Alt afhængigt af humør og personlighed kan snerydning opfattes som hyggelig vintermotion eller en irriterende og uforudsigelig ekstraopgave oven i alle de andre gøremål. Hører du til førstnævnte gruppe, er der helt klar mest motion at hente ved at bruge traditionelle metoder med kost og skovl. For de fleste er snerydning dog ikke nogen fornøjelse, og her kan det være fristende at se på mulighederne for at gøre arbejdet lettere. Der er flere muligheder, men den mest effektive er nok en fejemaskine til snerydning.
Køb ikke fejemaskinen for billig
Man kan i dag få fejemaskiner til få tusinde kroner, og det kan umiddelbart synes som en rimelig pris for at lette snerydningen. Men pas på. De fleste fejemaskiner i den prisklasse er først og fremmest beregnede til at feje blade og snavs, og har på ingen måde motorkraft til at håndtere snerydning. Et tyndt hvidt lag frostsne kan selvfølgelig fejes væk uden problemer, men anderledes ser det ud med sne, som måske er delvist tøet og/eller faldet sammen til en kompakt masse. Du har sikker selv prøvet at skulle skovle den slags sne og ved, at der virkelig skal lægges kræfter i.En god fejemaskine, som skal kunne klare alle typer sne, koster typisk 5-10.000 eller endda endnu mere, så det er en investering, der måske lige skal overvejes en ekstra gang.
Fejemaskinen skal vedligeholdes
Umiddelbart kunne man tro, at indkøbet af en sådan maskine vil gøre arbejdet til en leg, og køber man en god fejemaskine til snerydning, er der heller ingen tvivl om, at der kan spares en del tid på selve snerydningen. Skovl og kost kræver ingen vedligeholdelse, men det forholder sig imidlertid anderledes med en fejemaskine.Da fejningen kræver mange kræfter, vil fejemaskinen normalt altid være udstyret med en benzinmotor, og den kræver til gengæld en del service og vedligehold. Der skal skiftes olie og diverse filtre, påfyldes benzin med videre, og man må også påregne løbende udskiftning af reservedele. Løbende vedligeholdelse kan man naturligvis undlade, men så holder motoren ikke så længe, og det er uhensigtsmæssigt ved en så dyr investering.Har du ikke selv den store forstand på motorvedligeholdelse, er det heldigvis noget, du kan betale dig fra. Den lokale ”plæneklipperservice” eller lignende virksomheder kan sagtens hjælpe med en årlig service og løbende reparationer. Du skal dog regne med, at det let koster 1-2.000 på årsbasis, så det er også en post, der bør tages med i budgettet og overvejelserne.
Overvej at købe servicen i stedet
Som det ser ud i dagens Danmark, kan man som tommelfingerregel regne med, at der skal ryddes sne 5-10 gange på en sæson. Det kan derfor være en overvejelse værd, om pengene til en fejemaskine ikke var bedre brugt andetsteds, når behovet efter danske forhold er så forholdsvis begrænset.Har du bedre ting at bruge tiden til end snerydning, kan du også overveje at købe ydelsen hos en professionel udbyder. Virksomhederne gør det i stor stil, og flere og flere private vælger også denne løsning. Professionelle leverandører af snerydning har allerede investeret i gode fejemaskiner og andet egnet udstyr, og hver kunde skal kun betale en lille bid af omkostningerne. Det betyder, at snerydningsservicen ofte er billigere end man skulle tro. Tjek eventuelt prisen hos forskellige udbydere i dit område, og hold den op mod omkostningerne til indkøb af egen fejemaskine og vedligeholdelse af denne.
Og hvorfor står Christoffer bag Snevagten?
Det kan være svært at gennemskue, hvorfor en person ejer en virksomhed. Er det en passion, er det på baggrund af økonomiske årsager, eller noget helt tredje?
Til dem af jer, som er interesseret, så er der en lille forhistorie omkring Snevagten:
Firmaet startede og blev oprettet af Peter, min far, i slut 90’erne. Snevagten blev oprette som et biprodukt til et ejendomsservicefirma. Alle kunderne fra ejendomsservicefirmaet efterspurgte snerydning, men var ikke noget vi havde på det tidspunkt. Da vi kunne se, at kunderne ønskede samme leverandør på både ejendomsservice og snerydning, startede vi også med at sælge det.
