Skip to main content

Tag: Vejsalt

Vejsalt har både fordele og ulemper

Selv om Danmark måske ikke hører til de hårdest ramte lande med hensyn til snefald og isdannelse, så  fortæller statistikken trods alt, at vi gennemsnit kan påregne 10 snerydninger og 20 vejsaltninger pr. sæson. DMIs langtidsprognoser forudsiger desuden, at vi i fremtiden må påregne en del mere snefald, end vi er vant til i øjeblikket. Ud over sneplovene er vejsalt et af de vigtigste værktøjer i den danske glatførebekæmpelse, og det er både godt og skidt. Det er godt, fordi vejsalt er et billigt og effektivt middel, men det er samtidig skidt, fordi saltet skader miljøet.

Hvordan virker vejsalt?

Når saltet spredes på vejen, opløses natriumkloriden og fordeler sig på overfladen som en saltlage. Saltlagen har den fordel, at den først fryser til is ved minus 6-8 grader, mens almindeligt vand som bekendt allerede fryser ved 0 grader. Hvis vejsaltet på forhånd er opløst i vand, kan man faktisk opnå en blanding, som holder overfladen frostfri helt ned til minus 15 grader. Det er samme princip der gør, at det salte vand i havene kun fryser til is ved ekstreme frostgrader. I dag er det derfor normalt at sprede en saltlage i stedet for rent vejsalt. De fleste kommuner blander lagen med salt og vand i forholdet 1:4, som er et passende kompromis mellem effektivitet og saltbesparelse. I modsætning til eksempelvis grus og lecaskaller har saltet også den fordel, at det opløses helt og dermed ikke medvirker til tilstopning af afløb og kloaker. Da vi i Danmark sjældent oplever streng frost, er salt på mange måder ideelt, for blot et enkelt gram salt kan smelte næsten 30 gram is, hvis temperaturen ikke ligger ret langt under frysepunktet. Da vejsalt samtidig hører til de billigste tø-midler overhovedet, er det ikke så overraskende, at det har vundet indpas som det foretrukne middel til bekæmpelse af glatte veje. Imidlertid er salt ikke godt for miljøet, hvilket vi ser lidt nærmere på i næste afsnit.

Saltningen skader miljøet

Rent kemisk betegnes vejsalt som natriumklorid. Klorid har den kedelige egenskab, at den udtørrer planternes celler og dermed ødelægger stofskiftet, når den suges op gennem plantens rødder. Natrium virker samtidig ødelæggende på jorden, da den fortrænger vigtige næringsstoffer. Resultatet er derfor afsvedne blade og visne planter i omgivelserne, hvor der har været saltet i større stil. Vejsaltet kan også i nogle tilfælde trænge længere ned i jorden og dermed forurene grundvandet. Vejsalt forårsager også i høj grad rustdannelse på metaller, herunder bilerne. De færreste biler er beregnede til at kunne modstå salt, da det ikke bruges i så udbredt grad i resten af verden. Saltning af vejene påfører med andre ord danske bilejere forholdsvis store ekstraomkostninger. Salt angriber også andre typer af overflader og belægninger, og er også med til at svække vejbelægningen. De fleste hundeejere ved, at salt desuden er skadeligt for hundens poter. Huden udtørres simpelthen. Det gælder i øvrigt også for katte og andre dyr, der færdes på de saltede områder.

Alternativer til vejsalt

Da salt er både billigt og effektivt, foretrækker mange denne løsning, og i det hele taget er de færreste klar over, at der faktisk findes alternativer, som er langt mere miljøvenlige. Det gælder blandt andet calciumklorid, magnesiumklorid, CMA og kaliumformiat samt flere andre. I denne korte artikel er der ikke plads til at gå i dybden med disse stoffer, men fælles for dem alle er, at de er mere skånsomme for miljøet. Desværre er et andet fællestræk, at de også er dyrere at anvende. I betragtning af, hvor miljøskadeligt almindeligt vejsalt rent faktisk er, bør vi dog blive bedre til at overveje alternativerne og være parate til at betale en merpris. Som i mange andre situationer er det os som forbrugere, der er nødt til at efterspørge alternativerne og ”tvinge” dem igennem. Stil krav til din leverandør af snerydning – de førende leverandører har teknologien klar til dem, der vil gå foran med et godt eksempel og få ”skuden vendt”.

Salt på vejene – godt eller skidt?

