Forfatter: admin
Hvor lang tid skal æg ligge, før de er lette og pille? | Afsnit 28 |
Min (forhåbentlig) nye kunde arbejder med æg
I dag skal vi til Roskilde og besøge Danæg. Danæg har flere lokationer, og disse slags kunder elsker vi. Vi kan godt lide disse typer af kunder, fordi vi er et landsdækkende snerydningsfirma. Derfor har vi også mulighed for at servicere alle firmaets afdelinger, og ikke kun den lokationen på Sjælland. Disse slags aftaler er en fordel for Snevagten, fordi vores andre konkurrenter ikke kan lave landsdækkende aftaler. For Snevagten, kan det resultere i et prisstærkt tilbud, hvor vi byder på flere afdelinger på samme tid. Fordelen for kunden er, at de kun skal tage stilling til én kontaktperson og ét firma. Samtidig får kunden samme, ensartet service. Ved mødet med DanÆg, var der fokus på antallet af kørsler, driftsikkerhed og selvfølgelig pris. Det vigtige ved kunden er, at der kommer nogle lastbiler på bestemte tidspunkter, og her er det vigtigt, at der er udført glatførebekæmpelse. I Roskilde har vores leverandører kapacitet til lidt større kunder, og det vil vi gøre brug af i tilbudet. Nu må vi se, hvad de siger. De har nogle lidt sjove arealer og nogle ramper, som vi skal indtænke i prisen og tilbudet. Se dagens video, hvis du derudover vil have en opdatering på tilbudet til Gladsaxe Handicaptilbud 🏆
Hvad skal prisen på en god forretning være? | Afsnit 27 |
Den gode forretning
Den gode forretning, er ikke er en der aflønner sine leverandører til mindstepris. Ikke hvis du spørger mig, i hvert fald. En god forretning, er en der overvejer hvilke priser der skal sættes, for at kunne skabe noget økonomisk profit på bundlinjen. Kan dette ikke lade sig gøre, så tror jeg ikke på, at den vil overleve i en længere periode. I dagens video, snakker jeg om en episode med min underleverandør, Thomas. Thomas er blevet tilbudt en opgave af en konkurrent, til en (meget) lav timepris. Mit første spørgsmål er; “hvorfor skulle han gøre det?”. Det er jo hans kerneforretningen. Mit svar er egentlig meget simpelt: Det er nok fordi, at de ikke selv kan tjene penge på det. Thomas ville få en timeløn, hvor man ikke er tvivl om, at der er underskud, så snart der går noget galt. Hvis det var en god forretning, så havde de jo nok bare selv kørt opgaven. Jeg synes, at man skal bruge meget energi på, at alle har det godt – uanset hvilken branche vi befinder os i. Det vil altså sige, at det også gælder på en normal kontorarbejdsplads. Hvor galt ville det ikke gå, hvis folk på arbejdet følte sig underbetalt? På et tidspunkt ville man nok møde modgang. Derfor er det virkelig vigtigt, at man overvejer sine aflønninger, og overvejer hvorfor man overhovedet gør det. Jeg prøver altid at løse opgaven, sådan så alle er tilfredse. Hvis kunden ikke er tilfreds med prisen, så bliver det ikke et aktuelt samarbejde for os. Det nemmeste i verden, er jo netop at underbyde og få alle opgaver, men hvis det ikke fungerer i praksis, så går det altid galt.
Budgetter, salg og netværk | Afsnit 26|
Budgetter er værd at bruge tid på
I første del af dagens afsnit, ser I os ude hos en af vores kunder, PrimeCargo. Her skal vi udføre en kontrol af noget grønt arbejde. Det har nemlig været en meget regnfuld sommer, så der er noget ukrudt der stikker op mellem fliserne. Det skal der selvfølgelig ikke være, og derfor skal der tages nogle billeder, for at kunne forbedre kvaliteten. I anden halvdel af afsnittet, skal jeg snakke med Lars. Lars er fra min bestyrelse, og har, som nævnt tidligere, stor ekspertise inden for økonomi. Selvom budgettering kan være meget tidskrævende og langtrukken, er det desværre meget værdifuldt for forretningen at bruge tid på. Hvis man lægger et ordenligt budget, kan man forudse problemer, og man kan vurdere om man har taget nogle gode eller dårlige beslutninger. Se med! ☝🏼
Rådgivning, kan det skabe vækst? | Afsnit 25|
Mine anbefalinger i forhold til rådgivning
Hvad kan virksomheder gøre, når de ønsker rådgivning? Der er mange muligheder, og helt groft kan man inddele det i interne og eksterne rådgivningskilder: Uanset om man vælger det ene eller det andet, så har jeg lært meget af, at lytte til dem der er “klogere” end mig selv. Når jeg har lyttet til dem, har jeg revurderet situationen, og ændret problemet, alt efter hvad der passer bedst i forhold til Snevagten. I Snevagten har jeg haft stor glæde af min professionelle bestyrelse, som består af fire forskellige kompetencer.- Bestyrelsesformanden: Sikrer overblik, og har mange års erfaring
- Jacob: Har en lang salgsmæssig baggrund, er selvstændig og hjælper med salgstræning
- Lars: Har en bankbaggrund og har tidligere siddet i Jyske Bank. Hjælper med økonomi
- Lasse: Stort fokus på innovationsudfordringer og rådgiver i forhold til forretningsudviklingen af Snevagten. Med Lasse, handler det om udvikling.
