Skip to main content

Tag: Glatførebekæmpelse

Gravemaskine der læsser salt i en container tidligt om morgen, så der kan blive udført saltning.

Saltning af vejene – fordele og ulemper

Det er meget forskelligt, hvordan man udfører glatførebekæmpelse rundt om i verden. Vejrforholdene gør, at man mange steder slet ikke har behov for at udføre glatførebekæmpelse, mens man andre steder har så strenge vintre, at det er omsonst at bekæmpe isen. I nogle lande med vejrforhold, der er sammenligelige med Danmark, har man valgt ikke at udføre glatførebekæmpelse. Sådan er det heldigvis ikke herhjemme. Her sørger myndighederne for, i videst mulig omfang, at holde større veje sikre i vinterhalvåret med saltning af veje efter behov. Ligeledes har borgerne, såvel private som virksomheder, pligt til at glatførebekæmpe på egne arealer, så der er sikkert at færdes. Både offentlig og privat glatførebekæmpelse er med til at holde antallet af personskader på et minimum, men sikkerheden har desværre en pris: Saltning af vejene er nemlig skadelig for miljøet.

Fordele og ulemper ved vejsalt

Fordelene ved vejsalt er til at få øje på: Det er yderst effektivt, og det er billigt. Det er to solide argumenter, som enhver kan forholde sig til. Disse to fordele er da også den altovervejene årsag til, at salt er det foretrukne tømiddel, og vi er tilbøjelige til at vende ”det blinde øje” til miljøpåvirkningerne. Men de er der, og de er ret alvorlige. Vejsalt forurener nemlig grundvandet, og forårsager desuden alvorlige skader på planterne i nærmiljøet. Salt består af natrium og klorid, og ved saltning af vejene udledes disse to stoffer i miljøet. Når det regner eller isen smelter, trænger stofferne ned i jorden. Her er natrium blandt andet med til at forringe jordens næringsværdi ved at fortrænge vigtige næringsstoffer. Kloriden optages i planterne via rødderne, og den er med til at udtørre plantecellerne indefra. Salt skader også omgivelserne. De fleste er klar over, at salt får metal og dermed biler til at ruste, men salt påvirker og skader også andre typer af overflader, såsom murværk og vejbelægninger. De fleste kæledyrsejere, og ikke mindst kæledyrene selv, er desuden klar over, at saltet er med til at udtørre huden under dyrenes poter med stort ubehag til følge.

Spar på saltet

Både ud fra økonomiske og miljømæssige betragtninger er der god grund til at spare på saltet, hvor det er muligt. Når kommunerne eksempelvis salter vejene, bruger de fleste i dag en opblanding af salt og vand i forholdet 1:4. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt til det relativt milde vinterklima i Danmark, og det giver sig direkte udslag i en gennemsnitlig saltbesparelse på op mod 40%. Også de førende private snerydningsfirmaer har fokus på saltmængden. Her tager man eksempelvis flere steder GPS-styring og videoovervågning i brug med henblik på at styre saltspredningen optimalt og minimere, hvor det er muligt. Når du som forbruger skal købe snerydning og glatførebekæmpelse, bør du derfor stille krav til din leverandør i den henseende. Dels bliver din regning billigere, og dels gør du også dit til, at miljøet ikke påvirkes mere end højst nødvendigt.

Hvordan ser fremtiden ud?

Der findes faktisk udmærkede alternativer til saltning af veje med henblik på glatførebekæmpelse, og flere førende leverandører kan også tilbyde dette. Salt er dog i øjeblikket den billigste løsning, så det kræver en holdningsændring hos forbrugerne, hvis alternativerne for alvor skal i spil. Men umuligt er det ikke. Vi har set det med eksempelvis økologiske varer, buræg og meget andet. Desto flere, der vælger med fornuften frem for pengepungen, desto før kommer vi til at se en bedring på miljøfronten. Efterhånden som alternativerne bliver mere udbredte, vil prisen også komme ned i et mere acceptabelt leje, hvilket yderligere vi accelerere den positive udvikling.

Salt og is – en sikker kombination

Som regel drysser man ikke salt på sin vaffelis om sommeren, og hele ideen med at salte isen kan måske synes absurd. Men om vinteren giver det faktisk rigtig god mening, når isen på vejbanerne skal fjernes for at skabe de helt rigtige og sikre færdselsforhold. Salt har nemlig den helt særlige effekt, at det smelter isen under de fleste forhold. Læs med her, og bliv klogere på fænomenet.

