velkendt, at salt fremmer rustdannelser på blandt andet biler og cykler. Salt virker også udtørrende på dyrenes poter, så alt i alt er der god grund til at være på udkig efter alternativer. Og der findes faktisk en del udmærkede kemiske midler, som langt fra belaster miljøet i samme grad som salt. Problemet er bare, at de er væsentligt dyrere i brug. Den klassiske løsning med spredning af sand eller grus er til gengæld et udmærket alternativ – i hvert fald, hvis du som privatperson ønsker at passe på dine planter i haven, når havegangen skal sikres. Køber du sand eller grus til formålet, skal du dog lige tjekke emballagen. Nogle leverandører blander nemlig salt i for en sikkerheds skyld, og så er du jo lige vidt.