Skip to main content

Tag: kunder

Optimering af ringesystemer

Driften er i fuld sving

En af vores indsatser for at optimere Snevagtens service er blandt andet ringesystemer. Telefonen er vores vigtigste redskab under driften, hvorfor det er vigtigt at det bare spiller. For når snevejret rammer, og kunderne ikke kan få fat på os, så får vi r*ven på komedie.

At have god kontakt samt relation til vores kunder er en af vores helt store mærkesager. For at sætte det i perspektiv skal du forestille dig, at dengang Snevagten i sin tid blev sat i søen stod jeg ene mand og koordinerede snerydning med kunder på mit privatetelefonnummer. Det var dengang man lagde beskeder efter tonen.

Hvorimod vi idag står med et fuldt funktionelt system, der gør os i stand til at registere os på ringelister og melde os ud grundet ferie, syge dage mm. samt viderestille kunden hurtigere og på den måde i sidste end bidrage til en hurtig og solid kontakt med vores kunder. Min varmeste anbefaler går til ipnordic A/S, som også var ude og undervise os i den mest optimale brug af systemet.

Anmeldelser på trustpilot

Hvad synes vores kunder?

Vores service spiller, når vi udfører den, uden at nogen opdager det. Oftest sker dette i nattens mørkeste timer. Hvor de færreste står klar til at modtage os med varm kaffe og friskbagte morgenboller. Det eneste som de ser, er, om deres plads er is eller snefri. 

Det er forventeligt at pladsen er sort, og derfor kan det godt være lidt svært at indhente trustpilot anmeldelser, når servicen bliver udført for en gruppe mennesker i et firma eller i en forening, som ikke ser det udført med egne øjne. Trustpilot er et dejligt sted, og jeg benytter det selv, når jeg skal vælge samarbejdspartnere eller se på nye produkter. 

Det er vigtigt for mig, at det hele bare spiller og dette skal også reflekteres på vores trustpilot. Så selvfølgelig bliver jeg påvirket når jeg modtage 2 dårlige anmeldelser i den forgangne , fordi jeg ønsker det fikset hurtigst muligt for kunden. Selvom vi ligger med 4,1 stjerner, så ser jeg ingen grund til at vi ikke kan stile efter 5 stjerner.

22.000.000 Nysalg

Sytten dage inde i Januar

Sytten dage inde i januar, og jeg har udviklet den største vækstplan nogensinde. 

Tre år i streg har vi slået rekord, og samme forventning har jeg til det fjerde år. Med en stigende kurve er vi klar til at tage den absolutte største beslutning i Snevagtens historie. Her til foråret kan jeg løfte sløret for endnu flere detaljer. 

Vi skal jagte det markedspotentiale, der ligger foran os. Jeg ser realistisk på det nysalg vi skal indhente i år, og det tal kommer sikkert til at ændre sig. 

Så kære konkurrent – jeg ville passe på kunderne, for jeg kommer til at ringe til dem til foråret 😉

Sæsonens ultimative test

Vejr vs Snevagten

Den 28 december fik vi landsdækkende isslag. Vi fik heldigvis mere end bare et røgsignal om at det var på vej, så derfor kunne det store strategiarbejde begynde. 

Isslag sker kun få gange om året. Heldigvis. Ikke nok med at det kan være farligt at begå sig i, så kan det være enormt svært at bekæmpe. De mange faktorer der spille ind, skal tages højde for, og da planen var lagt kunne det store bekæmpelses arbejde begynde. 

En af de væsentligste faktorer for at bekæmpe glatføre er saltens virkning i forhold til vejret. Når det regner udenfor reduceres saltens virkning, da det vil blive vasket af pladsen. Regner det mellem kl 04.00-08.00 om morgenen, er vi nødt til at vente på at det stopper, ellers kan vi gøre det hele om igen og igen. Vi kan aldrig være sikre på hvornår regnen stopper eller starter, derfor lægger vi altid en plan for at være mest effektive både i forhold til økonomi og ressourcer. 

Selv med 13 år på bagen, er det en øvelse hver gang. Jeg vil for alt i verden gøre kunden tilfreds, uanset hvordan vejret vælger at prøve os af. Men salt har vi rigeligt af, og vi er klar til mere vinter.

Nye tiltag i virksomheden

Vejropdateringer

Hen over juleferien, har vores kunder oplevet vejropdateringer, som oplyser om særlige vejrforhold samt hvordan vi forholder os driftsmæssigt til dem. 

Vi har en forventning om, at det vil kunne skabe noget tryghed og ro i forhold til vores aftale. Udførelsen af arbejdet er det vigtigste, men at oplyse om hvordan vi forholder os, er også en vigtig del. Vi inviterer kunden ind i maskinrummet, og fortolker prognosernes data, så alle kunder forhåbentlig kan få svar de spørgsmål, der skulle opstå. 

Kommunikation har altid været vejen frem i Snevagten, og vi tager alle henvendelser alvorligt, og reagere på dem hurtigst muligt. Ingen kunder skal vente. Så hvad end der nu må foregå på kontoret er på hold, så kunden får svar i retmæssig tid. 

Vi har oplevet stor succes med vores vejropdateringer, så dette vil fortsætte hele sæsonen. Også her på facebook 😉

 

Må jeg be’ om salten?

Jeg skal kun bruge et par tons

Forsyningskæden er bristet, og har ramt flere brancher, og vi er ikke blevet skånet. Jeg har haft udfordringer med at skaffe salt, og de fleste steder melder udsolgt. Så det har selvfølgelig givet mig en masse uro, for det er en NEED TO HAVE i min forretning.  

