Skip to main content

Vores kunder fik en tidlig julegave i år!

Hvert år inviterer jeg vores kunder til Abilgaarden og Topkær til juletræsfældning, æbleskiver og gløgg. Af den simple grund, at vise min taknemmelighed for mine trofaste kunder og samarbejdspartnere – nye som gamle. Det er altid en hyggelig dag, og jeg nyder meget at vi kan mødes på denne måde. 

Gik du glip af den i år, så frygt ej – vi har en fast tradition med at afholde julestue hvert år. 

Vi ses næste år 🙂

 

Winter is coming! Nej, winter is already here!

Exceptionelle vejrforhold har plaget hele landet – men det er da den bedste manddomsprøve i forhold til at skyde sæsonen igang!

Vi har været over 500 mand igang på landsplan, og vi har klaret mere end 4000 pladser. 

Mit team og jeg har forberedt os i måneder på den vildeste vinter, som godt kunne se ud at blive en barsk én. Vi er i hvertfald i FULD gang nu. Tak for en super fed video Amalie Norstef ! Den sætter virkelig sætter noget visuelt på det vi går i møde 😉 #team #team #team 

Jeg har givet ansvaret fra mig!

De bedste forudsætninger

Bare rolig – jeg står stadig ved roret i Snevagten men grundet den vækst vi har haft de sidste mange måneder har jeg fundet mit helt eget DREAM TEAM bestående af:

Morten Koers (COO – Chief Operating Officer)

William Veber (CFO – Chief Financial Officer)

Kristian Mody (CCO – Chief Customer Officer)

Drengene her er godt nok nye på kamera – men det må vi få gjort noget ved! For de er de stærke mellemled, der holder Snevagten kørende på vejende og udgør samtidig en solid grobund for at vi kan værste endnu mere!

Hånden på hjertet har det været hårdt at give de her essentielle arbejdsopgaver fra mig. Men jeg må samtidig sige, at det er NETOP det, der har gjort det muligt for mig at få et større engagement i privaten samt en endnu større vækstrate!

Jeg glæder mig til fremtiden og jeg er meget glad for at jeg turde. 

Optimering af ringesystemer

Driften er i fuld sving

En af vores indsatser for at optimere Snevagtens service er blandt andet ringesystemer. Telefonen er vores vigtigste redskab under driften, hvorfor det er vigtigt at det bare spiller. For når snevejret rammer, og kunderne ikke kan få fat på os, så får vi r*ven på komedie.

At have god kontakt samt relation til vores kunder er en af vores helt store mærkesager. For at sætte det i perspektiv skal du forestille dig, at dengang Snevagten i sin tid blev sat i søen stod jeg ene mand og koordinerede snerydning med kunder på mit privatetelefonnummer. Det var dengang man lagde beskeder efter tonen.

Hvorimod vi idag står med et fuldt funktionelt system, der gør os i stand til at registere os på ringelister og melde os ud grundet ferie, syge dage mm. samt viderestille kunden hurtigere og på den måde i sidste end bidrage til en hurtig og solid kontakt med vores kunder. Min varmeste anbefaler går til ipnordic A/S, som også var ude og undervise os i den mest optimale brug af systemet.

Vejsalt har både fordele og ulemper

Selv om Danmark måske ikke hører til de hårdest ramte lande med hensyn til snefald og isdannelse, så  fortæller statistikken trods alt, at vi gennemsnit kan påregne 10 snerydninger og 20 vejsaltninger pr. sæson. DMIs langtidsprognoser forudsiger desuden, at vi i fremtiden må påregne en del mere snefald, end vi er vant til i øjeblikket. Ud over sneplovene er vejsalt et af de vigtigste værktøjer i den danske glatførebekæmpelse, og det er både godt og skidt. Det er godt, fordi vejsalt er et billigt og effektivt middel, men det er samtidig skidt, fordi saltet skader miljøet.

Hvordan virker vejsalt?

