Skip to main content

PUHA, VI PRØVER DA!

AT PRØVE ER DET VIGTIGSTE

I vintersæsonen kan det være super svært at håndtere nye kunder. Der er sjældent overskud til at få det hele eksekveret på den normale tid og ruterne kan ikke ændres med så kort varsel. Slet ikke når maskinerne allerede er ude og køre.

Derfor kan det også virke som om, at jeg faktisk slet ikke tager nye kunder ind, når først vintersæsonen er startet. Det er dog ikke helt rigtigt. Men, vi er nødt til at tage vores forbehold.

Når vi skal føre dialogen med nye kunder under driften, er det 100% Henning Emil der varetager opgaven. Han sender tilbud, får det sendt til de rigtige mennesker og får afholdt eventuelle møder. Det er ikke noget, som jeg selv har overskud til.

Kontrakterne bliver dog sendt ud med forbehold. Det vil sige, at vi ikke lover, at kunderne kan komme med på næste kørte rute. Jeg ville ønske det kunne lade sig gøre, men der ligger meget arbejde i at få en rute til at køre. Skal man pludselig til at køre en ny plads ind, skal der være styr på nøgler, arealet, tidsomfanget og meget mere. Altså ting som vi ikke kan få styr på, når først sneen har meldt sin ankomst.

Det er sådan Snevagten forsøger at håndtere nye leads i løbet af et snevejr. Hvad gør I, når i har travlest?