Skip to main content

Tag: drift

Jeg har givet ansvaret fra mig!

De bedste forudsætninger

Bare rolig – jeg står stadig ved roret i Snevagten men grundet den vækst vi har haft de sidste mange måneder har jeg fundet mit helt eget DREAM TEAM bestående af:

Morten Koers (COO – Chief Operating Officer)

William Veber (CFO – Chief Financial Officer)

Kristian Mody (CCO – Chief Customer Officer)

Drengene her er godt nok nye på kamera – men det må vi få gjort noget ved! For de er de stærke mellemled, der holder Snevagten kørende på vejende og udgør samtidig en solid grobund for at vi kan værste endnu mere!

Hånden på hjertet har det været hårdt at give de her essentielle arbejdsopgaver fra mig. Men jeg må samtidig sige, at det er NETOP det, der har gjort det muligt for mig at få et større engagement i privaten samt en endnu større vækstrate!

Jeg glæder mig til fremtiden og jeg er meget glad for at jeg turde. 

Optimering af ringesystemer

Driften er i fuld sving

En af vores indsatser for at optimere Snevagtens service er blandt andet ringesystemer. Telefonen er vores vigtigste redskab under driften, hvorfor det er vigtigt at det bare spiller. For når snevejret rammer, og kunderne ikke kan få fat på os, så får vi r*ven på komedie.

At have god kontakt samt relation til vores kunder er en af vores helt store mærkesager. For at sætte det i perspektiv skal du forestille dig, at dengang Snevagten i sin tid blev sat i søen stod jeg ene mand og koordinerede snerydning med kunder på mit privatetelefonnummer. Det var dengang man lagde beskeder efter tonen.

Hvorimod vi idag står med et fuldt funktionelt system, der gør os i stand til at registere os på ringelister og melde os ud grundet ferie, syge dage mm. samt viderestille kunden hurtigere og på den måde i sidste end bidrage til en hurtig og solid kontakt med vores kunder. Min varmeste anbefaler går til ipnordic A/S, som også var ude og undervise os i den mest optimale brug af systemet.

Anmeldelser på trustpilot

Hvad synes vores kunder?

Vores service spiller, når vi udfører den, uden at nogen opdager det. Oftest sker dette i nattens mørkeste timer. Hvor de færreste står klar til at modtage os med varm kaffe og friskbagte morgenboller. Det eneste som de ser, er, om deres plads er is eller snefri. 

Det er forventeligt at pladsen er sort, og derfor kan det godt være lidt svært at indhente trustpilot anmeldelser, når servicen bliver udført for en gruppe mennesker i et firma eller i en forening, som ikke ser det udført med egne øjne. Trustpilot er et dejligt sted, og jeg benytter det selv, når jeg skal vælge samarbejdspartnere eller se på nye produkter. 

Det er vigtigt for mig, at det hele bare spiller og dette skal også reflekteres på vores trustpilot. Så selvfølgelig bliver jeg påvirket når jeg modtage 2 dårlige anmeldelser i den forgangne , fordi jeg ønsker det fikset hurtigst muligt for kunden. Selvom vi ligger med 4,1 stjerner, så ser jeg ingen grund til at vi ikke kan stile efter 5 stjerner.

Årets første frostdag 2021 ❄️

Jeg har drømt om det de sidste 6 måneder.

Her kom den så: Årets første frostdag ❄️

For 6 år siden så det dog noget anderledes ud, med sne til omkring fødderne, og kontorstolen blev min seng tre dage i træk. Så man må sige den ser anderledes ud i år. Solen står højt selvom der var op til -5 grader nogle steder i landet. 

Jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start. Jeg får rullet driften ind i en blød overgang, så potentielle snubletråde møder vi nu. Primært består arbejdet nu i at ændre kontaktperson, ændre nøgler og koder til porte der er blevet skiftet. 

Jeg burde have haft haft i konfettikanonen, men den må vente til første snevejr 🎉

KURSUS I DRIFT OG KUNDESERVICE

Sjove indslag og rollespil

Hvem elsker ikke powerpoints og 4 timers kontinuerligt foredrag ud fra slides, der er spækket med alt for lille tekst?
Jeg kan sige så meget, at det gør vi ikke 😂 

Men jeg har måtte lægge hovedet i blød for at bevare alvoren og seriøsiteten. Opmærksomhedsøkonomi står i høj kurs, så derfor blev dette kursus i drift og kundeservice MEGET anderledes end de tidligere. 

Vi har brug for alle mand ombord, hvilket vil sige både sælgere og marketing skal være med. Vores kursusdag blev derfor afholdt med kaffepauser, sjove indslag og rollespil. Det tog dobbelt så lang tid, men det gav os muligheden for at vende hver en sten.

Feedback var heldigvis, at folk var godt klædt på til tidlige vintermorgener og weekendvagter

EN HELT ALMINDELIG TIRSDAG

PÅ KONTORET 

Praktikanterne er selvkørende, bogholderiet laver de sidste småting i årsregnskabet og Morten har fuldstændig styr på vores kommende møder… Så hvad nu?

Men altså, på sådan en lidt triviel dag kan Christoffer ikke dy sig for at spice tingene lidt op. Det konfettirør er så brandvarmt nu fra varmen af Christoffers hånd, at det er lige ved at poppe af sig selv… 

Det fede ved praktikanter er, at de kommer med nye øjne. Pt er de øjne landet på vores nøglesystem som i den grad har fået en overhaling. De har nemlig fundet en ny måde at have overblik over alle kundernes – og der er mange – hele 500 skal vi hilse og sige 😂

Til Christoffers forsvar er det jo umuligt for ham, der trives i kaos, ikke at skabe lidt når muligheden byder sig. Der er mange gode grunde til at skyde konfetti af i dag: nye kunder, dygtige praktikanter og kollegaer der er klar til at eksekvere 🎉

Snesommerfest 2021

ENDELIG KOMMER VI UD

Efter en god portion hjemmearbejde, restriktioner, forbud og anbefalinger kan vi endelig komme ud! Kollegaerne fortjente en ordentlig fest efter en dag med teambuilding. 

