Skip to main content

Forfatter: admin

Over 300 tilbuds forespørgsler på 40 dage! | Afsnit 47 |

300 forespørgsler holder mig ikke tilbage

Vi er ved at nærme os vintersæsonen, hvilket betyder, at der er mega travlt i forretningen. Mange er gode til at indhente “last-minute” tilbud, hvilket øger presset for os. Især når der kan komme 300 tilbud ind, på blot 40 dage. Det giver en rimelig indikation af, hvor højt et pres der egentlig er. Af samme grund ser i mig også stå og snakke med en tidligere leverandør, således jeg får min forståelse af, hvordan branchen fungerer for tiden. Hvordan arbejder mine konkurrenter og hvordan ser efterspørgslen ud?

Ronnie må hjælpe til

Jeg har simpelthen ansat en ny i Snevagten, Ronnie. Ronnie skal hjælpe til, fordi jeg ikke kan klare det ene-mand. Hans primære opgave kommer til at bestå af opfølgning på de tilbud jeg får sendt afsted. For at kunne komme dertil, kræver det dog noget oplæring. Det er eksempelvis meget vigtigt for ham at vide, hvordan vores kontrakt fungerer. Hvilke ting er til forhandling, hvilke er ikke, hvordan er kontrakten og tilbuddet bygget op og meget mere. Hvis ikke der er styr på det, bliver det svært at have en dialog med kunden. Se dagens video, for at se hvordan jeg introducerer til arbejdet.

Dokumentation af vores arbejde | Afsnit 46 |

Dokumentation gennem Skyhost

For et par år tilbage, havde kunderne et mindre krav om dokumentation for udført arbejde. Oprindeligt var det sådan, at vi skulle krydse af på et fysisk skema ude på pladsen, efter vi havde lavet et stykke arbejde. På den måde ‘beviste’ vi over for kunden, at vi havde været fysisk til stede på pladsen. Senere er vi dog gået over til et andet system, hvor vi sender en kvittering efter arbejdet på mail. I dag er det derfor sådan, at vi sender en kvittering afsted på kontaktpersonens angivet e-mail og kan efterfølgende sende dokumentation. Systemet vi bruger, til at dokumentere vores kørsler, hedder SkyHost ❄️ Skyhost har lavet en platform, hvor alle medarbejdere i Snevagten og kunder kan få et login. Gennem systemet kan vi se alle GPS-enheder, der er blevet installeret i maskinerne. Gennem websiden kan vi se hvor maskinerne holder parkeret og hvornår de senest var aktive. GPS’erne sender kun, når maskinerne er aktive, og dermed registrerer når manden begynder at køre. Enhederne har mange funktionerne, men de vigtigste er, at man kan lave en rapport på et områd. Man markerer et område, hvor man vil have trukket nogle informationer fra. Inden for det valgte område, kan vi følge hele ruten, se navnet på maskinerne og se start og stop tider.

Hvorfor bruger vi dokumentation?

Grunden til, at Snevagten bruger dokumentation, er derfor det er en fordel for os. Det er en fordel for os, da vi kan have lavet et stykke arbejde kl. 03.00, men som er svært for kunden at se kl. 07.00. Dette har i sin tid skabt en masse problemer, fordi det har været svært at dokumentere, at vi rent faktisk har lavet noget. Det er ikke altid, at vores kunder ved, at det arbejde vi laver, laves fordi det er forebyggende for eventuel frost. Samtidig anser vi det også som en ekstra investering for kundens sikkerhed. Kunden kan nemlig altid få et login, og “overvåge” selv. Afslutningsvis bliver det også brugt til kvalitetskontrol, hvor vi lægge billederne ind i systemet, som kunden også kan tilgå. Laver du dokumentation for dit arbejde?

