Skip to main content

ALLE VED LIDT OM ALT

EMILIE SKAL VIDE NOGET OM ALT

Selvom studentermedarbejderne i Snevagten som oftest tilhører en bestemt “afdeling”, så kender de fleste til hele virksomhedens processer. Sådan ønsker jeg at det skal være, og jeg oplever nysgerrige medarbejdere, der bliver klogere på hele virksomheden.

I dag bliver Emilie fra marketing, introduceret til driften og hvordan vores praktiserende mænd registrerer deres kørsler på en nat. Få her det fulde overblik over den meget enkle og nemme proces!

I Snevagten har vi fået etableret vores eget system, kaldet Sne Login. I dette system har vores mænd deres eget login, hvor de hver især har mulighed for at se deres pladser, registrere kørsler, se kortmateriale og meget mere. Det er ligeledes her de registrerer om de har kørt saltning, snerydning eller begge. 

Som regel kalder jeg ud mellem 20.00 og 22.00, og så er vi ude og køre på vejene omkring 04.00, således vejene er sikre når “byen vågner”. Når vores folk har registreret deres kørsel, bliver der efterfølgende sendt en kvittering til kunderne, således kunderne også ved hvornår vi har været ude og køre. 

Sne Login har fungeret længe, og har været en nødvendighed siden opstarten. Vi fandt ikke et standardiseret program, der havde de funktioner vi behøvede. Heldigvis fik vi hurtigt eksekveret på vores eget registreringssystem. 

Har du også været nødt til at opfinde dit eget program?