Skip to main content

Tag: glatføre

Snerydning af fortov – hvad siger loven?

Hvert år sker der en del faldulykker i Danmark på grund af glatføre. Som regel ser det komisk ud, og hvis resultatet blot er en forskrækkelse og lidt lettere knubs, kan man grine ad det bagefter – måske. Desværre går det også af og til grueligt galt, og brækkede lemmer og hjernerystelse er ikke noget at stræbe efter. Derfor er det vigtigt, at den enkelte borger giver sit bidrag til den fælles sikkerhed i form af samvittighedsfuld snerydning og glatførebekæmpelse på eget domæne.

Læs videre

Hvor kommer vejsalt fra?

I Danmark har vi valgt at bruge almindeligt salt til glatførebekæmpelsen i vintertrafikken, og det er helt enorme mængder salt, der rent faktisk bruges hvert år. På en gennemsnitlig vinter hælder vi 250.000 tons salt ud over vejnettet, og op mod det dobbelte, hvis vinteren er rigtig streng. Det svarer rundt regnet til et par kilo for hver kvadratmeter asfalt eller op mod 100 kilo for hver eneste dansker.

Læs videre

Glatførebekæmpelse med grus

Hver eneste vinter falder masser af danskere på halen, fordi underlaget er glat på grund af islag. Sjovt ser det ud, og heldigvis slipper man ofte med lidt blå mærker og en forskrækkelse. Men af og til går det desværre rigtig galt med eksempelvis hjernerystelser, brækkede lemmer og måske endda efterfølgende invaliditet.

Derfor er der god mening i, at lovgivningen påbyder alle at glatførebekæmpe på egne arealer, hvor gående trafik med rimelighed kan forventes. Et af de bedste og billigste bekæmpelsesmidler er helt almindeligt grus eller sand, som blot strøs ud over arealerne. Grus påvirker ikke miljøet negativt, og den eneste ulempe er, at det sviner lidt på arealet, så der kan være behov for fejning, når isen smelter.

Du kender sikkert udtrykket ”at kaste grus i maskineriet”. Det er normalt en negativ ting, idet gruset ødelægger den ellers velsmurte maskine. Når det handler om glatførebekæmpelse, er det dog imidlertid en positiv kvalitet. Gruset sørger netop for at skabe friktion mellem is og fodtøj, idet de mange små korn bider sig fast i is og såler. På den måde står man sikkert fast, og kan færdes forsvarligt på arealerne uden at skøjte rundt som Bambi på glatis.

Grus er bedst til glatførebekæmpelse til gangtrafik

Som tidligere nævnt er grus udmærket, når der skal glatførebekæmpes på eksempelvis stier og havegange. Grus har også tidligere været anvendt på vejene, men bruges ikke så meget længere. Problemet er nemlig, at gruset ret hurtigt vaskes eller køres af vejen og dermed mister virkningen, når der er meget trafik. Virkningen er dermed relativ kortvarig, og grus i store mængder kan også være med til at stoppe afløb og kloaker.

Derfor bruger man til vejnettet i dag hovedsageligt salt eller saltopløsninger. Det er ikke godt for miljøet, men mere miljøvenlige alternativer er desværre væsentligt dyrere som det ser ud i øjeblikket.

Tjek dit grusprodukt inden udstrøning

Da saltning går hårdt ud over nærliggende plantevækster, er grus også det foretrukne middel til glatførebekæmpelse hos mange haveejere. Her skal du dog være lidt varsom, hvis du køber gruset på den nærliggende planteskole, i byggemarkedet eller lignende. En del producenter blander nemlig salt i gruset, for at virkningen skal være ekstra effektiv. Det sker selvfølgelig i bedste mening, men hvis du ønsker at passe på planterne, er det ikke så hensigtsmæssigt. Som regel vil det fremgå af emballagen, hvis der er blandet salt i gruset, men spørg eventuelt ekspedienten, hvis du er i tvivl.

Den kemiske betegnelse for salt er natrium-klorid, og hvis der vaskes salt ud i jorden, vil natrium-delen optages i jorden og fortrænge vigtige næringsstoffer. Klorid-delen optages i planterne via rødderne, og den virker udtørrende på plantens celler, så stofskiftet bremses. Det resulterer typisk i brune afsvedne planter, som bestemt ikke pynter i havebilledet.