Utraditionelt har jeg ikke en uddannelse. Jeg har ikke afsluttet gymnasiet, fordi jeg mistede motivationen ved ikke at være god til sprog. Jeg oplevede derfor en masse nederlag. Da jeg så ‘opgav’ skolen, valgte jeg at arbejdet rigtig meget. Jeg startede allerede som 13-årig med at vaske gulve i en butik hver eftermiddag. I løbet af årene fik jeg også arbejdet på tankstationer, blev telefonsælger, mødebooker for forsikringsselskaber, og afslutningsvis soldat i 2 år. I dag bruger jeg mange af de erfaringer jeg har fået fra erhvervslivet til at drive virksomheden. Eksempelvis gennem ledelses-metoder, mottoer som “sammen som et hold” og så videre.
I dag bliver Snevagten drevet af aktieselskabsform. Det betyder, at vi har en bestyrelse, der i praksis er “øverste ledelse”. I dag er jeg eneejer, hvor bestyrelsesrollen er at støtte mig. De skal hjælpe mig med, at styre hen imod “næste niveau”, men hvor det er, ved vi ikke.
Hvis du vil vide, hvor jeg har fået min viden fra, så lyt med i dagens video!
Her deler jeg nemlig ud af gode hjemmesider, netværker og andre tricks, som jeg har lært rigtig meget af.
Nu har vi efterhånden været igang med Sneuniverset i et par måneder. Spørgsmålet er dog: “Hvad skal vi bruge Sneuniverset til”? Idéen med projektet var, at jeg skulle indtræde i rollen som ekspert. På sigt var planen derfor, at folk egentlig skulle komme til os, for at finde ud af hvad deres behov var. Folk ville måske føle, at de kendte mig lidt bedre, og derfor ville have en præference for Snevagten. Gennem videoerne vil vi vise, at vi er passioneret omkring snerydning. At det derudover er sjovt at lave, er blot en bonus.
På nuværende tidspunkt (august, 2017) har vi produceret cirka 30 videoer. Disse videoer vil vi gerne markedsføre, på alle kanaler hvor vi tror at målgruppen befinder sig på (Facebook og hjemmesiden). En status lige nu er, at 250.000 mennesker er blevet eksponeret af markedsføringen, hvilket har kostet os cirka 5.000 kroner. 23.000 minutter er blevet vist, og lige nu har vi cirka 230 følgere på Facebook.
Vi deler også videoerne via LinkedIn, men kun når det er relevant. Her får vi cirka 16-25.000 unikke visninger, mens vi på Youtube får 18.000 unikke visninger. YouTube er derfor ikke den store kanal, men bruges til at kunne vise videoerne på andre kanaler, som eksempelvis Sneuniverset.dk.
Gør du dig nogle tanker om, hvor din marketing bliver eksponeret og for hvem?
I dag gennemgår jeg hvilke online platforme vi bruger, til at styre vores økonomi og generelt forretning. For at gøre det nemmere for andre at se hvad jeg bruger, har jeg valgt at gøre det i punktform forneden:
Fakturafil: Et digitalt system, der styrer vores fakturaer. Her får vi fakturer fra underleverandørerne, som bliver sendt via en e-mail. Efterfølgende kan vi godkende dem, og kan altid se alle fakturerer igen.
E-conomic: Et digitalt system, hvor det er muligt for at bogføre. Fakturafil og E-conomic snakker sammen, så godkendte fakturaer bliver bogført derinde. Her kommer alle regningerne ind, og det er samtidig her vi har et overblik over alle konti, i forhold til om de skylder os penge eller omvendt.
Egen Snelogin: Et system, hvor vi har et overblik over alle kontrakter og kunder. Det er her vi tilføjer nye kunder og ophører dem. Det er også her leverandører “tjekker ind” efter en kørsel, sådan så kunden også kan se, hvad der er blevet kørt.
Ovenstående tiltal kommer af, at jeg brugte rigtig meget tid på, at lave alle de her ting manuelt. Det var en rigtig kompliceret proces der indebar, at vi printede regningerne ud, underskrev dem i hånden, scannede dem og sende det ind til banken, hvorefter det hele endte tilbage hos mig igen. Jeg havde altså et problem, men fandt en løsning på problemet. Systemerne går også selv ind og hjælper mig, med at tjekke nogle værdier. Jeg kan hurtigt finde regninger og bilag, hvis der er nogen der ringer ind og har spørgsmål. Før skulle jeg finde det fysisk. Hvilke systemer bruger I?