Min mavefornemmelse er god til at guide mig i min forretning. Så kan jeg mærke at der er uro, så skal det løses med det samme. Jeg står til ansvar overfor mine kunder, og de har valgt mig til at løse deres udfordring med salt og snerydning. 

Udfordringer er jo til for at blive løst. Så jeg har endelig fået de sidste forhandlinger på plads kl 04.35 i morges, så nu kan jeg forhåbentligt sove trygt om natten igen 💤

Ruteplanlægningssystem

Underskrifter og vinter

Oven på pressemødet i går, som spåede om forandringer, vil jeg lige vende skuden til det noget trygt. 
Og nej – jeg har ikke investeret i en flyverdragt eller balaclava, derimod forpupper jeg mig i min virksomhed. 

For her er trygt og rart. Udfordringerne er de samme, processerne er de samme og fokus er det samme. Underskrifterne følger altid med temperaturerne. Jo lavere temperatur, jo flere underskrifter kommer ind – sådan har det altid været, og sådan bliver det ved med at være 🙂

Vi har været igennem møllen nogle gange, så er vi godt forberedt. Det betyder så at vores ruter skal omlægges af hensyn til kunder. Så vores ruteplanlægningssystem (pas på knuder på tungen) skal gå op i en højere enhed. 

I et sæsonbestemt erhverv, hvor vinteren bestemmer tempoet, så er plejer faktisk rart. 

Pas på hinanden derude 🤗

VI ER ALTSÅ IKKE DIN MODSTANDER!

Vi arbejder sammen – ikke hver for sig

I servicebranchen er det altid nemt at tro, at man befinder sig på hver sin side af banehalvdelene. Sådan er det absolut ikke. Snevagten forsøger i hvert fald altid, efter bedste evne, at finde frem til det gode samarbejde, hvor man forsøger at hjælpe hinanden.

Ofte oplever jeg, at servicebranchen generelt er mødt af en indstilling om, at man forsøger at “hustle” hinanden mest muligt. Et syn der siger, at man som virksomhed altid forsøger at få flest penge fra kunderne, for den mest minimale indsats. 

Dette syn vil jeg meget gerne gøre op med. Det er ikke sandheden og det er ikke virkeligheden. Virksomheder lever af sine kunder; hvorfor skulle man forsøge at skræmme dem væk fra virksomheden?

Det rationelle ville da være, at forsøge at samarbejde med sine kunder. At have en gensidig forståelse og skabe en relation. 

Det er i hvert fald det motto jeg forsøger at efterleve hver dag, når vi er i dialog med kunden.

PUHA, VI PRØVER DA!

AT PRØVE ER DET VIGTIGSTE

I vintersæsonen kan det være super svært at håndtere nye kunder. Der er sjældent overskud til at få det hele eksekveret på den normale tid og ruterne kan ikke ændres med så kort varsel. Slet ikke når maskinerne allerede er ude og køre.

Derfor kan det også virke som om, at jeg faktisk slet ikke tager nye kunder ind, når først vintersæsonen er startet. Det er dog ikke helt rigtigt. Men, vi er nødt til at tage vores forbehold.

Når vi skal føre dialogen med nye kunder under driften, er det 100% Henning Emil der varetager opgaven. Han sender tilbud, får det sendt til de rigtige mennesker og får afholdt eventuelle møder. Det er ikke noget, som jeg selv har overskud til.

Kontrakterne bliver dog sendt ud med forbehold. Det vil sige, at vi ikke lover, at kunderne kan komme med på næste kørte rute. Jeg ville ønske det kunne lade sig gøre, men der ligger meget arbejde i at få en rute til at køre. Skal man pludselig til at køre en ny plads ind, skal der være styr på nøgler, arealet, tidsomfanget og meget mere. Altså ting som vi ikke kan få styr på, når først sneen har meldt sin ankomst.

Det er sådan Snevagten forsøger at håndtere nye leads i løbet af et snevejr. Hvad gør I, når i har travlest?

JEG HAVDE LYKKELIG GLEMT!

MEN JEG GLÆDER MIG ALLEREDE

… Hvor hårdt det egentligt er, at være i vintersæsonen. Særligt i dét tempo, som sæsonen har budt sig i år. Nu skal i ikke sidde og høre mig klage over, at der faktisk har været noget der ligner vintervejr. MEN…

Puuuuha….

Det er måske egentlig meget godt beskrevet, hvordan jeg har haft det de seneste måneder. Men mere får i heller ikke fra mig! Jeg er jo snerydder, og jeg lever og ånder for den slags vejr. Jeg elsker derfor naturligvis også, at jeg  rent faktisk kan få lov til at lave mit arbejde. I forhold til de seneste år, har der nemlig ikke været super meget at lave. Derfor skal jeg jo ikke sige noget til, at jeg faktisk for en gangs skyld kan få lov til at arbejde. 

Det hårdeste er nok, at det er så intenst. Hvis det ikke var så intenst, så havde jeg nok haft meget mere overskud. Udfordringen ligger i, at det arbejde andre udfører 365 dage om året, det skal jeg lave på 45 dage. Jeg er derfor ekstremt presset på søvn, tid og forventninger, og det er ikke altid det lykkedes at indfri disse. 

.. Men jeg glæder mig naturligvis allerede til næste gang vejrudsigten lover frost eller sne.