Skip to main content

Tag: Snerydning

Winter is coming! Nej, winter is already here!

Exceptionelle vejrforhold har plaget hele landet – men det er da den bedste manddomsprøve i forhold til at skyde sæsonen igang!

Vi har været over 500 mand igang på landsplan, og vi har klaret mere end 4000 pladser. 

Mit team og jeg har forberedt os i måneder på den vildeste vinter, som godt kunne se ud at blive en barsk én. Vi er i hvertfald i FULD gang nu. Tak for en super fed video Amalie Norstef ! Den sætter virkelig sætter noget visuelt på det vi går i møde 😉 #team #team #team 

Jeg har givet ansvaret fra mig!

De bedste forudsætninger

Bare rolig – jeg står stadig ved roret i Snevagten men grundet den vækst vi har haft de sidste mange måneder har jeg fundet mit helt eget DREAM TEAM bestående af:

Morten Koers (COO – Chief Operating Officer)

William Veber (CFO – Chief Financial Officer)

Kristian Mody (CCO – Chief Customer Officer)

Drengene her er godt nok nye på kamera – men det må vi få gjort noget ved! For de er de stærke mellemled, der holder Snevagten kørende på vejende og udgør samtidig en solid grobund for at vi kan værste endnu mere!

Hånden på hjertet har det været hårdt at give de her essentielle arbejdsopgaver fra mig. Men jeg må samtidig sige, at det er NETOP det, der har gjort det muligt for mig at få et større engagement i privaten samt en endnu større vækstrate!

Jeg glæder mig til fremtiden og jeg er meget glad for at jeg turde. 

Optimering af ringesystemer

Driften er i fuld sving

En af vores indsatser for at optimere Snevagtens service er blandt andet ringesystemer. Telefonen er vores vigtigste redskab under driften, hvorfor det er vigtigt at det bare spiller. For når snevejret rammer, og kunderne ikke kan få fat på os, så får vi r*ven på komedie.

At have god kontakt samt relation til vores kunder er en af vores helt store mærkesager. For at sætte det i perspektiv skal du forestille dig, at dengang Snevagten i sin tid blev sat i søen stod jeg ene mand og koordinerede snerydning med kunder på mit privatetelefonnummer. Det var dengang man lagde beskeder efter tonen.

Hvorimod vi idag står med et fuldt funktionelt system, der gør os i stand til at registere os på ringelister og melde os ud grundet ferie, syge dage mm. samt viderestille kunden hurtigere og på den måde i sidste end bidrage til en hurtig og solid kontakt med vores kunder. Min varmeste anbefaler går til ipnordic A/S, som også var ude og undervise os i den mest optimale brug af systemet.

Vejsalt har både fordele og ulemper

Selv om Danmark måske ikke hører til de hårdest ramte lande med hensyn til snefald og isdannelse, så  fortæller statistikken trods alt, at vi gennemsnit kan påregne 10 snerydninger og 20 vejsaltninger pr. sæson. DMIs langtidsprognoser forudsiger desuden, at vi i fremtiden må påregne en del mere snefald, end vi er vant til i øjeblikket. Ud over sneplovene er vejsalt et af de vigtigste værktøjer i den danske glatførebekæmpelse, og det er både godt og skidt. Det er godt, fordi vejsalt er et billigt og effektivt middel, men det er samtidig skidt, fordi saltet skader miljøet.

Hvordan virker vejsalt?

Når saltet spredes på vejen, opløses natriumkloriden og fordeler sig på overfladen som en saltlage. Saltlagen har den fordel, at den først fryser til is ved minus 6-8 grader, mens almindeligt vand som bekendt allerede fryser ved 0 grader. Hvis vejsaltet på forhånd er opløst i vand, kan man faktisk opnå en blanding, som holder overfladen frostfri helt ned til minus 15 grader. Det er samme princip der gør, at det salte vand i havene kun fryser til is ved ekstreme frostgrader. I dag er det derfor normalt at sprede en saltlage i stedet for rent vejsalt. De fleste kommuner blander lagen med salt og vand i forholdet 1:4, som er et passende kompromis mellem effektivitet og saltbesparelse. I modsætning til eksempelvis grus og lecaskaller har saltet også den fordel, at det opløses helt og dermed ikke medvirker til tilstopning af afløb og kloaker. Da vi i Danmark sjældent oplever streng frost, er salt på mange måder ideelt, for blot et enkelt gram salt kan smelte næsten 30 gram is, hvis temperaturen ikke ligger ret langt under frysepunktet. Da vejsalt samtidig hører til de billigste tø-midler overhovedet, er det ikke så overraskende, at det har vundet indpas som det foretrukne middel til bekæmpelse af glatte veje. Imidlertid er salt ikke godt for miljøet, hvilket vi ser lidt nærmere på i næste afsnit.