TIP: Genbrug dit grus fra år til år

Grus er som bekendt sten, og det betyder, at det er drabeligt tungt at fragte fra butikken og hjem. Prisen er ikke alarmerende, men det løber alligevel også op med tiden. Nogle vælger derfor at genbruge fra år til år. Du skal alligevel feje havegangen og indkørslen, når foråret kommer, så hvorfor ikke feje gruset sammen og gemme det. Det virker akkurat lige så godt næste gang, og kan opmagasineres i en diskret dynge i baghaven, eller hvor der nu er plads. Med tiden bliver det selvfølgelig blandet op med skidt og snavs, men det har ikke den store betydning for virkningen.

En del af gruset vil selvfølgelig løbe ud i græsplænen, når isen smelter eller det regner, før du får gjort forårsklar. Men den resterende del kan genbruges, og det er da en nem manøvre, som også sparer miljøet og pengepungen en smule.

Findes der erstatninger for vejsalt?

Salt er i Danmark det suverænt mest brugte tømiddel, når der skal glatførebekæmpes, og vi bruger faktisk hvert år helt op til 500.000 tons salt, primært i offentlig regi til saltning af kørebanen. Det svarer i runde tal til et par kilo salt på hver eneste kvadratmeter vej. Desværre har salt en række kedelige bivirkninger, og det betyder, at mange har et ønske om at glatførebekæmpe med andre og bedre midler en vejsalt. De findes heldigvis, og vi ser nærmere på et par stykker af dem her, så læs med og bliv klogere på alternativer til vejsalten.

Hvorfor ønsker man at erstatte vejsalt?

Vejsalt er både billigt og effektivt, og det er naturligvis derfor det bruges så intensivt i årets glatte måneder. Man har i øjeblikket ikke nogen alternativer, der giver lige så meget glatførebekæmpelse til prisen, men der arbejdes på højtryk med at finde en passende erstatning for vejsalt. Saltet har som bekendt nemlig en del ulemper i posen. Som bekendt angriber saltet eksempelvis biler og andet metal, og selv om rustskaderne opstår langsomt over tid, er de samlede samfundsomkostninger ret betydelige. Saltet tærer i øvrigt også på vejbelægninger og murværk. En anden problemstilling er, at salt forurener miljøet. Dels siver det ned i grundvandet, og dels ødelægger det jordens kvalitet og virker udtørrende på planterne i nærheden af udlægningsområdet. Er du hunde- eller katteejer ved du sikkert også, at de firebenet skæbner kan få udtørret huden under poterne, hvilket menes at være både irriterende og smertefuldt.

Grus virker lige så godt som vejsalt

I princippet virker grus akkurat lige så godt som vejsalt, på trods af at virkemåden er helt anderledes. Mens saltet smelter isen, skaber gruset i stedet friktion, så isen ikke er glat at færdes på. Gruset har til gengæld den fordel, at det er rent naturmateriale, og derfor hverken skader eller forurener som sådan. En yderligere fordel er, at grus virker uanset temperaturen, hvorimod salt ikke er så effektivt ved lave frostgrader. Det fungerer helt optimalt hvor der er almindelig gangtrafik, men på vejen er det et problem, at gruset ret hurtigt bliver kørt ud i siderne. Det betyder, at der skal gruses ofte, og de store mængder grus kan ligeledes medføre tilstopning af afløb og kloaker.

Urea som erstatning for vejsalt

Af de mest brugte kemiske alternativer til vejsalt er stoffet ”urea”, der også kendes som urinstof eller carbamid. Det er egentlig et gødningsstof, som bruges meget i landbruget, idet det indeholder 46% ren kvælstof. Urea bruges eksempelvis meget til glatførebekæmpelse i gågader og andre områder med sarte overflader, da det er meget skånsomt. Det virker i øvrigt heller ikke udtørrende på dyrenes poter. Urea er dog væsentlig dyrere end vejsalt og har også et par andre ulemper. Eksempelvis er gødningseffekten ikke altid lige hensigtsmæssig, eftersom den får ukrudtet til at spire lystigt. Urea er ikke nær så miljøskadelig som vejsalt, men ved mere intensiv brug kan jorden dog blive mættet med kvælstof, hvorved andre næringsstoffer fortrænges. En anden ulempe er, at urea kun har en effekt ned til ca. 10 minusgrader. I praksis er det en mindre ulempe, eftersom det danske vintervejr som regel er forholdsvis mildt.

