Sikring af isglatte veje

Selv om vi i Danmark kan bryste os af at være overordentlige effektive til glatførebekæmpelse, sker der hvert år en del ulykker på grund af glat føre. Et af problemerne er måske, at vi er så forvænte, at vi ikke altid kører efter forholdene, fordi vi ganske enkelt har en forventning om, at glatføreproblemerne altid er løst for os. Som oftest er det også tilfældet – i hvert fald på de større veje, men helt sikker kan man aldrig være. Helt grundlæggende bør du derfor tage vejret til efterretning, og generelt køre lidt mere forsigtigt, når temperaturerne når ned i nærheden af frysepunktet eller derunder.En af de ting, der kan snyde, er vejtemperaturen. Selv om lufttemperaturerne ligger komfortabelt over frysepunktet, kan selve asfalten sagtens være koldere. I den sammenhæng har solindfald og skygge stor betydning. Direkte sol vil normalt meget hurtigt varme vejbanen op, men ligger en del af vejen i skygge fra eksempelvis vejtræer, broer eller andet, kan temperaturen her lokalt sagtens være væsentlig koldere, og dermed danne basis for glatføre.Generelt bør du også være særlig påpasselig ved kørsel på mindre veje. Her er der nemlig ikke altid glatførebekæmpet, idet kommunerne typisk først og fremmest prioriterer hovedvejene. I det hele taget kan glatføre-indsatsen variere fra kommune til kommune, så det betaler sig at være forsigtig og altid være forberedt på isglatte veje

Den danske glatføremodel forudsiger isglatte veje

I nogle dele af verden er glatførebekæmpelse ikke meget brugt. Det kan ofte hænge sammen med, at der i vinterperioden mere eller mindre er permanente glatte veje, og så indretter billisterne sig efter forholdene. I Danmark svinger vejrforholdene ganske meget, så her har vi valgt at glatførebekæmpe mere intensivt, fordi der ellers vil være for mange, der overraskes, når vejret skifter.Glatførebekæmpelse er mest effektiv, hvis den foretages forebyggende, og det er vi ret skrappe til herhjemme. Grundstenen i indsatsen er den såkaldte ”glatføremodel”, som er udarbejdet af ingeniører og metrologer fra DMI. Der er tale om en meget avanceret computermodel, som kombinerer de generelle vejrprognoser med løbende målinger fra et hav af vejrstationer overalt i landet.Med glatføremodellen kan myndighederne med stor præcision forudsige, hvornår der er risiko for isglatte veje. Det er derfor, du ofte ser saltsprederne køre rundt, selv om der i situationen ikke umiddelbart er glatte veje.

Isglatte veje bekæmpes bedst med salt

Der findes masser af muligheder for glatførebekæmpelse, og der er også flere alternativer til salt, som både er mere effektive og mere miljøvenlige. Når det alligevel er salt, der først og fremmest bruges i praksis, hænger det sammen med prisen. Salt er utrolig billigt, og som sagerne står i øjeblikket, er det ganske enkelt her, man får mest glatførebekæmpelse for pengene.Førhen brugte man rent salt, men man har siden fundet ud af, at saltet udnyttes mere effektivt, hvis det blandes op med vand før udlægning. De fleste kommuner bruger derfor i dag salt og vand i et blandingsforhold på 1:4. Dermed opnås en besparelse på op til 40%, og det er vigtigt, eftersom saltforbruget er enormt. Man regner nemlig med, at der i gennemsnit skal bruges 1-2 kg ren salt pr. sæson pr. kvadratmeter vejbane!