Hvornår kommer der sne?
Så snart sensommeren går på hæld og vejret for alvor begynder at blive kedeligt, begynder børnene at glæde sig til vinteren: ”Hvornår kommer der sne?”, spørger de med forventning i blikket. Som regel lyder svaret, at det med lidt held bliver allerede ved juletid, men faktisk sker det som regel længe før da. Gennemsnitligt dukker sneen nemlig op allerede i første halvdel af november, og det sker af og til, at vi allerede midt i oktober får de første snebyger. Så med lidt ”held” kan der med andre ord falde sne allerede i efterårsferien.
Stigende gennemsnitstemperaturer forsinker sneen
De fleste er efterhånden klar over, at vejret ikke længere er som i de gode gamle dage. Mange forskere mener i dag, at menneskeheden i større eller mindre grad selv er skyld i, at tingene ændrer sig. Det handler primært om den såkaldte drivhuseffekt, som skyldes udledning af røg og anden luftforurening – de såkaldte drivhusgasser. Gasserne ligger sig som en dyne i atmosfæren, og den holder på varmen. Resultatet er stigende gennemsnitstemperaturer overalt på kloden. En højere gennemsnitstemperatur vil naturligvis have indflydelse på, hvornår der kommer sne. Sne er jo i princippet vand, der fryser til iskrystaller i de øvre luftlag og/eller på vejen ned, og det kræver en temperatur på frysepunktet eller lavere. Vi må derfor forvente, at den første sne i fremtiden sandsynligvis vil falde senere på året end det er tilfældet i dag.Mere sne til Danmark i fremtiden
De fleste gætter umiddelbart på, at stigende gennemsnitstemperaturer alt andet lige må betyde mindre snemængder, men sådan kommer det sandsynligvis ikke til at gå. Stigende temperaturer betyder nemlig, at der samler sig større mængder af vanddamp i atmosfæren, og i Danmark forudsiger DMI, at det især bliver et udbredt fænomen i vinterhalvåret. Det kommer til at medføre mere nedbør i vinterhalvåret, og i perioder med temperaturer under frysepunktet vil nedbøren naturligvis falde som sne. Børnene vil måske opfatte det som godt nyt, men bagsiden af medaljen er naturligvis, at infrastrukturen kan blive påvirket i mere negativ retning. Vintertrafikken vil blive mere besværliggjort, og udgifterne til at snerydning og glatførebekæmpelse vil stige. DMI forudsiger også, at vejret kan blive mere ekstremt. Årsagen er blandt andet, at de geografiske temperaturforskelle vil være stigende. Det betyder kraftigere vindstyrker, og ophobningen af vand i atmosfæren vil også kunne medføre højere intensitet i nedbøren.Oprustning til fremtiden
Selv om ændringerne i de danske vejrforhold naturligvis ikke sker fra det ene år til det næste, er tidshorisonten for betydelige ændringer alligevel ikke så fjern endda. Mange snerydningsvirksomheder er da også allerede begyndt at opruste til fremtiden med indkøb af nye og bedre snerydningsmaskiner. Det er i øvrigt også en gevinst for miljøet, for nyere traktorer og andet materiel forurener langt mindre end førhen. Og netop forureningen er jo en af de primære årsager til, at der er vejrmæssige problemer i udsigt. Som forbrugere kan vi heldigvis være med til at påvirke den positive udvikling ved at lægge snerydningsordrerne hos de virksomheder, der har fokus på miljøet. Det koster ikke nødvendigvis ekstra at være selektiv, men miljøet vinder, og ”mange bække små” kan måske være med til at påvirke fremtidens vejrsituation i positiv retning.
Forberedelse til hackerangreb og snestorme | Afsnit 24 |
Forberedelse er alfa-omega!
