Skip to main content

Årets første frostdag 2021 ❄️

Jeg har drømt om det de sidste 6 måneder.

Her kom den så: Årets første frostdag ❄️

For 6 år siden så det dog noget anderledes ud, med sne til omkring fødderne, og kontorstolen blev min seng tre dage i træk. Så man må sige den ser anderledes ud i år. Solen står højt selvom der var op til -5 grader nogle steder i landet. 

Jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start. Jeg får rullet driften ind i en blød overgang, så potentielle snubletråde møder vi nu. Primært består arbejdet nu i at ændre kontaktperson, ændre nøgler og koder til porte der er blevet skiftet. 

Jeg burde have haft haft i konfettikanonen, men den må vente til første snevejr 🎉

Må jeg be’ om salten?

Jeg skal kun bruge et par tons

Forsyningskæden er bristet, og har ramt flere brancher, og vi er ikke blevet skånet. Jeg har haft udfordringer med at skaffe salt, og de fleste steder melder udsolgt. Så det har selvfølgelig givet mig en masse uro, for det er en NEED TO HAVE i min forretning.  

Min mavefornemmelse er god til at guide mig i min forretning. Så kan jeg mærke at der er uro, så skal det løses med det samme. Jeg står til ansvar overfor mine kunder, og de har valgt mig til at løse deres udfordring med salt og snerydning. 

Udfordringer er jo til for at blive løst. Så jeg har endelig fået de sidste forhandlinger på plads kl 04.35 i morges, så nu kan jeg forhåbentligt sove trygt om natten igen 💤

KURSUS I DRIFT OG KUNDESERVICE

Sjove indslag og rollespil

Hvem elsker ikke powerpoints og 4 timers kontinuerligt foredrag ud fra slides, der er spækket med alt for lille tekst?
Jeg kan sige så meget, at det gør vi ikke 😂 

Men jeg har måtte lægge hovedet i blød for at bevare alvoren og seriøsiteten. Opmærksomhedsøkonomi står i høj kurs, så derfor blev dette kursus i drift og kundeservice MEGET anderledes end de tidligere. 

Vi har brug for alle mand ombord, hvilket vil sige både sælgere og marketing skal være med. Vores kursusdag blev derfor afholdt med kaffepauser, sjove indslag og rollespil. Det tog dobbelt så lang tid, men det gav os muligheden for at vende hver en sten.

Feedback var heldigvis, at folk var godt klædt på til tidlige vintermorgener og weekendvagter

Ruteplanlægningssystem

Underskrifter og vinter

Oven på pressemødet i går, som spåede om forandringer, vil jeg lige vende skuden til det noget trygt. 
Og nej – jeg har ikke investeret i en flyverdragt eller balaclava, derimod forpupper jeg mig i min virksomhed. 

For her er trygt og rart. Udfordringerne er de samme, processerne er de samme og fokus er det samme. Underskrifterne følger altid med temperaturerne. Jo lavere temperatur, jo flere underskrifter kommer ind – sådan har det altid været, og sådan bliver det ved med at være 🙂

Vi har været igennem møllen nogle gange, så er vi godt forberedt. Det betyder så at vores ruter skal omlægges af hensyn til kunder. Så vores ruteplanlægningssystem (pas på knuder på tungen) skal gå op i en højere enhed. 

I et sæsonbestemt erhverv, hvor vinteren bestemmer tempoet, så er plejer faktisk rart. 

Pas på hinanden derude 🤗

13 ÅRS ERFARING KOGT NED

DRIVE, NOTER OG SJOV

… Er ikke den klassiske cocktail til fredagsbaren. Men hvis man koger 13 års sælger- og virksomhedserfaring ned, så skal disse tre elementer på fad hos mig 🍻*  

Drivet skal helst komme indefra, for på den måde bliver motivation og performance selvforstærkende i arbejdet. Noterne kan laves på præcis den måde, der giver mening for arbejdet. På den måde bliver opgaverne fulgt til dørs i en presset kalender. OG NU TIL DET SJOVE, den indstilling man har til omgivelserne er altafgørende, så find det sjove i arbejdsopgaverne eller kollegaerne. Det sjove kan balancerer det sure, og udligne de dage, hvor arbejdet måske ikke er proppet med yndlingsopgaverne.  

Rækkefølgen på cocktailen betyder såmænd intet. Resultatet bliver det samme så længe alle elementerne indgår 😄 

*Work responsibly

Motivation og Teamwork

I salgsafdelingen

Det hele har handlet meget om salg…
Men gør det i virkeligheden ikke altid det?

