Tag: kunder
Salgsmøde, sygdom og nytårstale :-) | Afsnit 54 |
Salgsmøde, når det er mindst forventet
I dagens afsnit af Sneuniverset, befinder vi os i dagene mellem jul og nytår. Selvom det for de fleste betyder familie-tid, så er jeg nu på vej til salgsmøde. Kunden som jeg skal ud og besøge, har forsøgt at få fat i flere glatførebekæmpelsesfirmaer, men grundet ferie har ingen vendt tilbage. Det ser jeg selvfølgelig som en kæmpe fordel, og derfor griber jeg gerne chancen for at komme til salgsmøde. Inden jeg går ind til mødet, har jeg fået af vide, at deres nuværende løsning er meget dyr for dem. Ifølge kunden kører deres nuværende leverandør for ofte, og det vil jeg selvfølgelig have i baghovedet når jeg sender tilbuddet afsted. I Snevagten forsøger vi nemlig altid er tilrettelægge tilbuddet til kunden, således det passer til behovet.Nytårstale
Da vi som sagt befinder os omkring nytårs aften, skal jeg i traditionens tro afholde nytårstale. Snevagten ser tilbage på nogle fantastiske måneder, og vi har rigtig mange highlights vi kan fremhæve. Tilbage i februar blev Snevagtens bestyrelse skabt, og vi har nu fået lagt en meget klar strategi for det kommende år. Det glæder jeg mig rigtig meget til. På salgsfronten er jeg også kommet langt over målet. Inden salgsarbejdet startede ville jeg gerne have afholdt 400 møder inden sæsonen sluttede, og på nuværende tidspunkt (29. december, 2017) har jeg alligevel afholdte 550 møder rundt omkring i Danmark. Det har resulteret i 160 nye kunder, hvilket jeg er meget stolt over. Internt er der selvfølgelig også sket noget. Vi har fået flere ansatte og Nathalie er gået på barsel. Det lover også rigtig godt. I forhold til Sneuniverset har vi også opnået nogle fine resultater. Vi er nået omkring de 70 afsnit og over 800 likes på Facebook. I fremtiden krydser vi fingre for snevejr, således vi fortsat kan servicerer vores kunder. Vi synes selv vi har et godt fundament til fremtiden, og jeg glæder mig til at se hvor det fører hen.Julegaver. Det er den 24 december men kunderne har fået deres gaver | Afsnit 52 |
Tidligere “julegaver” til kunderne
Efter mange år i branchen, har jeg afprøvet mange ting i forhold til julegaver til kunder. I tidernes morgen, gav jeg en “klassisk julekurv” med vin og chokolade. Disse julekurve kørte jeg rundt med personligt, i et forsøg på at vise mit ansigt og anerkende samarbejdet. Desværre viste det sig, at mange virksomheder havde diverse politikker i forhold til gavemodtagelse. På det tidspunkt have der været mange sager i Danmark, hvor man decideret kunne snakke om bestikkelse. Af samme grund tog virksomheder meget stor afstand fra disse mulige sager, og vi kunne derfor ikke aflevere mange af de indkøbte julekurve. Det betød derfor også, at vi ofte “kørte forgæves”. Selvfølgelig var det ikke helt forgæves, fordi det som oftest er tanken der tæller. Men, desværre havde jeg derfor ikke stor succes med denne form for gave.Nu gør jeg sådan her:
For cirka 3 år siden, fandt jeg på et nyt tiltag. I stedet for julekurve, så inviterede jeg til juletræs-arrangement. Alle kunder fik derfor en invitation til at komme ud og fælde et juletræ, drikke lidt gløgg og spise nogle æbleskiver. Det var min måde at vise interesse for kunderne, og “give igen” på en anderledes måde. I år (2017), havde jeg cirka 140 deltagere, som altså kunne fælde et træ til f.eks. receptionen. Dette arrangement har altid haft stor succes og fået mange rosende ord på vejen. Skulle jeg derfor give min anbefaling til, hvad du eventuelt kan gøre for dine kunder, så er det 100% noget i denne retning. Hvis det altså er mening og giver mening i din branche. I de fleste tilfælde er jeg dog sikker på, at det kræver lidt kreativ udfoldelse.Fedt, så fik vi endnu en kunde i hus | Afsnit 51 |
Byggeplads
Så fik vi en ny kunde i hus. Denne gang en byggeplads. Byggepladser er altid svære at prissætte, fordi de konstant ændrer sig. De er generelt også meget svære at snerydde, netop fordi der er så meget rod. Men, uanset hvad bliver byggepladser prioriteret rigtig højt. I dagens video af Sneuniverset, ved jeg eksempelvis at det kommer til at blive frost i nat. Det ved jeg, fordi der er fuldstændig klar himmel og dagstemperaturen er rigtig lav. Når jeg ved, at jeg kommer til at lave udkald, ringer jeg som regel lige rundt til nogle underleverandører og gør dem opmærksom på aftenens drift. På den måde forsøger jeg at være proaktiv, hvilket jeg ser som en stor fordel for forretningen. Jeg har også mødt stor opbakning fra kunder, som synes det er rart at vide driften på forhånd. Hvad ville du synes som kunde?Hvor lang tid skal æg ligge, før de er lette og pille? | Afsnit 28 |
Min (forhåbentlig) nye kunde arbejder med æg
I dag skal vi til Roskilde og besøge Danæg. Danæg har flere lokationer, og disse slags kunder elsker vi. Vi kan godt lide disse typer af kunder, fordi vi er et landsdækkende snerydningsfirma. Derfor har vi også mulighed for at servicere alle firmaets afdelinger, og ikke kun den lokationen på Sjælland. Disse slags aftaler er en fordel for Snevagten, fordi vores andre konkurrenter ikke kan lave landsdækkende aftaler. For Snevagten, kan det resultere i et prisstærkt tilbud, hvor vi byder på flere afdelinger på samme tid. Fordelen for kunden er, at de kun skal tage stilling til én kontaktperson og ét firma. Samtidig får kunden samme, ensartet service. Ved mødet med DanÆg, var der fokus på antallet af kørsler, driftsikkerhed og selvfølgelig pris. Det vigtige ved kunden er, at der kommer nogle lastbiler på bestemte tidspunkter, og her er det vigtigt, at der er udført glatførebekæmpelse. I Roskilde har vores leverandører kapacitet til lidt større kunder, og det vil vi gøre brug af i tilbudet. Nu må vi se, hvad de siger. De har nogle lidt sjove arealer og nogle ramper, som vi skal indtænke i prisen og tilbudet. Se dagens video, hvis du derudover vil have en opdatering på tilbudet til Gladsaxe Handicaptilbud 🏆Sneuniverset på besøg hos kunde – det gode kundemøde | Afsnit 2 |
I denne uges episode af Sneuniverset tager Christoffer ud til et møde hos en lokal grundejerforening. Selvom det er midt i marts måned, og vejret er gråt og kedeligt, handler dette afsnit om snerydning.
Birgit er den klassiske kunde. Hun repræsenterer nemlig en grundejerforening, der ønsker at få ryddet sne. Vi kommer, som altid, forberedt til mødet, hvor vi gennemgår de forskellige muligheder grundejerforeningen har for at få ryddet sne. Som jeg også nævner i dagens video, er der tale om at nabogrunden også gerne vil indgå en aftale med os. Når dette er tilfældet, har vi mulighed for at lave en lavere pris, netop fordi vi i forvejen allerede befinder os på området. Dermed skal man ikke indregne yderligere transportomkostninger. Følg med og se hvordan mødet med Birgit forløb.