2 ud af de 3 nævnte firmaer er i dag kunder :-) | Afsnit 45 |

Vi kæmper for alle vores kunder

Dagens afsnit af Sneuniverset starter ud med et opkald til vores kunde, Jim. Jim er kontaktpersonen til det tidligere tilbud vi sendte til Gladsaxe Handicap Tilbud. I har tidligere været med ude og se ejendommen, og som i har lagt mærke til, er det en kunde vi gerne vil have. Vi har en god kommunikation. Vi har sat nogle skarpe priser. Vi har kunder i omegnen. Derfor tror jeg også på, at det er en kunde vi kan vinde. Dog vinder man sjælendt en kunde ved udelukkende at sende et tilbud afsted. Man skal gerne lave opfølgningerne og have en åben dialog. At lave opfølgninger kræver næsten lige så meget, som at udforme tilbuddet. Især hvis man gerne vil tage sig god tid til hver opfølgning, og være godt forberedt. Det er tid jeg gerne tager ud af kalenderen. På den måde viser jeg, som sælger, at jeg er interesseret i den specifikke kunde. Hvis du vil se mere til min forberedelse i forhold til kunderne, kan du med fordel se dagens afsnit! Jeg skal nemlig besøge lidt forskellige kunder, med forskellige behov ☝🏼 Se hvordan jeg tackler det, og hvilke overvejelser jeg gør mig! ❄️

753.000 kr. blev årets resultat for Snevagten | Afsnit 44 |

753.000 kr. lige i lommen

I dagens afsnit af Sneuniverset, har jeg lige haft møde med bestyrelsen om sidste års regnskab. Det blev heldigvis en god dag, hvor vi kom ud med et årsregnskab med plus 753.000 kr. 🏆 Et resultat jeg er meget stolt af! Snevagten har været igennem meget det sidste regnskabsår. Eksempelvis har forretningen været igennem et generationsskifte, som desværre har påført nogle omkostninger. Overordnet set har vi faktisk også haft et lille omsætningsfald, men dette har vi ikke kunne mærke. Det er nemlig samtidig gået væsentligt op i indtjeningen, hvilket kommer på baggrund af det hårde arbejde der er lagt i forretningen.

En stor post…

Lønomkostningen er en stor post for os. Forrige år var der lønomkostninger for 2,5 millioner kr. I år er lønomkostningerne kun 1,8 millioner kr. Den store indtjening, kommer altså af, at jeg (Christoffer Gade) har påtaget mig mange af opgaverne selv. Dette er dog ikke holdbart i længden, og derfor fortsætter det ikke længere. Som nævnt i nogen af de tidligere videoer, har vi netop ansat to nye, som skal være med til at løfte forretningen. Af samme grund stiger omkostningerne også i den forbindelse. På den lange bane, er dette forventeligt. Den lange strategiske plan er nemlig, at jeg skal stå mere eller mindre på sidelinjen og være uafhængig. Det betyder, at Snevagten er mindre risikobetonet i forhold til sygdom og fravær. Hver dag arbejder vi benhårdt på at forbedre forretningen, og arbejde os henimod at blive Danmarks foretrukne snerydningsfirma. Jeg glæder mig til at vise Jer, hvad vi har i vente de næste par år. Det bliver rigtig spændende.

Min tro følgesvend og gode kollega Mocca | Afsnit 43 |

MOCCO hjælper på stress

Hvordan holder man stressniveauet nede? Et spørgsmål som mange sikkert gerne vil have svaret på, men ikke kan få. Hvordan man holder stressniveauet nede, er nemlig individuelt. De ting der hjælper din nabo, hjælper ikke nødvendigvis på dig. Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke kan dele ud af min erfaring. For hvad nu, hvis det rent faktisk hjalp på dig, en dag du havde aller mest brug for det? 🤷🏼‍♀️ Det jeg gør, er at jeg har min hund, Mocca, med på kontoret. Selvom Mocca i sig selv betyder meget for mig personligt, så er det faktisk ikke det der hjælper. Ved frokosttid går vi nemlig altid en tur, og det er turen der giver mig et break oppe i hovedet. Selvom det er en lille pause, så betyder det meget, især om vinteren. Om vinteren er der mange opkald, mails og logistik der skal gå op i en højere enhed, og derfor er det dejligt med 10 minutters frisk luft til hovedet ❄️ Jeg ved ikke hvad du gør, for at give dig selv et pusterum?