Salg er jo ikke bare en underskrift eller et håndtryk. I sidste uge talte jeg lidt om salgstræning, og det at få sin personlighed ind i samtalen. Udenom de målbare KPI’er så er det personlige og relationelle især også vigtigt. 

Dynamikkerne på kontoret har en selvforstærkende effekt, og selvom hver sælger har personlige KPI’er, så kan jeg ikke understrege nok, at vi går ind i hvert salg som et team. Vi løfter derfor i flok, for først der kommer det bedste frem i vores salgsteam. Her skal det ikke give ondt i maven at spørge om hjælp eller spørgsmål… 

… Jeg har været der, og det er ikke et rart sted. Og jeg tror det er noget de fleste kan nikke genkendende til 

ANDERS ANDERSENS RENGØRING

KUNDECASE 

Jeg har glædet mig til at vise denne kundecase frem. Den adskiller sig fra de andre, da det viser hvordan Snevagten også fungerer som underentreprise. 

Ikke mange minutter væk fra mit kontor i Rødovre, ligger Anders Andersens Rengøring. Her mødte jeg Kenneth Jensen, som er driftschef, der sætter et par ord om vores samarbejde som startede i 2019. Som underentreprise har vi ansvaret for glatførebekæmpelsesarbejdet hos nogle af Anders Andersens kunder. Selvom jeg bliver et led i et lidt større set up, er jeg glad for at kunne drive samarbejder på denne måde. 

Anders Andersens værdisæt er utrolig anerkendelsesværdigt, og jeg beundrer meget Kenneths måde at fastholde virksomhedens erklærede mål. Tak fordi vi måtte høre din historie, og tak fordi du ville være med 😊

Fun fact fra dagen:

Kundecasen blev filmet på dét, der føltes årets varmest dag. I dag er shorts skiftet ud med lange bukser og jakke, så hvis du savner lidt sol og varme, så drømte vi om det modsatte dengang vi filmede 😂

ÅRETS FØRSTE FROSTDAG

2021 

Midtjylland var så heldige at opleve årets første frost, som blev målt til næsten -1 grad i to meters højde. Så gad vide hvad den var på jorden 🧊

Lige nu er der rigtig mange der ringer ind, hvilket betyder at vi allerede er i planlægningsmode, når det kommer til ruter i år. Alt skal gentænkes, da der dag til dag kommer nye kunder ind. Timing og tilrettelæggelse er månedens fokus. 

Sørg for at få indhentet tilbud inden dit næste møde og vær i god tid med vinterforberedelserne ❄️

BEKYMRINGSFRI VINTER

Hvor ville det være rart 

Snevagten står klar til at lette disse bekymringer! Vi kan hjælpe dig med at komme sikkert frem og hjem igen! Vi gør nemlig Danmarks arealer og pladser sikre mod glat føre, så du kan gå en mere bekymringsfri vinter i møde.

Det eneste du så skal tænke på denne vinter er julegaver, nye vinterstøvler og varm kaffe 😉

Vi er står klar til at tage imod din henvendelse inden vejret for alvor begynder at skrifte! Jo før du får lavet din aftale, jo bedre bliver aftalen. I en akut situation står vi også klar til at hjælpe, men der er tiden knap til at få besigtiget pladsen, udleveret nøgler, tilrettelagt kort osv. Så 📲 eller 📧 i dag, så står vi klar til at hjælpe dig hen imod en bekymringsfri vinter på tlf: +4538711700 eller salg@snevagten.dk

EN HELT ALMINDELIG TIRSDAG

PÅ KONTORET 

Praktikanterne er selvkørende, bogholderiet laver de sidste småting i årsregnskabet og Morten har fuldstændig styr på vores kommende møder… Så hvad nu?

Men altså, på sådan en lidt triviel dag kan Christoffer ikke dy sig for at spice tingene lidt op. Det konfettirør er så brandvarmt nu fra varmen af Christoffers hånd, at det er lige ved at poppe af sig selv… 

Det fede ved praktikanter er, at de kommer med nye øjne. Pt er de øjne landet på vores nøglesystem som i den grad har fået en overhaling. De har nemlig fundet en ny måde at have overblik over alle kundernes – og der er mange – hele 500 skal vi hilse og sige 😂

Til Christoffers forsvar er det jo umuligt for ham, der trives i kaos, ikke at skabe lidt når muligheden byder sig. Der er mange gode grunde til at skyde konfetti af i dag: nye kunder, dygtige praktikanter og kollegaer der er klar til at eksekvere 🎉