Skip to main content

Tag: Glatførebekæmpelse

Nye tiltag i virksomheden

Vejropdateringer

Hen over juleferien, har vores kunder oplevet vejropdateringer, som oplyser om særlige vejrforhold samt hvordan vi forholder os driftsmæssigt til dem. 

Vi har en forventning om, at det vil kunne skabe noget tryghed og ro i forhold til vores aftale. Udførelsen af arbejdet er det vigtigste, men at oplyse om hvordan vi forholder os, er også en vigtig del. Vi inviterer kunden ind i maskinrummet, og fortolker prognosernes data, så alle kunder forhåbentlig kan få svar de spørgsmål, der skulle opstå. 

Kommunikation har altid været vejen frem i Snevagten, og vi tager alle henvendelser alvorligt, og reagere på dem hurtigst muligt. Ingen kunder skal vente. Så hvad end der nu må foregå på kontoret er på hold, så kunden får svar i retmæssig tid. 

Vi har oplevet stor succes med vores vejropdateringer, så dette vil fortsætte hele sæsonen. Også her på facebook 😉

 

VI ER KLAR PÅ TELEFONEN ALLE UGENS SYV DAGE

WEEKENDVAGT OG TILKALDEVAGT

Først og fremmest håber vi, i har haft en dejlig jul. Vores har stået på udkald, snerydning og glatførebekæmpelse – nu hvor vi endelig har fået hvid jul 🙂

Hele sæsonen sidder vi klar på telefonen ugens syv dage, hvor alle kollegerne er fordelt ud som tilkaldevagt. Vores friske kollega David, som ikke beskriver sig selv som et A-menneske, har været flittig hele sæsonen. Så derfor går vi ikke stille med dørene, når han glemmer at sætte vækkeuret en enkelt gang. 

Det hele skete i sidste uge inden vinteren mødte os, og Marcus var en guttermand for at hjælpe til for David, så de andre kollegaer ikke manglede en person på pletten. Vi har grint meget af det, og synes I skal have chancen for at grine med.

Så I kan trygt og roligt ringe ind, vi sidder på telefonen: 38711700 eller på emailen drift@snevagten.dk ❄️

 

Årets første frostdag 2021 ❄️

Jeg har drømt om det de sidste 6 måneder.

Her kom den så: Årets første frostdag ❄️

For 6 år siden så det dog noget anderledes ud, med sne til omkring fødderne, og kontorstolen blev min seng tre dage i træk. Så man må sige den ser anderledes ud i år. Solen står højt selvom der var op til -5 grader nogle steder i landet. 

Jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start. Jeg får rullet driften ind i en blød overgang, så potentielle snubletråde møder vi nu. Primært består arbejdet nu i at ændre kontaktperson, ændre nøgler og koder til porte der er blevet skiftet. 

Jeg burde have haft haft i konfettikanonen, men den må vente til første snevejr 🎉

ANDERS ANDERSENS RENGØRING

KUNDECASE 

Jeg har glædet mig til at vise denne kundecase frem. Den adskiller sig fra de andre, da det viser hvordan Snevagten også fungerer som underentreprise. 

Ikke mange minutter væk fra mit kontor i Rødovre, ligger Anders Andersens Rengøring. Her mødte jeg Kenneth Jensen, som er driftschef, der sætter et par ord om vores samarbejde som startede i 2019. Som underentreprise har vi ansvaret for glatførebekæmpelsesarbejdet hos nogle af Anders Andersens kunder. Selvom jeg bliver et led i et lidt større set up, er jeg glad for at kunne drive samarbejder på denne måde. 

Anders Andersens værdisæt er utrolig anerkendelsesværdigt, og jeg beundrer meget Kenneths måde at fastholde virksomhedens erklærede mål. Tak fordi vi måtte høre din historie, og tak fordi du ville være med 😊

Fun fact fra dagen:

Kundecasen blev filmet på dét, der føltes årets varmest dag. I dag er shorts skiftet ud med lange bukser og jakke, så hvis du savner lidt sol og varme, så drømte vi om det modsatte dengang vi filmede 😂

BEKYMRINGSFRI VINTER

Hvor ville det være rart 

Snevagten står klar til at lette disse bekymringer! Vi kan hjælpe dig med at komme sikkert frem og hjem igen! Vi gør nemlig Danmarks arealer og pladser sikre mod glat føre, så du kan gå en mere bekymringsfri vinter i møde.

Det eneste du så skal tænke på denne vinter er julegaver, nye vinterstøvler og varm kaffe 😉

Vi er står klar til at tage imod din henvendelse inden vejret for alvor begynder at skrifte! Jo før du får lavet din aftale, jo bedre bliver aftalen. I en akut situation står vi også klar til at hjælpe, men der er tiden knap til at få besigtiget pladsen, udleveret nøgler, tilrettelagt kort osv. Så 📲 eller 📧 i dag, så står vi klar til at hjælpe dig hen imod en bekymringsfri vinter på tlf: +4538711700 eller salg@snevagten.dk

VINDEN ER SKURKEN!

Tag ikke fejl af vinden.

Jeg skal være den første til at indrømme, at mit mundbind har været mere brugbart end jeg troede, og har hen over vinteren fungeret som varmeapparat i ansigtet i dagene hvor det var bidende koldt udenfor. Heldigvis har vi aldrig nået temperaturer, som betonfladerne har lidt under. 

Vinden vi har haft hen over sæsonen, har gjort at mange betonoverflader, som f.eks. trapper og svalegange har haft vanskelige forhold. Også selvom der har været en temperatur på ‘kun’ to graders frost. Vinden har netop gjort, at disse former for terræn har kunne måles helt ned til -15 grader.

