Det er nu ved at være en uges tid siden, at Nessa blev født. Det er derfor også kun 2. gang at jeg faktisk bevæger mig væk fra hjemmet, for at kunne arbejde. Da vi vidste, at vi skulle være forældre til en lille pige midten af højsæsonen, vidste vi desværre godt begge at det var dårligt timet. Forretningen kræver desværre mig, Christoffer, i forhold til drift, så en decideret barsel ville være svær at holde. Medmindre vejret selvfølgelig udelukkende bestod af solskin, men det gør det ikke. Derfor har jeg også været nødt til at administrere min tid. Ind til videre har jeg arbejdet i intervaller af 1-2 timer. Hver gang Nathalie skal amme, har jeg haft mulighed for at arbejde i ro. Har det ikke været muligt at ramme intervallerne når det har været madtid, har jeg haft telefonsamtaler udenfor eller i annekset. Jeg har forberedt mig i lang tid, så vi vidste godt at det ville foregå på denne måde.
Hvordan administrerer jeg mine opgaver?
Når jeg er så lidt på kontoret, er jeg selvfølgelig nødt til at prioritere mit arbejde. Nogle opgaver må jeg overdrage, og andre skal jeg selv tage mig af. Grundprincippet er, at jeg laver de ting, der kræver min tilstedeværelse. For det første, skal jeg derfor have styr på bogholderiet. Her er der en masse faktura og regninger, som der skal betales og sendes afsted. Det kræver min accept og mit NemID – så der skal jeg være. Derudover skal jeg følge op på nogle tilbud og nogle salgsmøder, som har rørt på sig mens jeg har været “væk”. Det er altid mig der skal godkende priser på tilbud, så derfor skal jeg være inde over. Jeg vil også gerne være inde og reklamationer, da det betyder meget for Snevagtens image. Det kan i eksempelvis se i dagens afsnit. Kunden har brokket sig over, at der har været glat på pladsen, trods vi har saltet. Det har der været fordi der er vandpytter, som ikke bare forsvinder ved en normal drift. Løsningen er derfor håndsaltning. Se dagens afsnit, for at se hvordan jeg har grebet situationen an.
I dagens afsnit af Sneuniverset sker der rigtig meget. Vi har blandt andet en autostol og varmepumpe på vores to-do liste. Men, i dagens blogindlæg vil vores fokus dog være et andet sted. Da jeg er ude og køre, er jeg nemlig på telefon med Christian. Christian er en af vores leverandører, og desværre havde der været en påkørsel af bil mens vi havde været ude og salte. Det vigtigste i disse tilfælde er opfølgning. Én ting er, at der bliver lavet en fejl under kørsel. Det sker for alle, da vi trods alt er mennesker. Men det andet er dog, at det er vigtigt at få lavet de korrekte opfølgninger, således kunden føler sig hørt og behandlet godt. Heldigvis, i dette tilfælde, mener kunden at vi har klaret det rigtig godt. Det er jeg jo meget lettet over, især når man føler man har grebet det meget professionelt ad. Fejl sker, men vi skal ikke miste kunder på baggrund af det. Så for at besvare spørgsmålet: Ja, du kan godt sende en faktura når du har lavet fejl. Men, du skal ligeledes selv være indstillet på at arbejde hårdt den anden vej, således kunden føler sig behandlet godt.
I dagens afsnit af Sneuniverset, befinder vi os i dagene mellem jul og nytår. Selvom det for de fleste betyder familie-tid, så er jeg nu på vej til salgsmøde. Kunden som jeg skal ud og besøge, har forsøgt at få fat i flere glatførebekæmpelsesfirmaer, men grundet ferie har ingen vendt tilbage. Det ser jeg selvfølgelig som en kæmpe fordel, og derfor griber jeg gerne chancen for at komme til salgsmøde. Inden jeg går ind til mødet, har jeg fået af vide, at deres nuværende løsning er meget dyr for dem. Ifølge kunden kører deres nuværende leverandør for ofte, og det vil jeg selvfølgelig have i baghovedet når jeg sender tilbuddet afsted. I Snevagten forsøger vi nemlig altid er tilrettelægge tilbuddet til kunden, således det passer til behovet.
Nytårstale
Da vi som sagt befinder os omkring nytårs aften, skal jeg i traditionens tro afholde nytårstale. Snevagten ser tilbage på nogle fantastiske måneder, og vi har rigtig mange highlights vi kan fremhæve. Tilbage i februar blev Snevagtens bestyrelse skabt, og vi har nu fået lagt en meget klar strategi for det kommende år. Det glæder jeg mig rigtig meget til. På salgsfronten er jeg også kommet langt over målet. Inden salgsarbejdet startede ville jeg gerne have afholdt 400 møder inden sæsonen sluttede, og på nuværende tidspunkt (29. december, 2017) har jeg alligevel afholdte 550 møder rundt omkring i Danmark. Det har resulteret i 160 nye kunder, hvilket jeg er meget stolt over. Internt er der selvfølgelig også sket noget. Vi har fået flere ansatte og Nathalie er gået på barsel. Det lover også rigtig godt. I forhold til Sneuniverset har vi også opnået nogle fine resultater. Vi er nået omkring de 70 afsnit og over 800 likes på Facebook. I fremtiden krydser vi fingre for snevejr, således vi fortsat kan servicerer vores kunder. Vi synes selv vi har et godt fundament til fremtiden, og jeg glæder mig til at se hvor det fører hen.
