Skip to main content

MASKINENEDBRUD PÅ SNEDAGE; KATASTROFE!

Maskinenedbrud er aldrig belejligt

I sidste uge havde vi flere maskinenedbrud, på nogle af de mest kritiske tidspunkter i driften. Så hvad gør vi? Dropper hele driften? Dropper kunderne? Nej, der er heldigvis en løsning på problemet!

Når jeg får en melding om, at en af mændene har en traktor der er brudt sammen, så skal jeg tænke hurtigt. Først og fremmest kan jeg ikke reagere på det, før jeg får meldingen. Det vil sige, at jeg får en melding, som regel når først mændene faktisk skal være på vej til ejendommene. Allerede dér, er vi bagud i driften.

Derefter må jeg finde alternative mænd, som kan køre den rute, som manden og maskinen skulle have kørt. Maskinerne bliver nemlig taget helt ud af driften, indtil den er fuld funktionsdygtig igen. Dette kan nogen gange tage flere dage.

Manden der skal køre pladserne kan derfor først på dette kritiske tidspunkt blive sat ind i ruten. Derfor er der naturligvis en del usikkerhed ift. ruten, da det ikke er vedkommendes “normale pladser”. Kørslen, aftalerne og arealerne er ikke til at vide, før man sidder med de faktiske kort. Det er noget af et arbejde, men det er noget der er af højeste prioritet, når først driften kører.