Omstrukturering i organisationen
Hvem laver så hvad, og hvad laver jeg?
Med alle de nye initiativer, så synes jeg godt nok det er svært at finde hoved og hale i det. Det er ærlig snak. Alle får nye, ændrede eller flere ansvarsområder – og det gælder også mig.
Det er nyt for mig at skulle omstrukturerer organisationen, så vi kører learning by doing, og tager det hele ad hoc. Der er mange procesbeskrivelser, der ikke er defineret, og når man ønsker en ensartet proces, så er det jo ret essentielt. Heldigvis hjælper Morten og Sara mig på vej – tre hoveder er i den grad bedre end et.
Vi går en kæmpe omvæltning i møde, men det gør jeg ikke alene. Jeg kan selv huske, hvor frustrerende ændringer var, når beslutningerne blev taget hen over hovedet på en. Derfor har jeg opfordret mine kolleger til at byde ind, og være en del af udviklingen – de skal sågar være med til at rive vægge ned, når vi skal gøre rum til nye kontorpladser. Jeg kalder det en “teambuilding”-øvelse 😉