Andre alternativer

Der findes i øvrigt en lang række andre kemiske alternativer, som udmærket kan bruges som erstatning eller i kombination med vejsalt. Fælles for de fleste er, at de belaster miljøet langt mindre. Desværre er det dog også et fællestræk, at prisen er markant højere. I øjeblikket forskes der meget i, hvordan man eksempelvis kan bruge infrarød varme og andre teknikker til at tø isen op, så man helt slipper for at skulle sprede kemikalier, grus eller andet materiale. Der kommer dog nok til at gå en del år, før disse teknikker er klar til praktisk anvendelse.

VINDEN ER SKURKEN!

Tag ikke fejl af vinden.

Jeg skal være den første til at indrømme, at mit mundbind har været mere brugbart end jeg troede, og har hen over vinteren fungeret som varmeapparat i ansigtet i dagene hvor det var bidende koldt udenfor. Heldigvis har vi aldrig nået temperaturer, som betonfladerne har lidt under. 

Vinden vi har haft hen over sæsonen, har gjort at mange betonoverflader, som f.eks. trapper og svalegange har haft vanskelige forhold. Også selvom der har været en temperatur på ‘kun’ to graders frost. Vinden har netop gjort, at disse former for terræn har kunne måles helt ned til -15 grader.

Det har virkelig gjort vores arbejde svært, eftersom salten ikke rigtig har en effekt i disse temperaturer. Dog har vi været heldige, at temperaturene har vendt i løbet af dagene, således salten har haft nogle bedre forhold. Det har været vores eneste muligheder, desværre.

Jeg må dog også indrømme, at det har skabt mange reklamationer. Kunderne har oplevet glatte arealer, over saltede fortove og meget mere. Problemer vi erkender vi har haft, men samtidig også problemer vi har forsøgt at komme i forkøbet bedst muligt.

Heldigvis har vinden allerede vendt sig, og gjort det ‘nemmere’ for os, at udføre vores arbejde i disse dage hvor frosten får lov til at kigge frem en sidste gang.

FØRSTE LANDSDÆKKENDE SNE I ÅREVIS

ÅH NEJ! DER KOMMER SNE!

I sidste uge blev vi velsignet med landsdækkende sne. Dette er ikke sket i flere år. Tidligere er der kun forekommet lokal sne og dette har endda været sparsomt. Men i år har kælken været brandvarm i en uge!

Udover kælken har vores maskiner og sneskovle også været brandvarme i næsten 58 dage. Vores folk får næsten ikke sovet da der skal saltes og ryddes sne i store mængder. I denne sæson har vi endda været ude for at vores saltbeholdning har været lav, samt er vores store maskiner også overbelastede. 

Derfor har jeg hyret ekstra mand ind, til at køre pladser – men også til at supplere, der hvor vejret har påvirket pladserne ekstra meget. Jeg forventer frost hvert år, og vi er ude og salte hvert eneste år. 

Uanset hvor meget man forbereder sig, og gør sig klar på uforudsete hændelser opstår der altid noget man ikke forventer – jeg prøver at være på forkant og har heldigvis nogle gode folk at trække på.  

SYSTEMATISK KAOS

Har du også styr på dit kaos?

Når driften er i gang, kan det for andre virke kaotisk. Men jeg har sammen med mine medarbejdere fundet et system, hvor vi med de henvendelser vi modtager, uddelegere dem indbyrdes. Vores eget systematiske kaos.

Vi har en drifts-indbakke, hvor vi har et overblik over hvem og hvad henvendelser omhandler. På den måde kan vi sidde sammen som afdeling og få styr på hvilke henvendelser vi hver især skal eksekverer på. 

Personligt så tager jeg mig af de henvendelser, som kan virke kompliceret og gå ud over den generiske driftmail. Jeg er i konstant flow mellem mine medarbejdere, kunder og mænd ude på pladsen. På den måde forsøger jeg at skabe en konstant bevægelse i arbejdet, så alle aspekter glider gnidningsfrit. 

På dage som disse er tempoet højt, og det kræver fuldt fokus – især med hensyn til at have et overblik og en særlig systematisk tilgang til driften, da alle brikkerne skal falde på plads. Når dette spiller er det en rigtig god arbejdsdag for alle.