Læs videre

Hvorfor tager vejtræer skade af for meget saltning om vinteren?

I Danmark bruger vi i stor stil vejsalt til bekæmpelse af glatføre. Rent sikkerhedsmæssigt er det en god ting, for alt peger på, at antallet af glatføreulykker er væsentlig lavere, end det ville være tilfældet uden saltning. Bagsiden af medaljen er dog, at saltet skader nærmiljøet, herunder også vejtræerne og den øvrige bevoksning.

Læs videre

Hvorfor smelter salt is?

De fleste er klar over, at isen forsvinder på havegangen eller vejen, hvis man strør salt ud over arealet. De færreste er dog klar over, hvorfor det egentlig virker så godt. Læs med, og få forklaringen – det kunne jo være et spørgsmål til et fremtidigt slag Bezzerwizzer.

Læs videre

Anmeldelser på trustpilot

Hvad synes vores kunder?

Vores service spiller, når vi udfører den, uden at nogen opdager det. Oftest sker dette i nattens mørkeste timer. Hvor de færreste står klar til at modtage os med varm kaffe og friskbagte morgenboller. Det eneste som de ser, er, om deres plads er is eller snefri. 

Det er forventeligt at pladsen er sort, og derfor kan det godt være lidt svært at indhente trustpilot anmeldelser, når servicen bliver udført for en gruppe mennesker i et firma eller i en forening, som ikke ser det udført med egne øjne. Trustpilot er et dejligt sted, og jeg benytter det selv, når jeg skal vælge samarbejdspartnere eller se på nye produkter. 

Det er vigtigt for mig, at det hele bare spiller og dette skal også reflekteres på vores trustpilot. Så selvfølgelig bliver jeg påvirket når jeg modtage 2 dårlige anmeldelser i den forgangne , fordi jeg ønsker det fikset hurtigst muligt for kunden. Selvom vi ligger med 4,1 stjerner, så ser jeg ingen grund til at vi ikke kan stile efter 5 stjerner.

Glatførebekæmpelse med grus

Hver eneste vinter falder masser af danskere på halen, fordi underlaget er glat på grund af islag. Sjovt ser det ud, og heldigvis slipper man ofte med lidt blå mærker og en forskrækkelse. Men af og til går det desværre rigtig galt med eksempelvis hjernerystelser, brækkede lemmer og måske endda efterfølgende invaliditet.

Derfor er der god mening i, at lovgivningen påbyder alle at glatførebekæmpe på egne arealer, hvor gående trafik med rimelighed kan forventes. Et af de bedste og billigste bekæmpelsesmidler er helt almindeligt grus eller sand, som blot strøs ud over arealerne. Grus påvirker ikke miljøet negativt, og den eneste ulempe er, at det sviner lidt på arealet, så der kan være behov for fejning, når isen smelter.

Du kender sikkert udtrykket ”at kaste grus i maskineriet”. Det er normalt en negativ ting, idet gruset ødelægger den ellers velsmurte maskine. Når det handler om glatførebekæmpelse, er det dog imidlertid en positiv kvalitet. Gruset sørger netop for at skabe friktion mellem is og fodtøj, idet de mange små korn bider sig fast i is og såler. På den måde står man sikkert fast, og kan færdes forsvarligt på arealerne uden at skøjte rundt som Bambi på glatis.

Grus er bedst til glatførebekæmpelse til gangtrafik

Som tidligere nævnt er grus udmærket, når der skal glatførebekæmpes på eksempelvis stier og havegange. Grus har også tidligere været anvendt på vejene, men bruges ikke så meget længere. Problemet er nemlig, at gruset ret hurtigt vaskes eller køres af vejen og dermed mister virkningen, når der er meget trafik. Virkningen er dermed relativ kortvarig, og grus i store mængder kan også være med til at stoppe afløb og kloaker.

Derfor bruger man til vejnettet i dag hovedsageligt salt eller saltopløsninger. Det er ikke godt for miljøet, men mere miljøvenlige alternativer er desværre væsentligt dyrere som det ser ud i øjeblikket.

