Salt er i Danmark det suverænt mest brugte tømiddel, når der skal glatførebekæmpes, og vi bruger faktisk hvert år helt op til 500.000 tons salt, primært i offentlig regi til saltning af kørebanen. Det svarer i runde tal til et par kilo salt på hver eneste kvadratmeter vej. Desværre har salt en række kedelige bivirkninger, og det betyder, at mange har et ønske om at glatførebekæmpe med andre og bedre midler en vejsalt. De findes heldigvis, og vi ser nærmere på et par stykker af dem her, så læs med og bliv klogere på alternativer til vejsalten.
Hvorfor ønsker man at erstatte vejsalt?
Vejsalt er både billigt og effektivt, og det er naturligvis derfor det bruges så intensivt i årets glatte måneder. Man har i øjeblikket ikke nogen alternativer, der giver lige så meget glatførebekæmpelse til prisen, men der arbejdes på højtryk med at finde en passende erstatning for vejsalt. Saltet har som bekendt nemlig en del ulemper i posen.
Som bekendt angriber saltet eksempelvis biler og andet metal, og selv om rustskaderne opstår langsomt over tid, er de samlede samfundsomkostninger ret betydelige. Saltet tærer i øvrigt også på vejbelægninger og murværk.
En anden problemstilling er, at salt forurener miljøet. Dels siver det ned i grundvandet, og dels ødelægger det jordens kvalitet og virker udtørrende på planterne i nærheden af udlægningsområdet. Er du hunde- eller katteejer ved du sikkert også, at de firebenet skæbner kan få udtørret huden under poterne, hvilket menes at være både irriterende og smertefuldt.
Grus virker lige så godt som vejsalt
I princippet virker grus akkurat lige så godt som vejsalt, på trods af at virkemåden er helt anderledes. Mens saltet smelter isen, skaber gruset i stedet friktion, så isen ikke er glat at færdes på. Gruset har til gengæld den fordel, at det er rent naturmateriale, og derfor hverken skader eller forurener som sådan. En yderligere fordel er, at grus virker uanset temperaturen, hvorimod salt ikke er så effektivt ved lave frostgrader.
Det fungerer helt optimalt hvor der er almindelig gangtrafik, men på vejen er det et problem, at gruset ret hurtigt bliver kørt ud i siderne. Det betyder, at der skal gruses ofte, og de store mængder grus kan ligeledes medføre tilstopning af afløb og kloaker.
Urea som erstatning for vejsalt
Af de mest brugte kemiske alternativer til vejsalt er stoffet ”urea”, der også kendes som urinstof eller carbamid. Det er egentlig et gødningsstof, som bruges meget i landbruget, idet det indeholder 46% ren kvælstof. Urea bruges eksempelvis meget til glatførebekæmpelse i gågader og andre områder med sarte overflader, da det er meget skånsomt. Det virker i øvrigt heller ikke udtørrende på dyrenes poter.
Urea er dog væsentlig dyrere end vejsalt og har også et par andre ulemper. Eksempelvis er gødningseffekten ikke altid lige hensigtsmæssig, eftersom den får ukrudtet til at spire lystigt. Urea er ikke nær så miljøskadelig som vejsalt, men ved mere intensiv brug kan jorden dog blive mættet med kvælstof, hvorved andre næringsstoffer fortrænges. En anden ulempe er, at urea kun har en effekt ned til ca. 10 minusgrader. I praksis er det en mindre ulempe, eftersom det danske vintervejr som regel er forholdsvis mildt.
Andre alternativer
Der findes i øvrigt en lang række andre kemiske alternativer, som udmærket kan bruges som erstatning eller i kombination med vejsalt. Fælles for de fleste er, at de belaster miljøet langt mindre. Desværre er det dog også et fællestræk, at prisen er markant højere.
I øjeblikket forskes der meget i, hvordan man eksempelvis kan bruge infrarød varme og andre teknikker til at tø isen op, så man helt slipper for at skulle sprede kemikalier, grus eller andet materiale. Der kommer dog nok til at gå en del år, før disse teknikker er klar til praktisk anvendelse.