Saltningen skader miljøet

Rent kemisk betegnes vejsalt som natriumklorid. Klorid har den kedelige egenskab, at den udtørrer planternes celler og dermed ødelægger stofskiftet, når den suges op gennem plantens rødder. Natrium virker samtidig ødelæggende på jorden, da den fortrænger vigtige næringsstoffer. Resultatet er derfor afsvedne blade og visne planter i omgivelserne, hvor der har været saltet i større stil. Vejsaltet kan også i nogle tilfælde trænge længere ned i jorden og dermed forurene grundvandet. Vejsalt forårsager også i høj grad rustdannelse på metaller, herunder bilerne. De færreste biler er beregnede til at kunne modstå salt, da det ikke bruges i så udbredt grad i resten af verden. Saltning af vejene påfører med andre ord danske bilejere forholdsvis store ekstraomkostninger. Salt angriber også andre typer af overflader og belægninger, og er også med til at svække vejbelægningen. De fleste hundeejere ved, at salt desuden er skadeligt for hundens poter. Huden udtørres simpelthen. Det gælder i øvrigt også for katte og andre dyr, der færdes på de saltede områder.

Alternativer til vejsalt

Da salt er både billigt og effektivt, foretrækker mange denne løsning, og i det hele taget er de færreste klar over, at der faktisk findes alternativer, som er langt mere miljøvenlige. Det gælder blandt andet calciumklorid, magnesiumklorid, CMA og kaliumformiat samt flere andre. I denne korte artikel er der ikke plads til at gå i dybden med disse stoffer, men fælles for dem alle er, at de er mere skånsomme for miljøet. Desværre er et andet fællestræk, at de også er dyrere at anvende. I betragtning af, hvor miljøskadeligt almindeligt vejsalt rent faktisk er, bør vi dog blive bedre til at overveje alternativerne og være parate til at betale en merpris. Som i mange andre situationer er det os som forbrugere, der er nødt til at efterspørge alternativerne og ”tvinge” dem igennem. Stil krav til din leverandør af snerydning – de førende leverandører har teknologien klar til dem, der vil gå foran med et godt eksempel og få ”skuden vendt”.

Snerydning af fortov – hvad siger loven?

Hvert år sker der en del faldulykker i Danmark på grund af glatføre. Som regel ser det komisk ud, og hvis resultatet blot er en forskrækkelse og lidt lettere knubs, kan man grine ad det bagefter – måske. Desværre går det også af og til grueligt galt, og brækkede lemmer og hjernerystelse er ikke noget at stræbe efter. Derfor er det vigtigt, at den enkelte borger giver sit bidrag til den fælles sikkerhed i form af samvittighedsfuld snerydning og glatførebekæmpelse på eget domæne.

Læs videre

Gravemaskine der læsser salt i en container tidligt om morgen, så der kan blive udført saltning.

Saltning af vejene – fordele og ulemper

Det er meget forskelligt, hvordan man udfører glatførebekæmpelse rundt om i verden. Vejrforholdene gør, at man mange steder slet ikke har behov for at udføre glatførebekæmpelse, mens man andre steder har så strenge vintre, at det er omsonst at bekæmpe isen. I nogle lande med vejrforhold, der er sammenligelige med Danmark, har man valgt ikke at udføre glatførebekæmpelse. Sådan er det heldigvis ikke herhjemme. Her sørger myndighederne for, i videst mulig omfang, at holde større veje sikre i vinterhalvåret med saltning af veje efter behov. Ligeledes har borgerne, såvel private som virksomheder, pligt til at glatførebekæmpe på egne arealer, så der er sikkert at færdes. Både offentlig og privat glatførebekæmpelse er med til at holde antallet af personskader på et minimum, men sikkerheden har desværre en pris: Saltning af vejene er nemlig skadelig for miljøet.