Tjek dit grusprodukt inden udstrøning

Da saltning går hårdt ud over nærliggende plantevækster, er grus også det foretrukne middel til glatførebekæmpelse hos mange haveejere. Her skal du dog være lidt varsom, hvis du køber gruset på den nærliggende planteskole, i byggemarkedet eller lignende. En del producenter blander nemlig salt i gruset, for at virkningen skal være ekstra effektiv. Det sker selvfølgelig i bedste mening, men hvis du ønsker at passe på planterne, er det ikke så hensigtsmæssigt. Som regel vil det fremgå af emballagen, hvis der er blandet salt i gruset, men spørg eventuelt ekspedienten, hvis du er i tvivl.

Den kemiske betegnelse for salt er natrium-klorid, og hvis der vaskes salt ud i jorden, vil natrium-delen optages i jorden og fortrænge vigtige næringsstoffer. Klorid-delen optages i planterne via rødderne, og den virker udtørrende på plantens celler, så stofskiftet bremses. Det resulterer typisk i brune afsvedne planter, som bestemt ikke pynter i havebilledet.

TIP: Genbrug dit grus fra år til år

Grus er som bekendt sten, og det betyder, at det er drabeligt tungt at fragte fra butikken og hjem. Prisen er ikke alarmerende, men det løber alligevel også op med tiden. Nogle vælger derfor at genbruge fra år til år. Du skal alligevel feje havegangen og indkørslen, når foråret kommer, så hvorfor ikke feje gruset sammen og gemme det. Det virker akkurat lige så godt næste gang, og kan opmagasineres i en diskret dynge i baghaven, eller hvor der nu er plads. Med tiden bliver det selvfølgelig blandet op med skidt og snavs, men det har ikke den store betydning for virkningen.

En del af gruset vil selvfølgelig løbe ud i græsplænen, når isen smelter eller det regner, før du får gjort forårsklar. Men den resterende del kan genbruges, og det er da en nem manøvre, som også sparer miljøet og pengepungen en smule.

Få hjælp til snerydningen som pensionist

Måske hører du til de mange, der ikke bryder sig om at skulle have hjælp. Det ligger dybt i os alle, at vi gerne vil kunne klare os selv, men tiderne skifter. I dag er det for eksempel ret almindeligt, at man køber sig til rengøringshjælp, børnepasning eller eksempelvis snerydning – pensionist eller ej. Nogle vælger denne løsning på grund travlhed, andre vil bare hellere bruge tiden på noget andet og så er der dem, som vælger at lægge opgaverne ud til andre, fordi kroppen ikke længere kan klare belastningen af snerydning. Er du pensionist og oplever, at helbredet måske ikke tillader helt de samme udfoldelser med sneskovlen som tidligere, er der derfor intet som helst odiøst i at betale andre for at klare opgaven, så du kan nyde dit otium. Læs med her, og få et par tips til, hvordan du kan gribe det an.

Læs videre

Findes der erstatninger for vejsalt?

Salt er i Danmark det suverænt mest brugte tømiddel, når der skal glatførebekæmpes, og vi bruger faktisk hvert år helt op til 500.000 tons salt, primært i offentlig regi til saltning af kørebanen. Det svarer i runde tal til et par kilo salt på hver eneste kvadratmeter vej. Desværre har salt en række kedelige bivirkninger, og det betyder, at mange har et ønske om at glatførebekæmpe med andre og bedre midler en vejsalt. De findes heldigvis, og vi ser nærmere på et par stykker af dem her, så læs med og bliv klogere på alternativer til vejsalten.

Hvorfor ønsker man at erstatte vejsalt?

Vejsalt er både billigt og effektivt, og det er naturligvis derfor det bruges så intensivt i årets glatte måneder. Man har i øjeblikket ikke nogen alternativer, der giver lige så meget glatførebekæmpelse til prisen, men der arbejdes på højtryk med at finde en passende erstatning for vejsalt. Saltet har som bekendt nemlig en del ulemper i posen. Som bekendt angriber saltet eksempelvis biler og andet metal, og selv om rustskaderne opstår langsomt over tid, er de samlede samfundsomkostninger ret betydelige. Saltet tærer i øvrigt også på vejbelægninger og murværk. En anden problemstilling er, at salt forurener miljøet. Dels siver det ned i grundvandet, og dels ødelægger det jordens kvalitet og virker udtørrende på planterne i nærheden af udlægningsområdet. Er du hunde- eller katteejer ved du sikkert også, at de firebenet skæbner kan få udtørret huden under poterne, hvilket menes at være både irriterende og smertefuldt.

