Når jeg udarbejder mine tilbud, afleverer jeg tilbud på pris pr. gang og fastpris. Jeg afleverer altså ikke ud fra timepris, som Dansk Supermarked eksempelvis ønskede. Af samme grund tabte jeg også. Jeg er dog ikke helt enig i, at det er fordelagtigt at lave timepriser, og det er det vi skal snakke om i dag 🙂
Først og fremmest, så mener jeg at man skal være tro mod sit koncept. Snevagten kører med pris per gang og fastpris. Det er det, der giver bedst mening i forhold til forretningen, så det er det jeg holder fast ved.
Når det så er sagt, så mener jeg, at der er nogle seriøse faldgrupper med timepris.
Her er et tænkt scenarie: Jeg afleverer et tilbud, der lyder på 700 kroner i timen. Den service jeg skal lave, bliver gjort med en traktor fra år 1989, med en 2 meter lang plov og kører umiddelbart ikke særlig langt på literen. Ud fra disse oplysninger, kan alle regne ud, at den har nogle naturlige begrænsning for, hvad og hvor meget den kan udrette.
Nu afleverer jeg et tilbud med en timepris på 1000 kr. Traktoren er fra år 2005, kører med 4,20 meter plov, og har salter bagpå. Den kan altså lave dobbelt så meget arbejde, på samme mængde tid. Teoretisk set, er sidste løsning billigere. Dette ser kunderne dog sjældent.
Desuden har jeg også oplevet, at folk kan finde på at sende en ekstra maskine ud på pladsen, og trække timepris for det. I bund og grund handler det om, hvad manden der kører er motiveret af?
Ud fra det spørgsmål, tror jeg det er fordelagtigt at køre med fastpris eller pris pr. gang. Det vil netop give ham motivation for at lave pladsen med kvalitet og gøre det effektivt, hvis han får 1000 kroner for én plads, uanset om han bruger 3 timer eller 43 minutter. Generelt set, skal man overveje at købe en kvalitet, frem for en typisk ydelse på timepris.
