Skip to main content

Flere vælger at købe sig til snerydning

Vi kender vel alle situationen. Morgenen er presset som altid, men så viser det sig, at det så også har sneet i løbet af natten. Ifølge reglerne skal der være ryddet og glatførebekæmpet før man tager på arbejde, så der er udsigt til en særdeles stresset morgen. Det er nok en af grundene til, at flere og flere i dag vælger at købe sig til snerydningen. Læs med og blive lidt klogere på, hvordan du kan gribe det an, hvis du selv går i de samme tanker.

Start med at indhente flere tilbud på snerydning

Det er vigtigt, at du ikke bare ukritisk hyrer det første snerydningsfirma, du støder på i telefonbogen, hvis du vil have mest for dine penge. Der kan nemlig være ganske store forskelle på både pris og kvalitet – også lokalt. Start i stedet med at undersøge mulighederne i området. Her kan søgemaskinen ”google” være en god hjælp. De mere seriøse snerydningsfirmaer giver gerne et uforpligtende tilbud, så du i ro og mag kan sidde derhjemme og sammenligne priser. Husk også, at der kan være forskel på, hvilke serviceydelser, der følger med i pakken. Nogle firmaer kan desuden levere dokumentation for det udførte arbejde og forbruget af eksempelvis salt, mens andre måske mere eller mindre forventer, at du bare ukritisk betaler de regninger, der dumper ind ad brevsprækken. I den forbindelse er det måske også værd at nævne, at der, som i alle andre brancher, er eksempler på brodne kar i snerydningsbranchen. Det har man flere gange kunnet læse om i pressen. Et skrækeksempel er pensionistforeningen, som på vegne af et større antal pensionister indgik en dyr aftale om snerydning. Regningen blev betalt, men der blev bare aldrig ryddet så meget som et snefnug. Den slags skal du for alt i verden undgå, så gå langt uden om de tilbud, der virker for gode til at være reelle. Gå i stedet efter etablerede virksomheder, som har været i branchen gennem længere tid. Så er du sikker på, at du får et reelt tilbud på snerydning.

Pris og kvalitet hænger ikke altid sammen

Ofte er der en direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet, men det er faktisk ikke altid tilfældet, når det gælder snerydning. De små udbydere af snerydning har typisk langt mellem kunderne, og det betyder, at der går forholdsvis lang tid med at flytte mandskab og materiel fra sted til sted. Maskinerne skal også forrentes, og både spildtiden og forrentningen er udgifter, som kunderne selvsagt kommer til at betale. Få kunder er ensbetydende med højere udgifter pr. kunde. Derimod kan større udbydere drive forretningen mere effektivt. Der er kortere afstand mellem de enkelte rydningssteder, og der er mange kunder, der kan deles om udgifterne til maskinparken. Alt i alt kan det ofte have den konsekvens, at du kan få den skarpeste pris fra de lidt større snerydningsvirksomheder – alt andet lige. Men tag nogle tilbud på snerydning hjem, og vurder selv, hvordan du får den bedste aftale i hus.