Findes der en lov om snerydning?

Mange tror, at man som privatperson mere eller mindre er fritstillet med hensyn til snerydning. For man er vel selv herre over, hvordan man gebærder sig på egen matrikel? Sådan er det ganske vist med mange ting, men ikke når det gælder snerydning. Havde du været helt alene, havde det sikket været en anden sag, men der kommer jo dagligt både postbude, skraldemænd, gæster og potentielt andre typer af besøgende, som du som grundejer også bærer et ansvar overfor.

Derfor er snerydningen reguleret ved lov, og der er i princippet bødestraf for ikke at overholde den. Hvis du ikke er helt skarp på, hvad der kræves af dig som privatperson, kan du læse med her.

Grundelementerne i lovgivningen vedr. snerydning

Lovgivningen baserer sig på, at alle skal kunne færdes sikkert, og det skal vi alle hjælpe med til. Det gælder både husejere og erhvervsdrivende samt ofte også lejere, med mindre der er særlige aftaler om, at udlejer tager sig af den del af arbejdet.

Kort og godt hedder det, at der alle steder hvor gående trafik kan forventes, skal være ryddet og glatførebekæmpet dagen igennem, lige fra klokken syv morgen til toogtyve aften. Sner det dagen igennem, skal man således i princippet løbende vedligeholde sine ansvarsområder. Dette lader sig ikke altid gøre i praksis, så det accepteres, at man som eksempelvis parcelhusejer har lov at passe sit arbejde, hvis man ellers sørger for at rydde og salte fra morgenen, og i øvrigt om nødvendigt gentager proceduren, så snart det er fyraften. En butiksejer kan til gengæld ikke bruge den undskyldning, eftersom der jo må forventes at være personale dagen igennem. Tankstationer og andre butikker med udvidede åbningstider eller med døgnåbent, kan i øvrigt ikke nøjes med at rydde og salte i tidsrummet 7-22, hvis der kan forventes kunder uden for dette tidsrum.

Hvor skal der udføres snerydning?

Der findes ikke noget entydigt svar på, hvor der skal ryddes sne, for det afhænger lidt af omstændighederne. Men i hvert fald skal der være sikkert at færdes de steder, hvor færdsel må forventes, så det handler typisk om havegange, trapper, indkørsler og lignende. Har du en privat vej eller sti, kan du også have pligt til at holde disse ryddede.

Ud over egen matrikel har man også ansvar for eventuelle fortovsarealer, der grænser op til grunden. Er man så ”heldig” at have en stor hjørnegrund, kan der således være ganske mange meter at tage sig af. Det er i øvrigt ikke kun fortovet ud for selve ejendommen, men faktisk også 10 meter fra skel til hver side. Her kan man dog ofte være heldig at støde ind i en nabo, hvor man så kan nøjes med at mødes på midten med hensyn til rydningsarbejdet.

Den ryddede sne skal jo deponeres et sted, og her er det almindeligt accepteret, at det eksempelvis kan ske i en vold ud mod kørebanen eller eventuelt på selve kørebanen helt ude i siden. Dog må den deponerede sne ikke spærre for eventuelle cykelstier, brandhaner, postkasser og lignende. Som grundejer du også ansvaret for dit fortovsstykke, selv om det eventuelt er andre, der ”roder”. Det kan være aktuelt, hvis sneploven eksempelvis hober sne op, hvor det ikke skal være. Så må du lige ud med skovlen en ekstra gang og rette op.