Jeg forbereder mig til den kommenende vinter. September er lige rundt om hjørnet, og historisk set er vinteren kun små 3 måneder væk. Se mit nye afsnit hvor jeg fortæller om hvad og hvordan jeg forbereder mig til den kommende vinter.Konkret forberedelse:
Når vi nærmer os september, er det vigtigt at jeg forbereder hele virksomheden på, at det snart er vintersæson. Vi gør det samme hvert år, for at være 100% klar til de første frostgrader. Helt konkret, så holder møder med alle underleverandører, kigger maskinparken igennem, tjekker op på mit IT, kundelister, genforhandlinger, IT-sikkerheden, kigger på GPS-systemerne og så videre. Alt skal fungere, før vi er klar til vinterperioden. Mit opråb til kunderne lyder: Kom ud af starthullerne, hvis I gerne vil være en del af driften. Det er allerede nu, vi begynder at lægge ruter, selvom der stadig kan være solskin på himmelen!Vintertrafik i Danmark
Selv om Danmark ligger på samme breddegrader som Rusland og Alaska, har vi knap så hårde vintre på grund af Golfstrømmens varme vand. Ikke desto mindre kan vintertrafikken herhjemme godt være drilsk, når vinteren for alvor læsser sne ud over kørebanen.
Vintertrafikken sikres af den danske glatføremodel
Den danske snerydning og glatførebekæmpelse hører heldigvis til blandt de mest effektive i verden, og vi har næsten vænnet os til, at i hvert fald større veje stort set altid er farbare, og at der som regel er saltet forebyggende, så glatføre sjældent er et problem. Hemmeligheden bag er ”den danske glatføremodel”, som er udarbejdet og løbende ajourføres af DMI. Datamodellen er et uhyre kompliceret stykke ingeniørkunst, der med udgangspunkt i en lang række input er i stand til at give overraskende præcise prognoser for, hvor der eksempelvis er risiko for glatføre. Den danske glatføremodel tager udgangspunkt i de almindelige vejrprognoser, men kombinerer dem desuden med række lokale målinger på 400 udvalgte lokaliteter rundt om i landet. Her overvåges parametre som vejbanens temperatur, fugtighed på vejbanen og i luften, vindstyrke, nedbørsintensitet og en lang række andre metrologiske faktorer. Datamodellen fodres med aktuelle målinger hvert femte minut, og udregner på den baggrund hele tiden aktuelle prognoser. Det er guld værd for dig som trafikant, da der løbende udsendes varsler om lokale risici. Men det er også et uvurderligt redskab for de dagligdags helte, der redder vintertrafikken med sneplove og saltspredere. Glatføremodellen hjælper dem til at sætte ind, hvor behovet er størst, og hele tiden være på forkant med udviklingen.Fremtidens vejr bliver mere turbulent
Det er efterhånden et faktum, at de globale temperaturer er stigende på grund af klimaforandringer. Her er det måske nærliggende at tro, at det kommer til at betyde mildere vintre og dermed færre problemer med vintertrafikken. Det forholder sig imidlertid lige omvendt. Ganske vist kommer middeltemperaturen til at stige i Danmark, men det medfører samtidig større mængder vanddamp i atmosfæren, og dermed også stigende mængder af nedbør. DMI’s klimamodeller forudsiger faktisk, at det først og fremmest er om vinteren, vi kan forvente stigende nedbørsmængder – og dermed naturligvis også mere slud og sne. Det er dog ikke kun nedbørsmængderne, der ændres på grund af klimaforandringerne. På grund af de større forskelle i temperaturer, forventes vejret også at blive mere ekstremt i sin karakter. Stormene kan eksempelvis blive endnu voldsommere, og nedbørsintensiteten vil kunne slå nye rekorder. Som vintertrafikant skal du derfor ikke regne med, at fremtiden nødvendigvis ser lysere ud rent trafikmæssigt.Snerydningsvirksomhederne styrker beredskabet
Selv om en del af snerydningsberedskabet varetages af det offentlige, er også mange private specialvirksomheder med til at sikre, at vintertrafikken ”glider” på den gode måde. Hvis der eksempelvis er behov for rydning og glatførebekæmpelse hos virksomheder og på andre private områder, er det de private snerydningsfirmaer, man skal have fat på. Hos de større selskaber er man allerede i fuld gang med at opruste på både knowhow og teknologi med henblik på at kunne imødegå fremtidens mere turbulente vejrforhold. Her er der også fokus på de miljømæssige aspekter. Eksempelvis investeres der flere steder tungt i mere miljøvenlige traktorer og maskiner. Det giver god mening, idet det jo blandt andet er udstødningsgasser fra trafikken, der har været med til at forværre vejrsituationen i første omgang. Et andet område er glatførebekæmpelsen, der traditionelt udføres med almindelig saltning. Det er ganske vist en billig metode, men salt i store mængder er bestemt ikke godt for miljøet. Her er førende selskaber allerede langt fremme med at kunne tilbyde mere miljøvenlige alternativer.Mere snevejr i Danmark
De fleste danske børn elsker snevejr, og som forældre kan vi som regel også sagtens se de mange positive sider ved dette vinterfænomen. Et snedækket landskab kan være uendelig smukt, og snevejr kan være både charmerende og magisk. I modsætning til børnene kender vi dog også sneens mange negative konsekvenser. Dels betyder det ekstraarbejde med snerydning og saltning på havegang og fortov, men det kan også kaste grus i samfundsmaskineriet i forhold til infrastruktur og sikkerhed.