Fordele og ulemper ved vejsalt

Fordelene ved vejsalt er til at få øje på: Det er yderst effektivt, og det er billigt. Det er to solide argumenter, som enhver kan forholde sig til. Disse to fordele er da også den altovervejene årsag til, at salt er det foretrukne tømiddel, og vi er tilbøjelige til at vende ”det blinde øje” til miljøpåvirkningerne. Men de er der, og de er ret alvorlige. Vejsalt forurener nemlig grundvandet, og forårsager desuden alvorlige skader på planterne i nærmiljøet. Salt består af natrium og klorid, og ved saltning af vejene udledes disse to stoffer i miljøet. Når det regner eller isen smelter, trænger stofferne ned i jorden. Her er natrium blandt andet med til at forringe jordens næringsværdi ved at fortrænge vigtige næringsstoffer. Kloriden optages i planterne via rødderne, og den er med til at udtørre plantecellerne indefra. Salt skader også omgivelserne. De fleste er klar over, at salt får metal og dermed biler til at ruste, men salt påvirker og skader også andre typer af overflader, såsom murværk og vejbelægninger. De fleste kæledyrsejere, og ikke mindst kæledyrene selv, er desuden klar over, at saltet er med til at udtørre huden under dyrenes poter med stort ubehag til følge.

Spar på saltet

Både ud fra økonomiske og miljømæssige betragtninger er der god grund til at spare på saltet, hvor det er muligt. Når kommunerne eksempelvis salter vejene, bruger de fleste i dag en opblanding af salt og vand i forholdet 1:4. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt til det relativt milde vinterklima i Danmark, og det giver sig direkte udslag i en gennemsnitlig saltbesparelse på op mod 40%. Også de førende private snerydningsfirmaer har fokus på saltmængden. Her tager man eksempelvis flere steder GPS-styring og videoovervågning i brug med henblik på at styre saltspredningen optimalt og minimere, hvor det er muligt. Når du som forbruger skal købe snerydning og glatførebekæmpelse, bør du derfor stille krav til din leverandør i den henseende. Dels bliver din regning billigere, og dels gør du også dit til, at miljøet ikke påvirkes mere end højst nødvendigt.

Hvordan ser fremtiden ud?

Der findes faktisk udmærkede alternativer til saltning af veje med henblik på glatførebekæmpelse, og flere førende leverandører kan også tilbyde dette. Salt er dog i øjeblikket den billigste løsning, så det kræver en holdningsændring hos forbrugerne, hvis alternativerne for alvor skal i spil. Men umuligt er det ikke. Vi har set det med eksempelvis økologiske varer, buræg og meget andet. Desto flere, der vælger med fornuften frem for pengepungen, desto før kommer vi til at se en bedring på miljøfronten. Efterhånden som alternativerne bliver mere udbredte, vil prisen også komme ned i et mere acceptabelt leje, hvilket yderligere vi accelerere den positive udvikling.

Salt og is – en sikker kombination

Som regel drysser man ikke salt på sin vaffelis om sommeren, og hele ideen med at salte isen kan måske synes absurd. Men om vinteren giver det faktisk rigtig god mening, når isen på vejbanerne skal fjernes for at skabe de helt rigtige og sikre færdselsforhold. Salt har nemlig den helt særlige effekt, at det smelter isen under de fleste forhold. Læs med her, og bliv klogere på fænomenet.

Læs videre

Anmeldelser på trustpilot

Hvad synes vores kunder?

Vores service spiller, når vi udfører den, uden at nogen opdager det. Oftest sker dette i nattens mørkeste timer. Hvor de færreste står klar til at modtage os med varm kaffe og friskbagte morgenboller. Det eneste som de ser, er, om deres plads er is eller snefri. 

Det er forventeligt at pladsen er sort, og derfor kan det godt være lidt svært at indhente trustpilot anmeldelser, når servicen bliver udført for en gruppe mennesker i et firma eller i en forening, som ikke ser det udført med egne øjne. Trustpilot er et dejligt sted, og jeg benytter det selv, når jeg skal vælge samarbejdspartnere eller se på nye produkter. 

Det er vigtigt for mig, at det hele bare spiller og dette skal også reflekteres på vores trustpilot. Så selvfølgelig bliver jeg påvirket når jeg modtage 2 dårlige anmeldelser i den forgangne , fordi jeg ønsker det fikset hurtigst muligt for kunden. Selvom vi ligger med 4,1 stjerner, så ser jeg ingen grund til at vi ikke kan stile efter 5 stjerner.

Glatførebekæmpelse med grus

Hver eneste vinter falder masser af danskere på halen, fordi underlaget er glat på grund af islag. Sjovt ser det ud, og heldigvis slipper man ofte med lidt blå mærker og en forskrækkelse. Men af og til går det desværre rigtig galt med eksempelvis hjernerystelser, brækkede lemmer og måske endda efterfølgende invaliditet.