Derfor startede dagen ud med en god brunch fra Kongedybet, så de fyldte maver var til dagens store udfordring. Min overraskelse til kollegaerne var en tur i air experience, hvor vi hver skulle op og flyve. Ikke blot fysisk men også psykisk da adrenalinen aldrig har pumpet hurtigere! 

Efter noget af en grænseudvidende aktivitet, var det hjem i bad (og et hurtigt spil beerpong) og så en tur med Partybus. Bassen fulgte os hele vejen til Casino Copenhagen, hvor vi igen fik pulsen op. Om det var beginners luck eller et godt taktisk spil, kan kun vores fotograf Amalie svare på. Hun hev nemlig sejren hjem ved at have tredoblet sit beløb. 

Aftenen sluttede på PS bar i indre by, hvor vi kunne få afløb for alle dagens aktiviteter – og endelig puste ud. 

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når jeg ser videoen. Det betyder meget for mig, når jeg kan se mine kollegaer have det sjovt med hinanden. Det kalder jeg altså et team der vil noget. 

SYSTEMATISK KAOS

Har du også styr på dit kaos?

Når driften er i gang, kan det for andre virke kaotisk. Men jeg har sammen med mine medarbejdere fundet et system, hvor vi med de henvendelser vi modtager, uddelegere dem indbyrdes. Vores eget systematiske kaos.

Vi har en drifts-indbakke, hvor vi har et overblik over hvem og hvad henvendelser omhandler. På den måde kan vi sidde sammen som afdeling og få styr på hvilke henvendelser vi hver især skal eksekverer på. 

Personligt så tager jeg mig af de henvendelser, som kan virke kompliceret og gå ud over den generiske driftmail. Jeg er i konstant flow mellem mine medarbejdere, kunder og mænd ude på pladsen. På den måde forsøger jeg at skabe en konstant bevægelse i arbejdet, så alle aspekter glider gnidningsfrit. 

På dage som disse er tempoet højt, og det kræver fuldt fokus – især med hensyn til at have et overblik og en særlig systematisk tilgang til driften, da alle brikkerne skal falde på plads. Når dette spiller er det en rigtig god arbejdsdag for alle.

ALLE MAILS SKAL BESVARES

MAILS ER MIN PRIORITET, NÅR DER ER RO

Efter en masse dage med heftig sne, sker det, som jeg altid forventer – en masse henvendelser, hvor folk ønsker snerydning! Der er dog en masse andre opgaver, som er mindst lige så vigtige; her i blandt driften og de eksisterende kunder

Det er jo altid dejligt, at folk vælger os, til at være deres leverandør. Jeg er altid glad for at kunne hjælpe med glatførebekæmpelse, hvilket også er derfor jeg har sat Henning Emil til at tage sig af alle henvendelser med hensyn til salg, når jeg ikke selv kan i disse dage. Han er super dygtig, og har et kæmpe overblik over hvordan kunden kan tilpasses i en rute, samt hvornår det nye samarbejde skal starte. 

I disse tider er jeg som en blæksprutte, hvor jeg varetager opgaver som de kommer ind. Yderligere veksler jeg mellem salg-, drift- og regnskabsafdelingen, for at kunne maksimere min tid på bedste vis. Det er sådan vi har fundet ud af, at det fungere bedst for os. Derfor gør jeg mig selv ledig til medarbejderne, og sidder sammen med dem, hvor vi varetager samme opgaver.  

Det kan være mega hårdt, og super uoverskueligt at komme igennem alle henvendelser – men det er ting der skal klares, for der skal være ryddet ud i vores mails, inden næste kørsel starter.

ALLE VED LIDT OM ALT

EMILIE SKAL VIDE NOGET OM ALT

Selvom studentermedarbejderne i Snevagten som oftest tilhører en bestemt “afdeling”, så kender de fleste til hele virksomhedens processer. Sådan ønsker jeg at det skal være, og jeg oplever nysgerrige medarbejdere, der bliver klogere på hele virksomheden.

I dag bliver Emilie fra marketing, introduceret til driften og hvordan vores praktiserende mænd registrerer deres kørsler på en nat. Få her det fulde overblik over den meget enkle og nemme proces!

I Snevagten har vi fået etableret vores eget system, kaldet Sne Login. I dette system har vores mænd deres eget login, hvor de hver især har mulighed for at se deres pladser, registrere kørsler, se kortmateriale og meget mere. Det er ligeledes her de registrerer om de har kørt saltning, snerydning eller begge. 

Som regel kalder jeg ud mellem 20.00 og 22.00, og så er vi ude og køre på vejene omkring 04.00, således vejene er sikre når “byen vågner”. Når vores folk har registreret deres kørsel, bliver der efterfølgende sendt en kvittering til kunderne, således kunderne også ved hvornår vi har været ude og køre. 

Sne Login har fungeret længe, og har været en nødvendighed siden opstarten. Vi fandt ikke et standardiseret program, der havde de funktioner vi behøvede. Heldigvis fik vi hurtigt eksekveret på vores eget registreringssystem. 

Har du også været nødt til at opfinde dit eget program?