Når børnene ønsker sig mere snevejr i Danmark, er det derfor et ønske, som vi må tage til efterretning med lidt blandede følelser.
DMI forudsiger mere snevejr i fremtiden
Meget tyder dog på, at børnenes ønsker kommer til at gå i opfyldelse. DMIs klimamodeller forudsiger nemlig, at fremtiden kommer til at byde på mere nedbør i Danmark, særligt i vinterhalvåret. De fleste ville nok have troet, at den globale opvarmning naturligt ville medføre et mere mildt klima, men sådan kommer det nok desværre ikke til at gå. Ganske vist stiger gennemsnitstemperaturen en anelse, men det medfører samtidig, at der samler sig mere vanddamp i de øvre luftlag. Og den vanddamp falder som nedbør. Paradoksalt nok vil de stigende temperaturer derfor medføre mere sne i fremtiden. Desværre er der også meget, der tyder på, at vejrforholdene generelt vil blive mere ekstreme. De geografiske temperaturforskelle vil blive større, og det betyder, at vejret så at sige intensiveres i sin karakter. Stormene kan eksempelvis blive mere ekstreme, og nedbørsintensiteten vil ligeledes kunne forventes af være mere volatil. Vi ser allerede den begyndende tendens rundt om i verden, hvor naturkatastroferne gang på gang slår nye kedelige rekorder. Men vi må også selv forvente at komme til at mærke mere til det, for eksempel i form af ekstremt snevejr i Danmark eller skybrud af hidtil usete dimensioner.Hvordan forbereder man sig bedst?
Det er klart, at vejrforholdene ikke ændrer radikalt karakter fra det ene år til det næste. Der vil snarere være tale om en gradvis ændring, som dog vil gå hurtigere, end de fleste forestiller sig. Herhjemme er vi i princippet godt rustede i forhold til øget snevejr i Danmark. Vi har nemlig DMIs ”glatføremodel” – en avanceret computermodel, som meget præcist forudsiger eventuelle problemer i vintertrafikken. Både offentlige og private snerydningsvirksomheder kan rykke ud tidligt i forløbet, når der er optræk til snefald eller glatte veje. De fleste snerydningsfirmaer er for længst begyndt at opruste flåden med nyere og bedre udstyr. Et stigende antal danskere (såvel private som virksomheder) outsourcer i dag også snerydning og glatførebekæmpelse. Prisen er så lav, at det ofte ikke kan betale sig at stå med opgaven selv. Når du vælger snerydningsfirma, kan det derfor være en god ide at se nærmere på, hvordan den enkelte virksomhed er klædt på til de nye tider. Er maskinparken forældet, eller bruges der nyt og miljørigt materiel? Har virksomheden størrelse, kapacitet og erfaring til at kunne håndtere tingene, når vejret virkelig raser? Er der backup på saltforsyningen, så lagrene ikke slipper op, hvis det bliver en streng og langvarig vinter? Osv. I milde vintre er det som regel ikke så svært at skaffe hjælp til snerydningen, men eksempelvis vinteren i 2010 synliggjorde, hvor galt det kan gå. Her gik hjælpen til de højstbydende, og hen på vinteren var salt en mangelvare, der blev solgt til ublu priser. Siden da er det faktisk blevet mere almindeligt at ”forsikre sig” mod den slags hændelser, akkurat som man har gjort det i udlandet i mange år. Det kan for eksempel ske ved at lave snerydningskontrakter, som er bindende for leverandøren, uanset hvor voldsomt det danske snevejr går hen og bliver. Den faste pris er nem at budgettere med, og man kan sove roligt om natten.Saltning øger sikkerheden i vintertrafikken
Der er ret store forskelle på, hvordan man håndterer vintertrafik rundt om i verden. Nogle steder har man eksempelvis ”vintervejr” året rundt, og her kan det være for stor en opgave at udføre konstant glatførebekæmpelse. Andre steder ligger temperaturen altid over frysepunktet, så glatførebekæmpelse er unødvendig. I Danmark har vi relativt afvekslende vejrforhold, og det gør det naturligvis ekstra farligt, når vejbanens beskaffenhed pludselig kan skifte karakter i vores vintertrafik. Saltning af vejene er den metode, vi har valgt herhjemme med henblik på at forebygge ulykker.