Skip to main content

Hvorfor Christoffer altid har lavet videoer

Nogen der kan huske bloggertiden?

Jeg startede i hvert fald en blog, Sneuniverset, og den findes faktisk endnu. I første afsnit af Sneuniverset kan jeg huske, at jeg havde ekstreme tømmermænd, sagde øh i hvert andet ord og kørte et format der hed “armen i karmen”. Du godeste – hvor er jeg glad for jeg er blevet klogere (og ældre).

I takt med “nye” sociale medier blev der pushet nye videoer ud, og fokus har ændret sig markant. Snevagtens digitale markedsføring startede for omkring 8 år siden, og blev hurtigt intensiveret. Det er skærmen også – jeg har opgraderet til en dell 48’’ ultra wide screen 8k skærm (til de nysgerrige). 

Det bedste ved at have filmet så meget gennem tiden, er det kæmpe bagkatalog som jeg kan trække på. Hele Snevagtens udvikling er blevet dokumenteret over en lang periode, og dette har især hjulpet mig med at finde ud af hvilke værdier, jeg i virksomheden skal repræsentere. Især i hele den rekrutteringsproces glæder det mig, at kunne vise og dokumentere den rejse vi har været på. 

Man kommer tæt på virkeligheden, og nogen gange er videoerne mere spændende end andre – men sådan er det jo også i det virkelige liv. Jeg kan derfor blive medskaber den historie, jeg ønsker skal fortælles. Så overvejer du at tage første skridt i videoproduktion er mit bedste råd: Armen i karmen, eksekver og publicer!