Ventetid er det bedste jeg ved | Afsnit 110 |

Ventetid som noget negativt

“Ventetid er det bedste jeg ved”. Det hører man mig aldrig sige. Det er faktisk noget af det værste jeg ved. Ventetid er kedeligt og især for en som mig. Jeg har krudt i numsen og er rigtig utålmodig af natur. Stod det til mig, var alle sager klaret inden for få dage. Gerne samme minut, som jeg får sendt dem afsted. Jeg kan ikke lade vær’ med at tjekke min mail igen og igen, efter jeg har sendt et tilbud afsted. Jeg sender altid et tilbud afsted i en forhåbning om, at jeg vinder sagen. Derfor sidder jeg også meget spændt og venter på mailen. En mail som forhåbentlig indeholder en underskrift. Så er jeg glad. Det sker dog sjælendt, at svarfristen bliver overholdt – desværre. Det er nærmere normen, at man er forsinket i processen. Velvidende, at processen ofte er forsinket, sidder jeg stadig limet til min mail, i en forhåbning om, at det ikke er tilfældet igen.

Ventetid som noget positivt

Det er spændende at vente på svar. Selvom jeg er utålmodig og gerne vil have et svar hurtigst muligt, så er der en spænding i at vente. Når der er spænding i hverdagen, så bliver det også automatisk sjovere at sende tilbud afsted. Og det er selvfølgelig sjovere, hvis man finder ud af, at man har vundet. Især hvis det er en stor kunde.

Kontakt

Snevagten A/S
Transformervej 29
2860 Søborg

Telefon: 38 71 17 00
Email: cg@snevagten.dk

Seneste