Salt på vejene – godt eller skidt?

Der er stor forskel på, hvordan man glatførebekæmper rundt om i verden. Nogle lande har selvsagt slet ikke behov for at tænke i de baner, hvor man andre steder i verden har mere eller mindre permanente vinterforhold, som ikke lader sig bekæmpe. I Danmark skifter vejret som bekendt, og derfor er det rigtig farligt, hvis vejen pludselig er glat. I øjeblikket bruger vi primært salt på vejene som glatførebekæmpelse, og det fungerer ganske godt. Saltspredningen har dog desværre også nogle negative miljømæssige konsekvenser.

Hvordan virker vejsalt?

Rent kemisk betegnes vejsalt (som er helt almindeligt salt) som natriumklorid, og det virker smeltende på is og sne. Årsagen er, at vands frysepunkt sænkes, når der er salt i vandet. Vi kender det fra verdenshavene, der som bekendt er salte. Her kan vandet være meget underafkølet uden at fryse til is. Med det rigtige blandingsforhold kan man faktisk sænke vandets frysepunkt helt ned til minus 15 grader, og så hård frost oplever vi sjældent i Danmark. Når myndighederne spreder salt på vejene, er der i de fleste tilfælde derfor ikke tale om rent salt, men derimod salt, der er blandet op med vand, typisk i forholdet 1:4. Det giver en gennemsnitlig saltbesparelse på 40%, og det er naturligvis væsentligt af økonomiske årsager. Iflg. tal fra forskningscenteret ”Skov og Landskab” bruges der nemlig årligt 1-2 kilo salt pr. kvadratmeter vej, så det er enorme mængder salt, der skal til, for at kunne dække det omfattende danske vejnet. Salt er ganske vist billigt, men i de mængder har selv en lille besparelse stor betydning. Vejsalt er både billigt og effektivt, men det er desværre ikke godt for miljøet. Det ser vi nærmere på i næste afsnit.

Salt skader både naturen og omgivelserne

Desværre bliver saltet ikke på vejene. Man regner med, at en tredjedel bliver ”kørt ud” i rabatten efter ganske kort tid, og den resterende del følger naturligvis efter, når det regner eller smeltevandet løber af vejen. Herefter siver det ned i jorden, og kan i nogle tilfælde forurene grundvandet. Selv hvis saltet forbliver i de øvre jordlag, forvolder det stadig stor skade på plantevæksten i området. Natrium-komponenten fortrænger vigtige næringsstoffer, og udpiner dermed jorden. Klorid-komponenten optages i planterne via rødderne. Den udtørrer planternes celler og ødelægger deres stofskifte. Resultatet er afsvedne planter langs vejene. Salt virker også udtørrende på huden, og når der ligger salt på vejene, kan det derfor skabe problemer for dyrene, der som bekendt går barfodede omkring. Vi oplever det især i forbindelse med hunde og andre kæledyr, men det er selvsagt også et problem for naturens vilde dyrebestand. Salt forårsager også en del materiel skade. Det gælder først og fremmest bilerne, som ruster mere og hurtigere, når der kommer salt på metallet. Salt ødelægger dog også vejbelægningen, og kan desuden virke nedbrydende på murværk og andre flader.

Minimer forbruget af vejsalt

Myndighederne er meget opmærksomme på problemerne med salt på vejene, og har heldigvis også et økonomisk incitament til at minimere forbruget mest muligt. Som privatpersoner kan vi dog have en tilbøjelighed til at fråse med det, da prisen for saltning af trappe og fortov ikke er alarmerende. Men tænk på naturen og dyrene, og brug ikke mere salt en nødvendigt. Hører du til de mange, der køber snerydning og saltning som en service udefra, kan du også være med til at minimere saltforbruget. Stil krav til din leverandør om stram styring af saltforbruget. Mange snerydningsfirmaer har et overforbrug af salt, fordi de så slipper for at salte så ofte. Resultatet er desværre, at naturen modtager langt mere salt. Heldigvis findes der også en del moderne snerydningsvirksomheder, som har stor fokus på at regulere den udlagte saltmængder optimalt.