Mit udgangspunkt er, at ens service burde være så god, at ens virksomhed ikke behøver kundeservice. Jeg ved selvfølgelig godt, at realiteten ikke ser sådan ud, men virksomheder burde bestræbe sig på det. Hvis man gerne vil have glade og tilfredse kunder, er det dog nok en nødvendighed i dag. Jeg har i hvert fald selv oplevet, at dårlig kundeservice kan ødelægge meget i forhold til kunderelationen. Jeg har både oplevet det som selvstændig, men også som kunde. Sidstnævnte ses eksempelvis i dagens video. Her ser i, hvordan jeg bliver smidt rundt blandt medarbejdere, og at jeg faktisk til sidst må give op. Jeg er overbevist om, at det ikke altid handler om inkompetente medarbejdere. Til tider kan man også være super uheldig, at man ikke har fået overleveret al information korrekt, eller simpelthen ikke når at tage telefonen. Uanset hvad, er det vigtigt at have fokus på som virksomhed. Hvilke overvejelser gør du dig?
Efter mange år i branchen, har jeg afprøvet mange ting i forhold til julegaver til kunder. I tidernes morgen, gav jeg en “klassisk julekurv” med vin og chokolade. Disse julekurve kørte jeg rundt med personligt, i et forsøg på at vise mit ansigt og anerkende samarbejdet. Desværre viste det sig, at mange virksomheder havde diverse politikker i forhold til gavemodtagelse. På det tidspunkt have der været mange sager i Danmark, hvor man decideret kunne snakke om bestikkelse. Af samme grund tog virksomheder meget stor afstand fra disse mulige sager, og vi kunne derfor ikke aflevere mange af de indkøbte julekurve. Det betød derfor også, at vi ofte “kørte forgæves”. Selvfølgelig var det ikke helt forgæves, fordi det som oftest er tanken der tæller. Men, desværre havde jeg derfor ikke stor succes med denne form for gave.
Nu gør jeg sådan her:
For cirka 3 år siden, fandt jeg på et nyt tiltag. I stedet for julekurve, så inviterede jeg til juletræs-arrangement. Alle kunder fik derfor en invitation til at komme ud og fælde et juletræ, drikke lidt gløgg og spise nogle æbleskiver. Det var min måde at vise interesse for kunderne, og “give igen” på en anderledes måde. I år (2017), havde jeg cirka 140 deltagere, som altså kunne fælde et træ til f.eks. receptionen. Dette arrangement har altid haft stor succes og fået mange rosende ord på vejen. Skulle jeg derfor give min anbefaling til, hvad du eventuelt kan gøre for dine kunder, så er det 100% noget i denne retning. Hvis det altså er mening og giver mening i din branche. I de fleste tilfælde er jeg dog sikker på, at det kræver lidt kreativ udfoldelse.
Så fik vi en ny kunde i hus. Denne gang en byggeplads. Byggepladser er altid svære at prissætte, fordi de konstant ændrer sig. De er generelt også meget svære at snerydde, netop fordi der er så meget rod. Men, uanset hvad bliver byggepladser prioriteret rigtig højt. I dagens video af Sneuniverset, ved jeg eksempelvis at det kommer til at blive frost i nat. Det ved jeg, fordi der er fuldstændig klar himmel og dagstemperaturen er rigtig lav. Når jeg ved, at jeg kommer til at lave udkald, ringer jeg som regel lige rundt til nogle underleverandører og gør dem opmærksom på aftenens drift. På den måde forsøger jeg at være proaktiv, hvilket jeg ser som en stor fordel for forretningen. Jeg har også mødt stor opbakning fra kunder, som synes det er rart at vide driften på forhånd. Hvad ville du synes som kunde?
En almindelig dag betyder ikke nødvendigvis en kedelig dag
I dagens afsnit af Sneuniverset, følger i mig rundt på en helt normal dag. Men, som overskriften også indikerer, så er en almindelig dag ikke nødvendigvis en kedelig dag. Tvært imod skal jeg faktisk rigtig meget i dag, så følg gerne med, for at se hvordan jeg når 27 forskellige ting på en arbejdsdag.
Min dag
Dagen starter som forventet ud med nogle driftmæssige problematikker der skal løses. Det er ikke mange dage siden, at vi havde vores første snevejr, så problemer som sneplacering og nøgler dukker som regel op på dette tidspunkt af sæsonen. Det kan være, at en kunde har skiftet alarmsystem uden at vide det, eller har ændret låsen. Det er desværre først ting vi finder ud af, når vi står på pladsen og skal til at snerydde. Men så er det godt, at Nathalie på kontoret har overblik over pladserne og hvem der kører dem. Så bliver problemerne hurtigt fikset. Når disse højt-prioriterede arbejdsopgaver er klaret, skal vi dog videre i dagens tekst. Jeg har blandt andet nogle telefonopkald jeg skal have fikset i forhold til nogle dirft-mæssige ting og kommende møder. Afslutningsvis på dagen, skal jeg ud og købe varmepumpe. Hvis du vil vide hvorfor, og hvad jeg ellers får en “normal arbejdsdag” til at gå med, så kan jeg anbefale dig at se dagens video.