MIT #1 REDSKAB

VEJVEJR: SNEVAGTENS REDSKAB

Mange spørgsmål i min indbakke handler om, hvordan jeg gør i løbet af vinteren. Mit absolut favorit redskab jeg bruger, er VejVejr! Uden den, ville jeg ikke have mulighed for at kalde ud. 

Til forskel for f.eks. IPhones vejrapp og andre vejr-apps man kan hente ned på sin telefon, så er VejVejr langt mere behjælpelig. Til forskel fra andre apps og hjemmesider, bliver jordtemperaturen målt.

Jordtemperaturen er som oftest det jeg reagerer på, da glatføre forekommer på jorden – ikke i luften. DMIs normalt tilgængelige vejrapp måler eksempelvis kun luften, og denne er ikke nær så relevant som temperaturen på jorden. Det kan nemlig sagtens være 0 grader i luften, men +2 grader på jorden. 

Jeg skal selvfølgelig ikke sidde og sige, at Snevagten bruger et redskab der er 100% pålideligt og at der aldrig sker fejl. Sådan er det sjældent når man snakker om vejr – det kan de fleste nok skriver under på. Det er trods alt fortsat computere og meteorologer der forsøger at simulere en prognose. Mine mere end 10 års erfaring hjælper mig dog, når informationerne skal bruges i praksis.

Jeg håber, at alle har fået indgået en aftale om glatføre – for mine prognoser er fyldt med frost, sne og slud! 

Hvis du endnu ikke har en snerydningsaftale, kan du nemt og hurtigt få en pris på dine arealer via nedenstående link:

https://snerydnings-tilbud.dk

ARBEJDET FORTSÆTTER

Snevagten kan stadig arbejde

Corona fortsætter i Danmark og mange virksomheder arbejder hjemmefra eller må inddele kontorpladserne i tidssektioner. I Snevagten fortsætter vi dog med åbent kontor, da vi ellers ikke kan følge med i forhold til efterspørgsler. 

I snerydningsbranchen fortsætter arbejdet nemlig, trods COVID-19 hersker i Danmark. Heldigvis er branchen så privilegeret af, at mange matrikler kan ses online på f.eks. Google Maps eller Krak, hvilket gør det muligt for os fortsat at lave vores tilbud. 

I forhold til fysiske møder, betyder altså også, at vi fortsat kan komme ud og besigtige pladser, da en besigtigelse vil foregå udenfor, og i rammer hvor det er muligt at holde afstand i forhold til Corona-restriktioner. 

Samarbejdspartnere kører også ud om natten, alene i deres traktorer. De er derfor heller ikke synderligt ramt af Corona, da de i den grad overholder det nuværende forsamlingsforbud. 

Kort sagt, så er Snevagten fortsat ‘Up n’ Running’ og man kan derfor fortsat få tilsendt tilbud til sine arealer. 

Fortsætter Jeres arbejde også uden de store begrænsninger?

SÆSONEN ER SKUDT I GANG!

Sæsonen for glatføre

For kort tid siden var det den 15. oktober. Det betyder, at Snevagten nu er “up n’ running”!  Ifølge vores snerydningskontrakter, skal Snevagten nu stå til rådighed for alt slags vintervejr. Men hvad betyder det egentlig?  For Snevagtens kunder betyder det helt basalt, at de faktisk ikke skal tænke på noget som helst, når det kommer til glatførebekæmpelse. Snevagtens beredskab står altså nu klar til at rykke ud, i tilfælde hvor det kan blive frost, snevejr eller lignende situationer, hvor der er brug for vores assistance.  Vintersæsonen er derfor nu officielt begyndt, og nøj hvor har vi glædet os. Det er lige præcis det her vi har arbejdet SÅ HÅRDT for, og vi kunne ikke blive mere klar til at vise alle vores kunder, hvor gode vi er til vores arbejde.  Sidste år var et hårdt år, da vinteren aldrig rigtigt kom i gang. Det satte selvfølgelig sit præg på kundernes efterspørgsel, og med Coronas ankomst, har branchen været under stort pres. Vi har derfor skulle knokle ekstra hårdt for at komme til kundemøder og få afsendt tilbud.  Når alt kommer til alt, er jeg piv stolt af mine medarbejdere der har knoklet r*ven ud af bukserne, og uden dem havde forretningen ikke været, hvor den er i dag.  Jeg ser frem til at holde jer opdateret på, hvordan Snevagtens vintersæson kommer til at forløbe!