Når saltet spredes på vejen, opløses natriumkloriden og fordeler sig på overfladen som en saltlage. Saltlagen har den fordel, at den først fryser til is ved minus 6-8 grader, mens almindeligt vand som bekendt allerede fryser ved 0 grader. Hvis vejsaltet på forhånd er opløst i vand, kan man faktisk opnå en blanding, som holder overfladen frostfri helt ned til minus 15 grader. Det er samme princip der gør, at det salte vand i havene kun fryser til is ved ekstreme frostgrader. I dag er det derfor normalt at sprede en saltlage i stedet for rent vejsalt. De fleste kommuner blander lagen med salt og vand i forholdet 1:4, som er et passende kompromis mellem effektivitet og saltbesparelse. I modsætning til eksempelvis grus og lecaskaller har saltet også den fordel, at det opløses helt og dermed ikke medvirker til tilstopning af afløb og kloaker. Da vi i Danmark sjældent oplever streng frost, er salt på mange måder ideelt, for blot et enkelt gram salt kan smelte næsten 30 gram is, hvis temperaturen ikke ligger ret langt under frysepunktet. Da vejsalt samtidig hører til de billigste tø-midler overhovedet, er det ikke så overraskende, at det har vundet indpas som det foretrukne middel til bekæmpelse af glatte veje. Imidlertid er salt ikke godt for miljøet, hvilket vi ser lidt nærmere på i næste afsnit.

Saltningen skader miljøet

Rent kemisk betegnes vejsalt som natriumklorid. Klorid har den kedelige egenskab, at den udtørrer planternes celler og dermed ødelægger stofskiftet, når den suges op gennem plantens rødder. Natrium virker samtidig ødelæggende på jorden, da den fortrænger vigtige næringsstoffer. Resultatet er derfor afsvedne blade og visne planter i omgivelserne, hvor der har været saltet i større stil. Vejsaltet kan også i nogle tilfælde trænge længere ned i jorden og dermed forurene grundvandet. Vejsalt forårsager også i høj grad rustdannelse på metaller, herunder bilerne. De færreste biler er beregnede til at kunne modstå salt, da det ikke bruges i så udbredt grad i resten af verden. Saltning af vejene påfører med andre ord danske bilejere forholdsvis store ekstraomkostninger. Salt angriber også andre typer af overflader og belægninger, og er også med til at svække vejbelægningen. De fleste hundeejere ved, at salt desuden er skadeligt for hundens poter. Huden udtørres simpelthen. Det gælder i øvrigt også for katte og andre dyr, der færdes på de saltede områder.

Alternativer til vejsalt

Da salt er både billigt og effektivt, foretrækker mange denne løsning, og i det hele taget er de færreste klar over, at der faktisk findes alternativer, som er langt mere miljøvenlige. Det gælder blandt andet calciumklorid, magnesiumklorid, CMA og kaliumformiat samt flere andre. I denne korte artikel er der ikke plads til at gå i dybden med disse stoffer, men fælles for dem alle er, at de er mere skånsomme for miljøet. Desværre er et andet fællestræk, at de også er dyrere at anvende. I betragtning af, hvor miljøskadeligt almindeligt vejsalt rent faktisk er, bør vi dog blive bedre til at overveje alternativerne og være parate til at betale en merpris. Som i mange andre situationer er det os som forbrugere, der er nødt til at efterspørge alternativerne og ”tvinge” dem igennem. Stil krav til din leverandør af snerydning – de førende leverandører har teknologien klar til dem, der vil gå foran med et godt eksempel og få ”skuden vendt”.

Snerydning af fortov – hvad siger loven?

Hvert år sker der en del faldulykker i Danmark på grund af glatføre. Som regel ser det komisk ud, og hvis resultatet blot er en forskrækkelse og lidt lettere knubs, kan man grine ad det bagefter – måske. Desværre går det også af og til grueligt galt, og brækkede lemmer og hjernerystelse er ikke noget at stræbe efter. Derfor er det vigtigt, at den enkelte borger giver sit bidrag til den fælles sikkerhed i form af samvittighedsfuld snerydning og glatførebekæmpelse på eget domæne.

Læs videre

Gravemaskine der læsser salt i en container tidligt om morgen, så der kan blive udført saltning.

