Så snart sensommeren går på hæld og vejret for alvor begynder at blive kedeligt, begynder børnene at glæde sig til vinteren: ”Hvornår kommer der sne?”, spørger de med forventning i blikket. Som regel lyder svaret, at det med lidt held bliver allerede ved juletid, men faktisk sker det som regel længe før da. Gennemsnitligt dukker sneen nemlig op allerede i første halvdel af november, og det sker af og til, at vi allerede midt i oktober får de første snebyger. Så med lidt ”held” kan der med andre ord falde sne allerede i efterårsferien.
Stigende gennemsnitstemperaturer forsinker sneen
De fleste er efterhånden klar over, at vejret ikke længere er som i de gode gamle dage. Mange forskere mener i dag, at menneskeheden i større eller mindre grad selv er skyld i, at tingene ændrer sig. Det handler primært om den såkaldte drivhuseffekt, som skyldes udledning af røg og anden luftforurening – de såkaldte drivhusgasser. Gasserne ligger sig som en dyne i atmosfæren, og den holder på varmen. Resultatet er stigende gennemsnitstemperaturer overalt på kloden.En højere gennemsnitstemperatur vil naturligvis have indflydelse på, hvornår der kommer sne. Sne er jo i princippet vand, der fryser til iskrystaller i de øvre luftlag og/eller på vejen ned, og det kræver en temperatur på frysepunktet eller lavere. Vi må derfor forvente, at den første sne i fremtiden sandsynligvis vil falde senere på året end det er tilfældet i dag.
Mere sne til Danmark i fremtiden
De fleste gætter umiddelbart på, at stigende gennemsnitstemperaturer alt andet lige må betyde mindre snemængder, men sådan kommer det sandsynligvis ikke til at gå. Stigende temperaturer betyder nemlig, at der samler sig større mængder af vanddamp i atmosfæren, og i Danmark forudsiger DMI, at det især bliver et udbredt fænomen i vinterhalvåret. Det kommer til at medføre mere nedbør i vinterhalvåret, og i perioder med temperaturer under frysepunktet vil nedbøren naturligvis falde som sne.Børnene vil måske opfatte det som godt nyt, men bagsiden af medaljen er naturligvis, at infrastrukturen kan blive påvirket i mere negativ retning. Vintertrafikken vil blive mere besværliggjort, og udgifterne til at snerydning og glatførebekæmpelse vil stige.DMI forudsiger også, at vejret kan blive mere ekstremt. Årsagen er blandt andet, at de geografiske temperaturforskelle vil være stigende. Det betyder kraftigere vindstyrker, og ophobningen af vand i atmosfæren vil også kunne medføre højere intensitet i nedbøren.
Oprustning til fremtiden
Selv om ændringerne i de danske vejrforhold naturligvis ikke sker fra det ene år til det næste, er tidshorisonten for betydelige ændringer alligevel ikke så fjern endda. Mange snerydningsvirksomheder er da også allerede begyndt at opruste til fremtiden med indkøb af nye og bedre snerydningsmaskiner. Det er i øvrigt også en gevinst for miljøet, for nyere traktorer og andet materiel forurener langt mindre end førhen. Og netop forureningen er jo en af de primære årsager til, at der er vejrmæssige problemer i udsigt.Som forbrugere kan vi heldigvis være med til at påvirke den positive udvikling ved at lægge snerydningsordrerne hos de virksomheder, der har fokus på miljøet. Det koster ikke nødvendigvis ekstra at være selektiv, men miljøet vinder, og ”mange bække små” kan måske være med til at påvirke fremtidens vejrsituation i positiv retning.