Der er stor forskel på, hvordan man glatførebekæmper rundt om i verden. Nogle lande har selvsagt slet ikke behov for at tænke i de baner, hvor man andre steder i verden har mere eller mindre permanente vinterforhold, som ikke lader sig bekæmpe. I Danmark skifter vejret som bekendt, og derfor er det rigtig farligt, hvis vejen pludselig er glat. I øjeblikket bruger vi primært salt på vejene som glatførebekæmpelse, og det fungerer ganske godt. Saltspredningen har dog desværre også nogle negative miljømæssige konsekvenser.

Hvordan virker vejsalt?

Rent kemisk betegnes vejsalt (som er helt almindeligt salt) som natriumklorid, og det virker smeltende på is og sne. Årsagen er, at vands frysepunkt sænkes, når der er salt i vandet. Vi kender det fra verdenshavene, der som bekendt er salte. Her kan vandet være meget underafkølet uden at fryse til is. Med det rigtige blandingsforhold kan man faktisk sænke vandets frysepunkt helt ned til minus 15 grader, og så hård frost oplever vi sjældent i Danmark. Når myndighederne spreder salt på vejene, er der i de fleste tilfælde derfor ikke tale om rent salt, men derimod salt, der er blandet op med vand, typisk i forholdet 1:4. Det giver en gennemsnitlig saltbesparelse på 40%, og det er naturligvis væsentligt af økonomiske årsager. Iflg. tal fra forskningscenteret ”Skov og Landskab” bruges der nemlig årligt 1-2 kilo salt pr. kvadratmeter vej, så det er enorme mængder salt, der skal til, for at kunne dække det omfattende danske vejnet. Salt er ganske vist billigt, men i de mængder har selv en lille besparelse stor betydning. Vejsalt er både billigt og effektivt, men det er desværre ikke godt for miljøet. Det ser vi nærmere på i næste afsnit.

Salt skader både naturen og omgivelserne

Desværre bliver saltet ikke på vejene. Man regner med, at en tredjedel bliver ”kørt ud” i rabatten efter ganske kort tid, og den resterende del følger naturligvis efter, når det regner eller smeltevandet løber af vejen. Herefter siver det ned i jorden, og kan i nogle tilfælde forurene grundvandet. Selv hvis saltet forbliver i de øvre jordlag, forvolder det stadig stor skade på plantevæksten i området. Natrium-komponenten fortrænger vigtige næringsstoffer, og udpiner dermed jorden. Klorid-komponenten optages i planterne via rødderne. Den udtørrer planternes celler og ødelægger deres stofskifte. Resultatet er afsvedne planter langs vejene. Salt virker også udtørrende på huden, og når der ligger salt på vejene, kan det derfor skabe problemer for dyrene, der som bekendt går barfodede omkring. Vi oplever det især i forbindelse med hunde og andre kæledyr, men det er selvsagt også et problem for naturens vilde dyrebestand. Salt forårsager også en del materiel skade. Det gælder først og fremmest bilerne, som ruster mere og hurtigere, når der kommer salt på metallet. Salt ødelægger dog også vejbelægningen, og kan desuden virke nedbrydende på murværk og andre flader.

Minimer forbruget af vejsalt

Myndighederne er meget opmærksomme på problemerne med salt på vejene, og har heldigvis også et økonomisk incitament til at minimere forbruget mest muligt. Som privatpersoner kan vi dog have en tilbøjelighed til at fråse med det, da prisen for saltning af trappe og fortov ikke er alarmerende. Men tænk på naturen og dyrene, og brug ikke mere salt en nødvendigt. Hører du til de mange, der køber snerydning og saltning som en service udefra, kan du også være med til at minimere saltforbruget. Stil krav til din leverandør om stram styring af saltforbruget. Mange snerydningsfirmaer har et overforbrug af salt, fordi de så slipper for at salte så ofte. Resultatet er desværre, at naturen modtager langt mere salt. Heldigvis findes der også en del moderne snerydningsvirksomheder, som har stor fokus på at regulere den udlagte saltmængder optimalt.

Hvorfor tager vejtræer skade af for meget saltning om vinteren?

I Danmark bruger vi i stor stil vejsalt til bekæmpelse af glatføre. Rent sikkerhedsmæssigt er det en god ting, for alt peger på, at antallet af glatføreulykker er væsentlig lavere, end det ville være tilfældet uden saltning. Bagsiden af medaljen er dog, at saltet skader nærmiljøet, herunder også vejtræerne og den øvrige bevoksning.

Læs videre

Hvorfor smelter salt is?

De fleste er klar over, at isen forsvinder på havegangen eller vejen, hvis man strør salt ud over arealet. De færreste er dog klar over, hvorfor det egentlig virker så godt. Læs med, og få forklaringen – det kunne jo være et spørgsmål til et fremtidigt slag Bezzerwizzer.

