Det er meget forskelligt, hvordan man udfører glatførebekæmpelse rundt om i verden. Vejrforholdene gør, at man mange steder slet ikke har behov for at udføre glatførebekæmpelse, mens man andre steder har så strenge vintre, at det er omsonst at bekæmpe isen. I nogle lande med vejrforhold, der er sammenligelige med Danmark, har man valgt ikke at udføre glatførebekæmpelse. Sådan er det heldigvis ikke herhjemme. Her sørger myndighederne for, i videst mulig omfang, at holde større veje sikre i vinterhalvåret med saltning af veje efter behov. Ligeledes har borgerne, såvel private som virksomheder, pligt til at glatførebekæmpe på egne arealer, så der er sikkert at færdes.Både offentlig og privat glatførebekæmpelse er med til at holde antallet af personskader på et minimum, men sikkerheden har desværre en pris: Saltning af vejene er nemlig skadelig for miljøet.
Fordele og ulemper ved vejsalt
Fordelene ved vejsalt er til at få øje på: Det er yderst effektivt, og det er billigt. Det er to solide argumenter, som enhver kan forholde sig til. Disse to fordele er da også den altovervejene årsag til, at salt er det foretrukne tømiddel, og vi er tilbøjelige til at vende ”det blinde øje” til miljøpåvirkningerne. Men de er der, og de er ret alvorlige.Vejsalt forurener nemlig grundvandet, og forårsager desuden alvorlige skader på planterne i nærmiljøet. Salt består af natrium og klorid, og ved saltning af vejene udledes disse to stoffer i miljøet. Når det regner eller isen smelter, trænger stofferne ned i jorden. Her er natrium blandt andet med til at forringe jordens næringsværdi ved at fortrænge vigtige næringsstoffer. Kloriden optages i planterne via rødderne, og den er med til at udtørre plantecellerne indefra.Salt skader også omgivelserne. De fleste er klar over, at salt får metal og dermed biler til at ruste, men salt påvirker og skader også andre typer af overflader, såsom murværk og vejbelægninger. De fleste kæledyrsejere, og ikke mindst kæledyrene selv, er desuden klar over, at saltet er med til at udtørre huden under dyrenes poter med stort ubehag til følge.
Spar på saltet
Både ud fra økonomiske og miljømæssige betragtninger er der god grund til at spare på saltet, hvor det er muligt. Når kommunerne eksempelvis salter vejene, bruger de fleste i dag en opblanding af salt og vand i forholdet 1:4. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt til det relativt milde vinterklima i Danmark, og det giver sig direkte udslag i en gennemsnitlig saltbesparelse på op mod 40%.Også de førende private snerydningsfirmaer har fokus på saltmængden. Her tager man eksempelvis flere steder GPS-styring og videoovervågning i brug med henblik på at styre saltspredningen optimalt og minimere, hvor det er muligt. Når du som forbruger skal købe snerydning og glatførebekæmpelse, bør du derfor stille krav til din leverandør i den henseende. Dels bliver din regning billigere, og dels gør du også dit til, at miljøet ikke påvirkes mere end højst nødvendigt.
Hvordan ser fremtiden ud?
Der findes faktisk udmærkede alternativer til saltning af veje med henblik på glatførebekæmpelse, og flere førende leverandører kan også tilbyde dette. Salt er dog i øjeblikket den billigste løsning, så det kræver en holdningsændring hos forbrugerne, hvis alternativerne for alvor skal i spil. Men umuligt er det ikke. Vi har set det med eksempelvis økologiske varer, buræg og meget andet. Desto flere, der vælger med fornuften frem for pengepungen, desto før kommer vi til at se en bedring på miljøfronten. Efterhånden som alternativerne bliver mere udbredte, vil prisen også komme ned i et mere acceptabelt leje, hvilket yderligere vi accelerere den positive udvikling.