Saltning af vejene – fordele og ulemper

Det er meget forskelligt, hvordan man udfører glatførebekæmpelse rundt om i verden. Vejrforholdene gør, at man mange steder slet ikke har behov for at udføre glatførebekæmpelse, mens man andre steder har så strenge vintre, at det er omsonst at bekæmpe isen. I nogle lande med vejrforhold, der er sammenligelige med Danmark, har man valgt ikke at udføre glatførebekæmpelse. Sådan er det heldigvis ikke herhjemme. Her sørger myndighederne for, i videst mulig omfang, at holde større veje sikre i vinterhalvåret med saltning af veje efter behov. Ligeledes har borgerne, såvel private som virksomheder, pligt til at glatførebekæmpe på egne arealer, så der er sikkert at færdes. Både offentlig og privat glatførebekæmpelse er med til at holde antallet af personskader på et minimum, men sikkerheden har desværre en pris: Saltning af vejene er nemlig skadelig for miljøet.

Fordele og ulemper ved vejsalt

Fordelene ved vejsalt er til at få øje på: Det er yderst effektivt, og det er billigt. Det er to solide argumenter, som enhver kan forholde sig til. Disse to fordele er da også den altovervejene årsag til, at salt er det foretrukne tømiddel, og vi er tilbøjelige til at vende ”det blinde øje” til miljøpåvirkningerne. Men de er der, og de er ret alvorlige. Vejsalt forurener nemlig grundvandet, og forårsager desuden alvorlige skader på planterne i nærmiljøet. Salt består af natrium og klorid, og ved saltning af vejene udledes disse to stoffer i miljøet. Når det regner eller isen smelter, trænger stofferne ned i jorden. Her er natrium blandt andet med til at forringe jordens næringsværdi ved at fortrænge vigtige næringsstoffer. Kloriden optages i planterne via rødderne, og den er med til at udtørre plantecellerne indefra. Salt skader også omgivelserne. De fleste er klar over, at salt får metal og dermed biler til at ruste, men salt påvirker og skader også andre typer af overflader, såsom murværk og vejbelægninger. De fleste kæledyrsejere, og ikke mindst kæledyrene selv, er desuden klar over, at saltet er med til at udtørre huden under dyrenes poter med stort ubehag til følge.

Spar på saltet

Både ud fra økonomiske og miljømæssige betragtninger er der god grund til at spare på saltet, hvor det er muligt. Når kommunerne eksempelvis salter vejene, bruger de fleste i dag en opblanding af salt og vand i forholdet 1:4. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt til det relativt milde vinterklima i Danmark, og det giver sig direkte udslag i en gennemsnitlig saltbesparelse på op mod 40%. Også de førende private snerydningsfirmaer har fokus på saltmængden. Her tager man eksempelvis flere steder GPS-styring og videoovervågning i brug med henblik på at styre saltspredningen optimalt og minimere, hvor det er muligt. Når du som forbruger skal købe snerydning og glatførebekæmpelse, bør du derfor stille krav til din leverandør i den henseende. Dels bliver din regning billigere, og dels gør du også dit til, at miljøet ikke påvirkes mere end højst nødvendigt.

Hvordan ser fremtiden ud?

Der findes faktisk udmærkede alternativer til saltning af veje med henblik på glatførebekæmpelse, og flere førende leverandører kan også tilbyde dette. Salt er dog i øjeblikket den billigste løsning, så det kræver en holdningsændring hos forbrugerne, hvis alternativerne for alvor skal i spil. Men umuligt er det ikke. Vi har set det med eksempelvis økologiske varer, buræg og meget andet. Desto flere, der vælger med fornuften frem for pengepungen, desto før kommer vi til at se en bedring på miljøfronten. Efterhånden som alternativerne bliver mere udbredte, vil prisen også komme ned i et mere acceptabelt leje, hvilket yderligere vi accelerere den positive udvikling.

Salt på vejene – godt eller skidt?

Der er stor forskel på, hvordan man glatførebekæmper rundt om i verden. Nogle lande har selvsagt slet ikke behov for at tænke i de baner, hvor man andre steder i verden har mere eller mindre permanente vinterforhold, som ikke lader sig bekæmpe. I Danmark skifter vejret som bekendt, og derfor er det rigtig farligt, hvis vejen pludselig er glat. I øjeblikket bruger vi primært salt på vejene som glatførebekæmpelse, og det fungerer ganske godt. Saltspredningen har dog desværre også nogle negative miljømæssige konsekvenser.

Hvordan virker vejsalt?

