Glatførebekæmpelse med grus

Hver eneste vinter falder masser af danskere på halen, fordi underlaget er glat på grund af islag. Sjovt ser det ud, og heldigvis slipper man ofte med lidt blå mærker og en forskrækkelse. Men af og til går det desværre rigtig galt med eksempelvis hjernerystelser, brækkede lemmer og måske endda efterfølgende invaliditet.

Derfor er der god mening i, at lovgivningen påbyder alle at glatførebekæmpe på egne arealer, hvor gående trafik med rimelighed kan forventes. Et af de bedste og billigste bekæmpelsesmidler er helt almindeligt grus eller sand, som blot strøs ud over arealerne. Grus påvirker ikke miljøet negativt, og den eneste ulempe er, at det sviner lidt på arealet, så der kan være behov for fejning, når isen smelter.

Du kender sikkert udtrykket ”at kaste grus i maskineriet”. Det er normalt en negativ ting, idet gruset ødelægger den ellers velsmurte maskine. Når det handler om glatførebekæmpelse, er det dog imidlertid en positiv kvalitet. Gruset sørger netop for at skabe friktion mellem is og fodtøj, idet de mange små korn bider sig fast i is og såler. På den måde står man sikkert fast, og kan færdes forsvarligt på arealerne uden at skøjte rundt som Bambi på glatis.

Grus er bedst til glatførebekæmpelse til gangtrafik

Som tidligere nævnt er grus udmærket, når der skal glatførebekæmpes på eksempelvis stier og havegange. Grus har også tidligere været anvendt på vejene, men bruges ikke så meget længere. Problemet er nemlig, at gruset ret hurtigt vaskes eller køres af vejen og dermed mister virkningen, når der er meget trafik. Virkningen er dermed relativ kortvarig, og grus i store mængder kan også være med til at stoppe afløb og kloaker.

Derfor bruger man til vejnettet i dag hovedsageligt salt eller saltopløsninger. Det er ikke godt for miljøet, men mere miljøvenlige alternativer er desværre væsentligt dyrere som det ser ud i øjeblikket.

Tjek dit grusprodukt inden udstrøning

Da saltning går hårdt ud over nærliggende plantevækster, er grus også det foretrukne middel til glatførebekæmpelse hos mange haveejere. Her skal du dog være lidt varsom, hvis du køber gruset på den nærliggende planteskole, i byggemarkedet eller lignende. En del producenter blander nemlig salt i gruset, for at virkningen skal være ekstra effektiv. Det sker selvfølgelig i bedste mening, men hvis du ønsker at passe på planterne, er det ikke så hensigtsmæssigt. Som regel vil det fremgå af emballagen, hvis der er blandet salt i gruset, men spørg eventuelt ekspedienten, hvis du er i tvivl.

Den kemiske betegnelse for salt er natrium-klorid, og hvis der vaskes salt ud i jorden, vil natrium-delen optages i jorden og fortrænge vigtige næringsstoffer. Klorid-delen optages i planterne via rødderne, og den virker udtørrende på plantens celler, så stofskiftet bremses. Det resulterer typisk i brune afsvedne planter, som bestemt ikke pynter i havebilledet.

TIP: Genbrug dit grus fra år til år

Grus er som bekendt sten, og det betyder, at det er drabeligt tungt at fragte fra butikken og hjem. Prisen er ikke alarmerende, men det løber alligevel også op med tiden. Nogle vælger derfor at genbruge fra år til år. Du skal alligevel feje havegangen og indkørslen, når foråret kommer, så hvorfor ikke feje gruset sammen og gemme det. Det virker akkurat lige så godt næste gang, og kan opmagasineres i en diskret dynge i baghaven, eller hvor der nu er plads. Med tiden bliver det selvfølgelig blandet op med skidt og snavs, men det har ikke den store betydning for virkningen.

En del af gruset vil selvfølgelig løbe ud i græsplænen, når isen smelter eller det regner, før du får gjort forårsklar. Men den resterende del kan genbruges, og det er da en nem manøvre, som også sparer miljøet og pengepungen en smule.