Derfor er der god mening i, at lovgivningen påbyder alle at glatførebekæmpe på egne arealer, hvor gående trafik med rimelighed kan forventes. Et af de bedste og billigste bekæmpelsesmidler er helt almindeligt grus eller sand, som blot strøs ud over arealerne. Grus påvirker ikke miljøet negativt, og den eneste ulempe er, at det sviner lidt på arealet, så der kan være behov for fejning, når isen smelter.

Du kender sikkert udtrykket ”at kaste grus i maskineriet”. Det er normalt en negativ ting, idet gruset ødelægger den ellers velsmurte maskine. Når det handler om glatførebekæmpelse, er det dog imidlertid en positiv kvalitet. Gruset sørger netop for at skabe friktion mellem is og fodtøj, idet de mange små korn bider sig fast i is og såler. På den måde står man sikkert fast, og kan færdes forsvarligt på arealerne uden at skøjte rundt som Bambi på glatis.

Grus er bedst til glatførebekæmpelse til gangtrafik

Som tidligere nævnt er grus udmærket, når der skal glatførebekæmpes på eksempelvis stier og havegange. Grus har også tidligere været anvendt på vejene, men bruges ikke så meget længere. Problemet er nemlig, at gruset ret hurtigt vaskes eller køres af vejen og dermed mister virkningen, når der er meget trafik. Virkningen er dermed relativ kortvarig, og grus i store mængder kan også være med til at stoppe afløb og kloaker.

Derfor bruger man til vejnettet i dag hovedsageligt salt eller saltopløsninger. Det er ikke godt for miljøet, men mere miljøvenlige alternativer er desværre væsentligt dyrere som det ser ud i øjeblikket.

Tjek dit grusprodukt inden udstrøning

Da saltning går hårdt ud over nærliggende plantevækster, er grus også det foretrukne middel til glatførebekæmpelse hos mange haveejere. Her skal du dog være lidt varsom, hvis du køber gruset på den nærliggende planteskole, i byggemarkedet eller lignende. En del producenter blander nemlig salt i gruset, for at virkningen skal være ekstra effektiv. Det sker selvfølgelig i bedste mening, men hvis du ønsker at passe på planterne, er det ikke så hensigtsmæssigt. Som regel vil det fremgå af emballagen, hvis der er blandet salt i gruset, men spørg eventuelt ekspedienten, hvis du er i tvivl.

Den kemiske betegnelse for salt er natrium-klorid, og hvis der vaskes salt ud i jorden, vil natrium-delen optages i jorden og fortrænge vigtige næringsstoffer. Klorid-delen optages i planterne via rødderne, og den virker udtørrende på plantens celler, så stofskiftet bremses. Det resulterer typisk i brune afsvedne planter, som bestemt ikke pynter i havebilledet.

TIP: Genbrug dit grus fra år til år

Grus er som bekendt sten, og det betyder, at det er drabeligt tungt at fragte fra butikken og hjem. Prisen er ikke alarmerende, men det løber alligevel også op med tiden. Nogle vælger derfor at genbruge fra år til år. Du skal alligevel feje havegangen og indkørslen, når foråret kommer, så hvorfor ikke feje gruset sammen og gemme det. Det virker akkurat lige så godt næste gang, og kan opmagasineres i en diskret dynge i baghaven, eller hvor der nu er plads. Med tiden bliver det selvfølgelig blandet op med skidt og snavs, men det har ikke den store betydning for virkningen.

En del af gruset vil selvfølgelig løbe ud i græsplænen, når isen smelter eller det regner, før du får gjort forårsklar. Men den resterende del kan genbruges, og det er da en nem manøvre, som også sparer miljøet og pengepungen en smule.

Få hjælp til snerydningen som pensionist

Måske hører du til de mange, der ikke bryder sig om at skulle have hjælp. Det ligger dybt i os alle, at vi gerne vil kunne klare os selv, men tiderne skifter. I dag er det for eksempel ret almindeligt, at man køber sig til rengøringshjælp, børnepasning eller eksempelvis snerydning – pensionist eller ej. Nogle vælger denne løsning på grund travlhed, andre vil bare hellere bruge tiden på noget andet og så er der dem, som vælger at lægge opgaverne ud til andre, fordi kroppen ikke længere kan klare belastningen af snerydning. Er du pensionist og oplever, at helbredet måske ikke tillader helt de samme udfoldelser med sneskovlen som tidligere, er der derfor intet som helst odiøst i at betale andre for at klare opgaven, så du kan nyde dit otium. Læs med her, og få et par tips til, hvordan du kan gribe det an.

Læs videre