Julegaver. Det er den 24 december men kunderne har fået deres gaver | Afsnit 52 |
Tidligere “julegaver” til kunderne
Efter mange år i branchen, har jeg afprøvet mange ting i forhold til julegaver til kunder. I tidernes morgen, gav jeg en “klassisk julekurv” med vin og chokolade. Disse julekurve kørte jeg rundt med personligt, i et forsøg på at vise mit ansigt og anerkende samarbejdet. Desværre viste det sig, at mange virksomheder havde diverse politikker i forhold til gavemodtagelse. På det tidspunkt have der været mange sager i Danmark, hvor man decideret kunne snakke om bestikkelse. Af samme grund tog virksomheder meget stor afstand fra disse mulige sager, og vi kunne derfor ikke aflevere mange af de indkøbte julekurve. Det betød derfor også, at vi ofte “kørte forgæves”. Selvfølgelig var det ikke helt forgæves, fordi det som oftest er tanken der tæller. Men, desværre havde jeg derfor ikke stor succes med denne form for gave.
Nu gør jeg sådan her:
For cirka 3 år siden, fandt jeg på et nyt tiltag. I stedet for julekurve, så inviterede jeg til juletræs-arrangement. Alle kunder fik derfor en invitation til at komme ud og fælde et juletræ, drikke lidt gløgg og spise nogle æbleskiver. Det var min måde at vise interesse for kunderne, og “give igen” på en anderledes måde. I år (2017), havde jeg cirka 140 deltagere, som altså kunne fælde et træ til f.eks. receptionen. Dette arrangement har altid haft stor succes og fået mange rosende ord på vejen. Skulle jeg derfor give min anbefaling til, hvad du eventuelt kan gøre for dine kunder, så er det 100% noget i denne retning. Hvis det altså er mening og giver mening i din branche. I de fleste tilfælde er jeg dog sikker på, at det kræver lidt kreativ udfoldelse.