Grus virker lige så godt som vejsalt

I princippet virker grus akkurat lige så godt som vejsalt, på trods af at virkemåden er helt anderledes. Mens saltet smelter isen, skaber gruset i stedet friktion, så isen ikke er glat at færdes på. Gruset har til gengæld den fordel, at det er rent naturmateriale, og derfor hverken skader eller forurener som sådan. En yderligere fordel er, at grus virker uanset temperaturen, hvorimod salt ikke er så effektivt ved lave frostgrader. Det fungerer helt optimalt hvor der er almindelig gangtrafik, men på vejen er det et problem, at gruset ret hurtigt bliver kørt ud i siderne. Det betyder, at der skal gruses ofte, og de store mængder grus kan ligeledes medføre tilstopning af afløb og kloaker.

Urea som erstatning for vejsalt

Af de mest brugte kemiske alternativer til vejsalt er stoffet ”urea”, der også kendes som urinstof eller carbamid. Det er egentlig et gødningsstof, som bruges meget i landbruget, idet det indeholder 46% ren kvælstof. Urea bruges eksempelvis meget til glatførebekæmpelse i gågader og andre områder med sarte overflader, da det er meget skånsomt. Det virker i øvrigt heller ikke udtørrende på dyrenes poter. Urea er dog væsentlig dyrere end vejsalt og har også et par andre ulemper. Eksempelvis er gødningseffekten ikke altid lige hensigtsmæssig, eftersom den får ukrudtet til at spire lystigt. Urea er ikke nær så miljøskadelig som vejsalt, men ved mere intensiv brug kan jorden dog blive mættet med kvælstof, hvorved andre næringsstoffer fortrænges. En anden ulempe er, at urea kun har en effekt ned til ca. 10 minusgrader. I praksis er det en mindre ulempe, eftersom det danske vintervejr som regel er forholdsvis mildt.

Andre alternativer

Der findes i øvrigt en lang række andre kemiske alternativer, som udmærket kan bruges som erstatning eller i kombination med vejsalt. Fælles for de fleste er, at de belaster miljøet langt mindre. Desværre er det dog også et fællestræk, at prisen er markant højere. I øjeblikket forskes der meget i, hvordan man eksempelvis kan bruge infrarød varme og andre teknikker til at tø isen op, så man helt slipper for at skulle sprede kemikalier, grus eller andet materiale. Der kommer dog nok til at gå en del år, før disse teknikker er klar til praktisk anvendelse.

22.000.000 Nysalg

Sytten dage inde i Januar

Sytten dage inde i januar, og jeg har udviklet den største vækstplan nogensinde. 

Tre år i streg har vi slået rekord, og samme forventning har jeg til det fjerde år. Med en stigende kurve er vi klar til at tage den absolutte største beslutning i Snevagtens historie. Her til foråret kan jeg løfte sløret for endnu flere detaljer. 

Vi skal jagte det markedspotentiale, der ligger foran os. Jeg ser realistisk på det nysalg vi skal indhente i år, og det tal kommer sikkert til at ændre sig. 

Så kære konkurrent – jeg ville passe på kunderne, for jeg kommer til at ringe til dem til foråret 😉

Sæsonens ultimative test

Vejr vs Snevagten

Den 28 december fik vi landsdækkende isslag. Vi fik heldigvis mere end bare et røgsignal om at det var på vej, så derfor kunne det store strategiarbejde begynde. 

Isslag sker kun få gange om året. Heldigvis. Ikke nok med at det kan være farligt at begå sig i, så kan det være enormt svært at bekæmpe. De mange faktorer der spille ind, skal tages højde for, og da planen var lagt kunne det store bekæmpelses arbejde begynde. 

En af de væsentligste faktorer for at bekæmpe glatføre er saltens virkning i forhold til vejret. Når det regner udenfor reduceres saltens virkning, da det vil blive vasket af pladsen. Regner det mellem kl 04.00-08.00 om morgenen, er vi nødt til at vente på at det stopper, ellers kan vi gøre det hele om igen og igen. Vi kan aldrig være sikre på hvornår regnen stopper eller starter, derfor lægger vi altid en plan for at være mest effektive både i forhold til økonomi og ressourcer. 

Selv med 13 år på bagen, er det en øvelse hver gang. Jeg vil for alt i verden gøre kunden tilfreds, uanset hvordan vejret vælger at prøve os af. Men salt har vi rigeligt af, og vi er klar til mere vinter.