Bag alle store bedrifter ligger der meget forarbejde | Afsnit 42 |

Dagens bedrifter

I dagens video af Sneuniverset, rammer i mig ved årets første frostgrader. Dagen er derfor startet godt ud, men dagen er kun lige begyndt. Dagen er spændende, fordi vi skal snakke om en masse langsigtede strategier. Først skal jeg have Lars ind til et møde, hvor han skal hjælpe os med, at blive bedre til skrive vores tilbud til offentlige udbud. Samtalen med Lars er super vigtig, fordi han skal give os en masse informationer om kunden, og samtidig skal han have en masse vigtige informationer om os. På den måde kan han hjælpe os med at stille os bedre, i forhold til kunden. Senere på dagen skal jeg holde møde med SpotOn marketing. Mødet er egentlig bare en opdatering på det nye på marketingsfronten. Snevagten har netop igangsat en ny platform, Sneuniverset, og den er først lige kommet op og stå (nov. 2017). Vil du vide hvilke ting der bliver snakket om til mødet med Lars eller SpotOn Marketing, så se dagens video! ☝🏼

Hvordan jeg får min primære rådgivning | Afsnit 41 |

Min rådgivning: Min bestyrelse

I dagens afsnit af Sneuniverset, kommer bestyrelsen på besøg. I dag holder vi et møde lige inden sæsonen skal til at starte. Mødet er derfor præget af, at vi skal finde ud af, hvad vi kan forvente af den kommende sæson. Der er blandt andet nogle strategiske beslutninger vi skal forholde os til, i forhold til store kunder. Vi skal nemlig finde ud af, hvad vi byder på og hvad vi ikke gør, hvordan vi prissætter mv. De første 10-15 minutter af bestyrelsesmødet, er egentlig bare en sludder for en sladder. Vi snakker ikke om noget specifikt, og får egentlig bare lidt kaffe og morgenmad. Når vi har fået fyldt kopperne med kaffe, begynder den tunge del. Bestyrelsens primære opgave er, at være kritisk. Derfor er der mange ting vi skal igennem, for at kunne optimere forretningen. Følg med ☝🏼

Jeg prioritere benhård firmaet før fornøjelser| Afsnit 40 |

Firma vs. familie

Som selvstændig er det altid svært at skelne mellem arbejde og privatliv. På den ene side vil man gerne vise sin familie, at man er til stede. På den anden side, er man nødsaget til at lave nogle benhårde beslutninger og prioriteringer. Jeg har hørt rigtig mange sige, at det handler om at kunne bygge en bro mellem egen forretning og privatlivet. Forneden vil jeg dele ud af mine erfaringer som selvstændig 👇🏼 Når du skal overveje, om du skal oprette et CVR-nummer, er der nogle ting du skal overveje. For det første, skal du VIRKELIG være passioneret! Det kræver nogle hårde beslutninger og prioriteringer, at være selvstændig. Du skal eksempelvis ALTID være tilgængelig for dine kunder. Sådan er det i dag, hvor det ligger implicit, at man som leverandør altid er til rådighed. Nogen kan blive stresset af det, og for andre fungerer det fint 🤷🏼‍♀️ Jeg vil rigtig gerne forsøge at adskille tingene ad, men det er ikke altid nemt. Som et konkret eksempel, har jeg forsøgt ikke at tage arbejdet med hjem. Det vil sige, at jeg altid tager over på kontoret, hvis jeg skal arbejde. Jeg skal ikke tage det med hjem og sidde og arbejde ved spisebordet. Hvis jeg gør det, kommer jeg aldrig til at kunne lægge det fra mig 😩 Derudover er det vigtigt, at din familie er indforstået med, at man driver en selvstændig virksomhed. Det er vigtigt at forstå, at og hvis du ikke tager på arbejde, så kommer der ikke nogen penge i kassen. Dertil er der også nogle virkelig tunge beslutninger, blandt andet i forhold til økonomi! Det kan være rigtig svært at tackle. Når det så er sagt, så skal jeg selvfølgelig nævne, at det samtidig også er det fedeste. Du er din egen chef, og kan tilrettelægge arbejdet som du ønsker. Dit helt eget firma, kommer til at virke som din helt egen baby ❄️ Hvis du vil høre mere om mine erfaringer, kan du se dagens video ovenover ☝🏼

Jeg har budt for billigt!!! | Afsnit 39 |

Man må ALDRIG byde for billigt (eller dyrt)