Det har virkelig gjort vores arbejde svært, eftersom salten ikke rigtig har en effekt i disse temperaturer. Dog har vi været heldige, at temperaturene har vendt i løbet af dagene, således salten har haft nogle bedre forhold. Det har været vores eneste muligheder, desværre.

Jeg må dog også indrømme, at det har skabt mange reklamationer. Kunderne har oplevet glatte arealer, over saltede fortove og meget mere. Problemer vi erkender vi har haft, men samtidig også problemer vi har forsøgt at komme i forkøbet bedst muligt.

Heldigvis har vinden allerede vendt sig, og gjort det ‘nemmere’ for os, at udføre vores arbejde i disse dage hvor frosten får lov til at kigge frem en sidste gang.

FØRSTE LANDSDÆKKENDE SNE I ÅREVIS

ÅH NEJ! DER KOMMER SNE!

I sidste uge blev vi velsignet med landsdækkende sne. Dette er ikke sket i flere år. Tidligere er der kun forekommet lokal sne og dette har endda været sparsomt. Men i år har kælken været brandvarm i en uge!

Udover kælken har vores maskiner og sneskovle også været brandvarme i næsten 58 dage. Vores folk får næsten ikke sovet da der skal saltes og ryddes sne i store mængder. I denne sæson har vi endda været ude for at vores saltbeholdning har været lav, samt er vores store maskiner også overbelastede. 

Derfor har jeg hyret ekstra mand ind, til at køre pladser – men også til at supplere, der hvor vejret har påvirket pladserne ekstra meget. Jeg forventer frost hvert år, og vi er ude og salte hvert eneste år. 

Uanset hvor meget man forbereder sig, og gør sig klar på uforudsete hændelser opstår der altid noget man ikke forventer – jeg prøver at være på forkant og har heldigvis nogle gode folk at trække på.  

SYSTEMATISK KAOS

Har du også styr på dit kaos?

Når driften er i gang, kan det for andre virke kaotisk. Men jeg har sammen med mine medarbejdere fundet et system, hvor vi med de henvendelser vi modtager, uddelegere dem indbyrdes. Vores eget systematiske kaos.

Vi har en drifts-indbakke, hvor vi har et overblik over hvem og hvad henvendelser omhandler. På den måde kan vi sidde sammen som afdeling og få styr på hvilke henvendelser vi hver især skal eksekverer på. 

Personligt så tager jeg mig af de henvendelser, som kan virke kompliceret og gå ud over den generiske driftmail. Jeg er i konstant flow mellem mine medarbejdere, kunder og mænd ude på pladsen. På den måde forsøger jeg at skabe en konstant bevægelse i arbejdet, så alle aspekter glider gnidningsfrit. 

På dage som disse er tempoet højt, og det kræver fuldt fokus – især med hensyn til at have et overblik og en særlig systematisk tilgang til driften, da alle brikkerne skal falde på plads. Når dette spiller er det en rigtig god arbejdsdag for alle.

SORTE PLADSER BLIVER HVIDE

VI VIL HAVE SORTE PLADSER!

I sidste uge (og for få dage siden, for den sags skyld) havde vi vedvarende snevejr. Det gjorde det umuligt for mændene i maskinerne at komme helt til bunds, så spørgsmålet opstod: “Hvad gør man egentlig?”.

Ved vedvarende snevejr, kører vi som regel én gennemkørsel på pladserne. Hvis det er meget længe, så gør vi det selvfølgelig flere gange. Det gør vi i et forsøg på at mindske sneen på pladserne, trods det alligevel ikke har den store effekt. Ved vedvarende snevejr går der nemlig ikke længe, før der ligger et nyt lag sne. Den mest effektive måde er derfor at vente indtil det er stoppet, og derefter køre pladserne til bunds. 

På den måde kan vi være effektive med salten og få ryddet pladserne, uden at det er ‘spildt arbejde’. Salt har nemlig ikke en effekt, når sneen er så tung som den var i går og i sidste uge – desværre. Det gør også vores arbejde svært, eftersom kunderne forventer en sort parkeringsplads. Det er dog aldrig muligt at få dette, før efter endt snevejr.

LOKALE VIDEOER

Forebyggelse via lokale videoer

Der er nok kedelige e-mails derude. Forhåbentlig kan jeg med min video, få en lang email kogt ned på 1 minuts audiovisuel formidling!

Jeg har prøvet noget nyt af med mine videoer. Jeg har nemlig lige sendt en lokal video ud til mine kunder. Med en lokal video mener jeg, at når jeg står op (inden fanden får sko på), tjekker jeg vejrudsigten og sender en specificeret video ud til de kunder, som er i det område der kræver ekstra opmærksomhed.  

Som den garvede seer nok har bemærket, så elsker jeg at lave medieret indhold i form af videoer. Jeg har i stedet for en klassisk email derfor forsøgt at tale direkte til kunden, og samtidig vise en vejrudsigt og give mit perspektiv på dagen der kommer. 

En anden grund til jeg gør det, er at jeg kan komme endnu tættere på kunderne. Når de tjekker deres mail om morgenen kan de få en lokal forventning til dagen fra mig. Derudover kan de (forhåbentlig) få svar på en masse spørgsmål, inden de når at spørger om dem. Jeg synes selv det er en pisse fed ide, nu afventer jeg bare feedback fra kunderne, om de også synes det er en ligeså god måde at formidle dagens program.