I dag er ikke fyldt med en masse raketvidenskab. Jeg skal ud til nogle salgsmøder, hvor i får lov til at kigge og lytte lidt med. Selvom det ikke sker det stor, kan det være at jeg siger nogle ting, som du kan bruge til dit næste salgsmøde. Lyt med! 🙂
Når jeg udarbejder mine tilbud, afleverer jeg tilbud på pris pr. gang og fastpris. Jeg afleverer altså ikke ud fra timepris, som Dansk Supermarked eksempelvis ønskede. Af samme grund tabte jeg også. Jeg er dog ikke helt enig i, at det er fordelagtigt at lave timepriser, og det er det vi skal snakke om i dag 🙂
Først og fremmest, så mener jeg at man skal være tro mod sit koncept. Snevagten kører med pris per gang og fastpris. Det er det, der giver bedst mening i forhold til forretningen, så det er det jeg holder fast ved.
Når det så er sagt, så mener jeg, at der er nogle seriøse faldgrupper med timepris.
Her er et tænkt scenarie: Jeg afleverer et tilbud, der lyder på 700 kroner i timen. Den service jeg skal lave, bliver gjort med en traktor fra år 1989, med en 2 meter lang plov og kører umiddelbart ikke særlig langt på literen. Ud fra disse oplysninger, kan alle regne ud, at den har nogle naturlige begrænsning for, hvad og hvor meget den kan udrette.
Nu afleverer jeg et tilbud med en timepris på 1000 kr. Traktoren er fra år 2005, kører med 4,20 meter plov, og har salter bagpå. Den kan altså lave dobbelt så meget arbejde, på samme mængde tid. Teoretisk set, er sidste løsning billigere. Dette ser kunderne dog sjældent.
Desuden har jeg også oplevet, at folk kan finde på at sende en ekstra maskine ud på pladsen, og trække timepris for det. I bund og grund handler det om, hvad manden der kører er motiveret af?
Ud fra det spørgsmål, tror jeg det er fordelagtigt at køre med fastpris eller pris pr. gang. Det vil netop give ham motivation for at lave pladsen med kvalitet og gøre det effektivt, hvis han får 1000 kroner for én plads, uanset om han bruger 3 timer eller 43 minutter. Generelt set, skal man overveje at købe en kvalitet, frem for en typisk ydelse på timepris.
Endnu en god dag i Sneuniverset. I dag omhandler to ting; 1) de små irriterende huller i asfalten, og 2) vi besigtiger en ejendom anden gang for at sikre os, at det endelige tilbud bliver så skarpt, som muligt.
Vi går ikke meget op i kontrakter. Eller.. Det er måske forkert udtrykt. Selvfølgelig går vi meget op i vores kontrakter i den forstand, at en aftale er en aftale. Men når det så er sagt, så går vi ikke meget op i vores kontrakt på den måde, at vi er fleksible på alle punkter. Det tilbud vi sender ud til vores kunder, er nemlig udformet som en kontrakt. Derfor har vi en “skabelon” vi sender ud, men hvis kunden ønsker andre betalingsbetinger er vi åbne for det.
Vi beskriver vores proces, det giver tryghed hos kunden samt en forståelse af, hvordan vi løser den pågældende opgave. Det er primært det, vi lægger vægt på!
Vind eller forsvind – en kliché.. Tja. I dette tilfælde er den god nok. For nogle uger siden gav vi bud på et stort projekt – et rigtig stort projekt faktisk. Vi har lige siden gået (meget spændte) og ventet på afgørelsen…
I dagens afsnit af Sneuniverset, har vi besøg af Allan. Allan skal hjælpe os med den analoge del af kundekontakten. Vi skal blandt andet have udviklet nogle visitkort, en bog og andre sjove ting – men hvordan skal det se ud? Vi vil gerne gøre tingene på en lidt anderledes måde, da vi mener, at man er nødt til at skille sig ud fra sine konkurrenter 🙂 Se dagens afsnit, og bliv selv inspireret!