Når jeg er ude og besigtige pladser, er det vigtigt for mig, at opgaven matcher prisen. Dette kan dog kun lade sig gøre, hvis man har været ude og besigtige pladsen. At være ude og besigtige en plads, er netop det i følger med i, i dag! ☝🏼 I dagens afsnit befinder jeg mig i Charlottelund, hvor vi skal besigtige en grundejerforening. Når vi laver tilbud til grundejerforeninger byder vi typisk kun på kørevejen. I dette tilfælde, er de dog samtidig interesseret i indkørsler og stier til indgangsdøre. Fordi grundejerforeningen er stor, er det vigtigt at jeg kommer ud og får kigget lidt på opgaven inden jeg sætter en pris. Hvis ikke jeg gør dette kan det være, at jeg får sat en meget dyr pris, som skræmmer kunderne væk. Ligeså er det heller ikke fordelagtigt for mig, hvis jeg sætter opgaven for billigt.

Vigtigt at få med

Når jeg skal til at indgå et samarbejde med en kunde, er det vigtigt for mig, at kunden er indforstået med vores forretningsmodel. Eksempelvis ønsker grundejerforeningen i Charlottelund pris pr. gang ordning, hvilket til tider kan være kompliceret, fordi der kan være forskellige forventinger til antallet af gange vi er ude og udføre glatførebekæmpelse. Af samme grund er det vigtigt at jeg får fortalt, at de får en mail hver gang vi har været ude og køre pladsen. Dette oplever jeg som værende en god ting for pris pr. gang kunder, fordi de på den måde kan følge med i hvor ofte vi er ude og køre. Jeg siger, at vi som udgangspunkt er ude og køre 20-30 gange i løbet af en sæson. Men jeg lover aldrig noget. Ved at informere kunden om dette, er jeg sikker på, at vi er på samme side og har samme forventning til hvordan driften skal køres. Især ved besværlige pladser, er det også vigtigt at få gennemgået de vigtigste ting. Ofte vælger jeg også at skrive dem ind i kontrakten, sådan der ikke kan opstå misforståelser. I dagens video ser i eksempelvis, at jeg tilføjer nogle linjer til kontrakten i forhold til indgangspartier der har låger. Her skriver jeg, at dem der har en lukket port, ikke vil få udført glatførebekæmpelse. For at se få flere vigtige pointer fra min besigtigelse, kan du se ovenstående video 🙌🏼

Lidt i detaljer om mit syn på det at lære fra sig | Afsnit 38 |

At lære fra sig

Hvordan skal man lære fra sig og lære sine medarbejdere op? Hvem skal stå for at få eksekveret på opgaven og i hvilken rækkefølge? Der findes ikke et facit på hvordan man skal gøre, men jeg deler gerne ud af min måde at gøre det på. Min første tanke omkring oplæring er, at det ikke nødvendigvis er mig, som leder, der skal udføre opgaven. Jeg indrømmer gerne, at jeg har en masse dårlige vaner, og der er ingen grund til at mine medarbejdere lærer disse 😆 Som så meget andet, forsøger jeg derfor altid at udlicitere det jeg kan. På den måde bliver det ikke for ensartet. Man kan nemlig lære nye ting, og få nogle nye synspunkter på den givne opgave. Lynhurtigt kommer der også inputs til processerne, sådan vi hele tiden kan optimere forretningen. Helt konkret har jeg fået hjælp af Nathalie, som skal lære hvordan vi opretter kontrakter, hvordan vi sender det ud og så videre. Derudover har jeg også taget fat i Jacob fra bestyrelsen, som har en salgsmæssig baggrund. Han er især vigtig i oplæringen af Niklas. Jacobs primære opgave bliver at forklare Niklas, hvordan vi tænker tilbudsprocessen igennem, hvordan vi tænker salgsproces mv. Vi forsøger nemlig ikke at få nogen ind i butikken, som ikke vil være en del af den. Det er noget der er meget vigtigt for mig. Afslutningsvis bruger jeg også mig selv, Christoffer, sådan så Niklas kan komme med til nogle møder, og på denne måde se hele salgsprocessen. Vil du høre mere omkring mine tanker på dette område, så kan du se dagens video af Sneuniverset øverst oppe ☝🏼🥳