Læs videre

Hvor kommer vejsalt fra?

I Danmark har vi valgt at bruge almindeligt salt til glatførebekæmpelsen i vintertrafikken, og det er helt enorme mængder salt, der rent faktisk bruges hvert år. På en gennemsnitlig vinter hælder vi 250.000 tons salt ud over vejnettet, og op mod det dobbelte, hvis vinteren er rigtig streng. Det svarer rundt regnet til et par kilo for hver kvadratmeter asfalt eller op mod 100 kilo for hver eneste dansker.

Læs videre

Findes der erstatninger for vejsalt?

Salt er i Danmark det suverænt mest brugte tømiddel, når der skal glatførebekæmpes, og vi bruger faktisk hvert år helt op til 500.000 tons salt, primært i offentlig regi til saltning af kørebanen. Det svarer i runde tal til et par kilo salt på hver eneste kvadratmeter vej. Desværre har salt en række kedelige bivirkninger, og det betyder, at mange har et ønske om at glatførebekæmpe med andre og bedre midler en vejsalt. De findes heldigvis, og vi ser nærmere på et par stykker af dem her, så læs med og bliv klogere på alternativer til vejsalten.

Hvorfor ønsker man at erstatte vejsalt?

Vejsalt er både billigt og effektivt, og det er naturligvis derfor det bruges så intensivt i årets glatte måneder. Man har i øjeblikket ikke nogen alternativer, der giver lige så meget glatførebekæmpelse til prisen, men der arbejdes på højtryk med at finde en passende erstatning for vejsalt. Saltet har som bekendt nemlig en del ulemper i posen. Som bekendt angriber saltet eksempelvis biler og andet metal, og selv om rustskaderne opstår langsomt over tid, er de samlede samfundsomkostninger ret betydelige. Saltet tærer i øvrigt også på vejbelægninger og murværk. En anden problemstilling er, at salt forurener miljøet. Dels siver det ned i grundvandet, og dels ødelægger det jordens kvalitet og virker udtørrende på planterne i nærheden af udlægningsområdet. Er du hunde- eller katteejer ved du sikkert også, at de firebenet skæbner kan få udtørret huden under poterne, hvilket menes at være både irriterende og smertefuldt.

Grus virker lige så godt som vejsalt

I princippet virker grus akkurat lige så godt som vejsalt, på trods af at virkemåden er helt anderledes. Mens saltet smelter isen, skaber gruset i stedet friktion, så isen ikke er glat at færdes på. Gruset har til gengæld den fordel, at det er rent naturmateriale, og derfor hverken skader eller forurener som sådan. En yderligere fordel er, at grus virker uanset temperaturen, hvorimod salt ikke er så effektivt ved lave frostgrader. Det fungerer helt optimalt hvor der er almindelig gangtrafik, men på vejen er det et problem, at gruset ret hurtigt bliver kørt ud i siderne. Det betyder, at der skal gruses ofte, og de store mængder grus kan ligeledes medføre tilstopning af afløb og kloaker.

Urea som erstatning for vejsalt

Af de mest brugte kemiske alternativer til vejsalt er stoffet ”urea”, der også kendes som urinstof eller carbamid. Det er egentlig et gødningsstof, som bruges meget i landbruget, idet det indeholder 46% ren kvælstof. Urea bruges eksempelvis meget til glatførebekæmpelse i gågader og andre områder med sarte overflader, da det er meget skånsomt. Det virker i øvrigt heller ikke udtørrende på dyrenes poter. Urea er dog væsentlig dyrere end vejsalt og har også et par andre ulemper. Eksempelvis er gødningseffekten ikke altid lige hensigtsmæssig, eftersom den får ukrudtet til at spire lystigt. Urea er ikke nær så miljøskadelig som vejsalt, men ved mere intensiv brug kan jorden dog blive mættet med kvælstof, hvorved andre næringsstoffer fortrænges. En anden ulempe er, at urea kun har en effekt ned til ca. 10 minusgrader. I praksis er det en mindre ulempe, eftersom det danske vintervejr som regel er forholdsvis mildt.

Andre alternativer

Der findes i øvrigt en lang række andre kemiske alternativer, som udmærket kan bruges som erstatning eller i kombination med vejsalt. Fælles for de fleste er, at de belaster miljøet langt mindre. Desværre er det dog også et fællestræk, at prisen er markant højere. I øjeblikket forskes der meget i, hvordan man eksempelvis kan bruge infrarød varme og andre teknikker til at tø isen op, så man helt slipper for at skulle sprede kemikalier, grus eller andet materiale. Der kommer dog nok til at gå en del år, før disse teknikker er klar til praktisk anvendelse.