Rent kemisk betegnes vejsalt (som er helt almindeligt salt) som natriumklorid, og det virker smeltende på is og sne. Årsagen er, at vands frysepunkt sænkes, når der er salt i vandet. Vi kender det fra verdenshavene, der som bekendt er salte. Her kan vandet være meget underafkølet uden at fryse til is. Med det rigtige blandingsforhold kan man faktisk sænke vandets frysepunkt helt ned til minus 15 grader, og så hård frost oplever vi sjældent i Danmark. Når myndighederne spreder salt på vejene, er der i de fleste tilfælde derfor ikke tale om rent salt, men derimod salt, der er blandet op med vand, typisk i forholdet 1:4. Det giver en gennemsnitlig saltbesparelse på 40%, og det er naturligvis væsentligt af økonomiske årsager. Iflg. tal fra forskningscenteret ”Skov og Landskab” bruges der nemlig årligt 1-2 kilo salt pr. kvadratmeter vej, så det er enorme mængder salt, der skal til, for at kunne dække det omfattende danske vejnet. Salt er ganske vist billigt, men i de mængder har selv en lille besparelse stor betydning. Vejsalt er både billigt og effektivt, men det er desværre ikke godt for miljøet. Det ser vi nærmere på i næste afsnit.

Salt skader både naturen og omgivelserne

Desværre bliver saltet ikke på vejene. Man regner med, at en tredjedel bliver ”kørt ud” i rabatten efter ganske kort tid, og den resterende del følger naturligvis efter, når det regner eller smeltevandet løber af vejen. Herefter siver det ned i jorden, og kan i nogle tilfælde forurene grundvandet. Selv hvis saltet forbliver i de øvre jordlag, forvolder det stadig stor skade på plantevæksten i området. Natrium-komponenten fortrænger vigtige næringsstoffer, og udpiner dermed jorden. Klorid-komponenten optages i planterne via rødderne. Den udtørrer planternes celler og ødelægger deres stofskifte. Resultatet er afsvedne planter langs vejene. Salt virker også udtørrende på huden, og når der ligger salt på vejene, kan det derfor skabe problemer for dyrene, der som bekendt går barfodede omkring. Vi oplever det især i forbindelse med hunde og andre kæledyr, men det er selvsagt også et problem for naturens vilde dyrebestand. Salt forårsager også en del materiel skade. Det gælder først og fremmest bilerne, som ruster mere og hurtigere, når der kommer salt på metallet. Salt ødelægger dog også vejbelægningen, og kan desuden virke nedbrydende på murværk og andre flader.

Minimer forbruget af vejsalt

Myndighederne er meget opmærksomme på problemerne med salt på vejene, og har heldigvis også et økonomisk incitament til at minimere forbruget mest muligt. Som privatpersoner kan vi dog have en tilbøjelighed til at fråse med det, da prisen for saltning af trappe og fortov ikke er alarmerende. Men tænk på naturen og dyrene, og brug ikke mere salt en nødvendigt. Hører du til de mange, der køber snerydning og saltning som en service udefra, kan du også være med til at minimere saltforbruget. Stil krav til din leverandør om stram styring af saltforbruget. Mange snerydningsfirmaer har et overforbrug af salt, fordi de så slipper for at salte så ofte. Resultatet er desværre, at naturen modtager langt mere salt. Heldigvis findes der også en del moderne snerydningsvirksomheder, som har stor fokus på at regulere den udlagte saltmængder optimalt.

Salt og is – en sikker kombination

Som regel drysser man ikke salt på sin vaffelis om sommeren, og hele ideen med at salte isen kan måske synes absurd. Men om vinteren giver det faktisk rigtig god mening, når isen på vejbanerne skal fjernes for at skabe de helt rigtige og sikre færdselsforhold. Salt har nemlig den helt særlige effekt, at det smelter isen under de fleste forhold. Læs med her, og bliv klogere på fænomenet.

Læs videre

Hvorfor tager vejtræer skade af for meget saltning om vinteren?

I Danmark bruger vi i stor stil vejsalt til bekæmpelse af glatføre. Rent sikkerhedsmæssigt er det en god ting, for alt peger på, at antallet af glatføreulykker er væsentlig lavere, end det ville være tilfældet uden saltning. Bagsiden af medaljen er dog, at saltet skader nærmiljøet, herunder også vejtræerne og den øvrige bevoksning.

Læs videre