Hvis du tror, at det er gratis, så tager du meget fejl. Du har med høj sandsynlighed større chance for at falde i farlige fælder, eller være godtroende i forhold til reklamer. I mit blogindlæg i dag, vil jeg dog klæde dig lidt mere på til at kunne skelne mellem de oprigtige og snyde-firmaerne.
På det sidste har jeg set rigtig mange “multilevel marketing firmaer”, der lover guld og grønne skove. Her taler jeg om reklamer med overskrifter der lyder: “Bliv din egen boss”, eller “arbejd hjemmefra”. Her må jeg altså bare sige: “Du kommer ikke sovende til det!”. Marketing er benhårdt arbejde, og ingen chef kan læne sig tilbage i stolen og tro på, at man bare kan overlade det til andre. Især reklamer der reklamerer med gratis services. Bare det, at det er gratis, burde rejse et kæmpe rødt flag. Der er intet der er gratis i dag. Hvad jeg har oplevet er desværre, at mange firmaer overtaler individer der brænder for noget, til at gå selvstændigt. Så snart man er selvstændig med CVR-nummer, er der nogle andre regler der gælder. Du har f.eks. ikke fortrydelsesret som andre forbrugere. Skriver du under på en kontrakt i to år, jamen så gælder den i to år. Hvad jeg derimod anbefaler er, at man lige vender det tilbud man overvejer med andre. Hvis ikke man har nogen i sit netværk der kan hjælpe, så kommer man også langt med Google. Trustpilot eller andre sociale medier er hurtige til at vise utilfredsstillende arbejde.
… OG VI ELSKER DET! Måske ikke lige i momentet, men efterfølgende er det en dejlig følelse. Men føler i hvert fald, at man har fået det maksimale ud af dagen, når dagen starter kl. 03.00, det er der ingen tvivl om. Når man kommer længere ind i sæsonen kører tingene mere flydende, men er ikke tilfældet den første gang Danmark er lagt ned i snevejr. Selvom vi selvfølgelig har været ude og foretage inspektioner inden vi har afgivet tilbud, er det ikke det samme som at stå i det første aften. Det er først her man lærer de svære vinkler at kende.
Det første sne kan ikke planlægges
Ideelt set, stopper et snevejr kl. 00.00 for en snerydder. Når sneen stopper på dette tidspunkt, har leverandørerne mulighed for at have nogle gode timer på vejene, uden den store problematik. Det værste er næsten, når snevejret stopper lige inden myldretrafik. Når der begynder at komme andre bilister på vejene, bliver ruterne mere komplekse, fordi de skal tage hensyn til andre biler på pladserne. Det kræver komplekse vendinger og svære vinkler. Dog ikke noget, vi ikke har prøvet før. I takt med morgentimerne, begynder telefonen også at ringe. Specielt efter sådan en nat, som vi havde på videoen. Når snevejret er stoppet så tæt på morgentrafikken, er der mange der vågner op til ufærdige pladser. Det betyder ikke, at vi ikke har været forbi i løbet af natten. Der er blot kommet på meget sne, at vi er nødt til at køre igen. det er en del af branchen, og alle er indstillet på denne arbejdsmængde, trods deres arbejdsdag startede 03.00 om natten. Se på dagens video, hvordan jeg tackler reklamationer.
Den 1. november 2017 var en god dag for Snevagten. Kort tid inden, havde Snevagten afsluttet et længerevarigt samarbejde med deres hidtil største kunde. Afslutningen kom i kølvandet af en større strategiomlægning, og det viste sig hurtigt at være frugtbart! Vi har nemlig lige fået en offentlig accept af det tilbud, som blev sendt til Region Hovedstaden i forbindelse med et offentligt udbud. Tilbuddet lød på næsten 25 millioner kroner – altså en KÆMPE ORDRE! Selve kontrakten bød på drift af 7 hospitaler i regionen, og vi er klar!
DETALJER:
Den ordre der blev sendt til Region Hovedstaden, var sendt i forbindelse med et offentligt udbud. Snevagten havde ikke tidligere haft lignende kunde, men begyndte at se potentiale i markedet for offentlige institutioner. Af samme grund gik Snevagten fra private til erhvervsvirksomheder, i et forsøg på at forbedre virksomheden og dens service. I offentlige udbud er der benhård konkurrence. Offentlige tilbud handler nemlig ofte i sidste ende om det bedste tilbud, ofte med fokus på pris. Nu står jeg altså til en kontrakt på 3 år, med mulighed for 2 års forlængelse (hvis jeg selvfølgelig udfører arbejdet godt nok). Jeg ser meget frem til denne kunde, og glæder mig til at vise hvad Snevagten kan på en større skala end før. Følg med, det bliver rigtig spændende!